Etydhv

Full resolution (TIFF)<< prev. page << föreg. sida <<>> nästa sida >> next page >>(diff)(history)(skillnad)(historik)<< prev. page << föreg. sida <<>> nästa sida >> next page >>

		Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 432 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Tiberius
- Tiberius Claudius Nero
- Tibesti
- Tibet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!

Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)

Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)

professionelle Angivere; dog var det ikke T., men

Senatet, der udviste særlig Iver i denne

Henseende, ligesom det var det, der paadømte

Sagerne, medens T. i Reglen holdt igen. Meget

fortjenstfuld var T.’s Provinsstyrelse; dygtige

Statholdere lod han ofte fungere en længere

Aarrække, medens han gik strengt til Værks

mod dem, der gjorde sig skyldige i

Utilbørligheder. I sin Udenrigspolitik var han forsigtig.

Da hans Brodersøn Germanicus efter at have

vundet store Sejre over Germanerne havde

fattet den Plan at lægge alt Landet mellem

Rhinen og Elben ind under Romerriget, kaldte

T. ham tilbage, hvilket vakte megen

Misfornøjelse. Kort efter sendtes Germanicus til Asien

for at ordne de politiske Forhold der, men

døde pludselig. Han havde været langt mere

populær end Kejseren, som efter den alm.

Mening havde været skinsyg herover, og efter

Germanicus’ Død vedblev hans Enke Agrippina

at stille sig i et fjendtligt Forhold til T. Til

Efterfølger havde T. udset sin Søn Drusus,

men han døde pludselig (23), forgivet af

Prætorianpræfekten Sejanus, som fra nu af fik en

overordentlig stor Indflydelse paa T. Medens

nemlig Kejseren, led ved Forholdene i Rom,

tog Bolig paa Øen Capreæ (Capri), raadede

Sejanus i Rom, og Senatet bøjede sig for ham.

Der fandt da adskillige uretfærdige

Domfældelser Sted, medens T. mere og mere trak sig

tilbage fra Verden og slet ikke mere viste sig

i Rom. Endelig fik han dog Øjnene op for,

at Sejanus tragtede efter Kejserværdigheden,

og blev bekendt med Sandheden angaaende

Drusus’ Død. Han underrettede da Senatet om

Forholdene, og Sejanus blev fængslet og

henrettet efter Senatets Dom (31). Naturligvis gik

det derefter ogsaa ud over adskillige af hans

Venner og Tilhængere, og T. selv blev i sine

sidste Aar endnu mere mistænksom og

menneskesky end tidligere. I hans sidste, Aar havde

Macro, den ny Prætorianpræfekt, en stor

Indflydelse. Efter T.’s Død blev Germanicus’ Søn

Gajus, med Tilnavnet Caligula, hans

Efterfølger (37). (Litt.: A. Stahr, »T.« [Berlin 1863];

J. P. Weisse, »Populære Forelæsninger over

T. og Nero« [Oslo 1882]; S. L. Tuxen,

»Kejser T.« [Kbhvn 1896]; J. C. Tarver, T. the

Tyrant [London 1902]).


2) T. II regerede 578—82. Han blev 574

adopteret af Justinus II og havde allerede før

sin Tronbestigelse Andel i Regeringen. Som

Kejser var han uheldig i Krigen mod Avarerne

og mistede Grænsefæstningen Sirmium, medens

han kæmpede heldig mod Perserne.


3) T. III udraabtes under urolige Forhold til

Kejser af Soldaterne (698), men blev 705

styrtet fra Tronen og dræbt af Justinianus II, som

tidligere havde været Kejser, men var blevet

fordrevet.

H. H. R.



Tiberius Claudius Nero, se Tiberius I.



Tibesti, Bjergland i Ørkenen Sahara;

kaldet saaledes af Araberne, medens de Indfødte

benævner det Tu. Det strækker sig fra Sydsiden

af Fessan c. 700 km i sydøstlig Retning mellem

18° og 23° n. Br. til Landskabet Borku. Den

nordvestlige Del benævnes Tummo eller

War-Bjergene, der fortsættes i en øde

Klippeslette Afafi, hvis Højder ikke overstiger 700

m og danner en Overgang til det egentlige T.

I den centrale Del ligger den mægtige

Bjergmasse Tarso, der i Emi Tusidde naar 2700

m; længst mod SØ. naar Emi Kussi næsten

samme Højde. (Efter Franskmanden Tilho’s

Angivelse endog 3000 m). Efter Nachtigal er der

ikke nogen sammenhængende Kam, der

forbinder de to Kulminationspartier. Ifølge den

geologiske Sammensætning synes T. at være

dannet af granitisk Underlag med paalejrede

palæozoiske Lag, gennembrudte af yngre

Eruptiver, og det er ikke usandsynligt, at man vil

kunne finde bevarede Kratere. Efter de

Indfødtes Sigende skal de højeste Toppe ofte bære

Sne og Is. Indbyggerne er Tibbu’er (s. d.). —

Navnet T. nævnes først i den anden Halvdel

af 18. Aarh. af Lucas (1789) og Hornemann

(1798). Flere Oplysninger fik man først 1819 af

Lyon, der naaede Oasen Tedjerri og traf

sammen med flere Kolonier af Tibbuer. Senere

forøgede Richardson (1849), Fresnel (1849) og

Barth (1854) vort Kendskab, og Rohlfs samlede

paa sin store Rejse 1867 en Mængde

Oplysninger om Land og Folk. Nachtigal var den første

Europæer, der (1869) under bestandige Farer

trængte ind i selve T. og gav en grundig

Beskrivelse af Land og Folk. 1915 blev Landet

erobret af Franskmændene under Largeau, og

1916 indlemmedes det i fransk Vestafrika. De

vigtigste Pladser er Tao paa Sydsiden og

Bardai paa Nordøstskraaningen.

C. A.



Tibet (tibetansk Bodjul), kin. Biland,

begrænses af Bhutan, Nepal, det indobritiske

Rige, Turan samt de kin. Provinser Hsinchiang,

Kansu og Szetshwan og har et Areal af 1912000

km² med antagelig 1650000 Indb. T. er Jordens

største Højland og dannes af en stor Mængde

mere ell. mindre parallelle Bjergkæder med

mellemliggende Højsletter og Dale.

Sydgrænsen dannes af Himalajas Hovedkæde, der som

en mægtig Bjergmur løber fra NV. til SØ. og

bærer flere af Jordens højeste Bjerge: Mount

Everest (8840 m) og Gosai Tan (8020

m). N. f. Hovedkæden følger en Længdedal,

der dels afvandes af Bifloder til Ganges, som

gennembryder Hovedkæden, dels indeholder

Søer uden Afløb. Derpaa følger en

Parallelkæde, hvis Passer ligger i en Højde af

4500—5000 m og mod N. begrænses af

Brahmaputra-Dalen, hvis Bund ligger 3—4000 m o. H. N. f.

Brahmaputra-Dalen ligger et System af

parallelle Kæder, der har samme Retning som

Himalaja og af Hedin kaldtes

Transhimalaja. Dette System synes at være den østlige

Fortsættelse af Karakorum, som fra

Kashmir strækker sig mod SØ. ned i T.

Transhimalaja har Toppe paa 6—7000 m, medens

Passerne i Reglen ligger i en Højde af 5000 m.

Længere mod N. følger et stort Antal Kæder,

der stryger omtr. fra V. til Ø. og hører til

Kwenlyn-Systemet. En af de mægtigste af disse

Kæder er Dangla. Mod NV. afbrydes

Kwenlyn-Kæderne af en Brudlinie, N. f. hvilken

Østturkestan har sænket sig. Brudranden, der N.

fra tager sig ud som en mægtig Bjergkæde,

kaldes Altyn-Tag (nærmere se Kwenlyn).

Ø. paa bøjer Kwenlyn-Kæderne mod S. og gaar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>