Aalborg Universitet
Aalborg Universitet
Navn på latin	Universitas Alburgensis
Grundlagt	1974
Sted	Aalborg, Esbjerg, København
Fakulteter	5 [1]
Institutter	19[2]
Studerende	20.211 (2018)[3]
Ansatte	3.498 (årsværk) (2018)[3]
Budget	2.845 mio. dkr (2017)[4]
Adm. direktør/ Rektor	Per Michael Johansen
Formand	Lene Espersen
Motto	Ad nye veje - Viis Novis
Websted	www.aau.dk
v d r

Aalborg Universitet (forkortes AAU) blev grundlagt i 1974 og hed indtil 1994 Aalborg Universitetscenter (AUC).

Universitetet ligger hovedsageligt i Aalborg, men har siden 1995 haft en afdeling i Esbjerg, efter en fusion med Ingeniørhøjskolen Esbjerg. I 2005 åbnede universitetet en afdeling i København med tilknytning til Ingeniørhøjskolen i København.

Historie |

Aalborg Universitet (AAU) havde sin begyndelse som Aalborg Universitetscenter (AUC) i 1974, som et resultat af en række fusioner mellem en række etablerede institutioner, hvilket gjorde det muligt at skabe et samlet universitet med en række fakulteter. Da universitetscenteret blev oprettet i 1974, havde det et humanistisk fakultet, et samfundsvidenskabeligt fakultet og et teknisk-naturvidenskabeligt fakultet. I 1994 skiftede Aalborg Universitetscenter (AUC) navn til Aalborg Universitet (AAU). I 1994 fik Aalborg Universitet også et sundhedsvidenskabeligt fakultet. Aalborg Universitets rødder kan bl.a spores tilbage til en række ældre institutioner, som nu er en del af universitetet, f.eks. Handelshøjskoleafdelingen i Aalborg oprettet i 1920, Statens Byggeforskningsinstitut oprettet i 1947, Esbjerg Teknikum oprettet i 1963, Den Sociale Højskole i Aalborg oprettet i 1966, Danmarks Ingeniørakademi oprettet i 1967 og Handelshøjskolen i Københavns Aalborgafdeling oprettet i 1969. Siden Aalborg Universitets oprettelse i 1974 har universitetet været kendetegnet ved en problembaseret og projektorienteret undervisningsform. Aalborg Universitet har også et fokus på et bredt samarbejde med både erhvervslivet og de offentlige myndigheder. Aalborg Universitet har også et bredt forskningsområde, der ligger i verdensklassen indenfor mange forskellige videnskabelige felter.^[hvilke?] Det meste af Aalborg Universitets organisation og uddannelser har til huse på universitetets campusområde i Aalborg Øst. Aalborg Universitet har dog også en del faciliteter og undervisning rundt om i Aalborg, heriblandt en stor del i Aalborg Centrum. Aalborg Universitet har desuden siden 1995 haft en afdeling i Esbjerg og siden 2005 haft en afdeling i København. Aalborg Universitet har i dag^[hvornår?] cirka 19.000 studerende og cirka 3.000 ansatte.
^[5][6]

Profil |

Aalborg Universitet adskiller sig fra mange af de ældre og mere traditionelle danske universiteter ved følgende:

• Aalborg Universitets struktur er baseret på en pædagogisk struktur, som er problemcentreret og indeholder virkelighedstro projekter af uddannelses- og forskningsrelevans, som er blevet internationalt kendt og anerkendt, som Aalborg-eksperimentet eller Aalborg-modellen.^[7]

• Aalborg Universitets fokus på problembaseret og projektorganiseret modeller kommer til udtryk i praksis ved, at en stor del af undervisningen på hvert semester og det arbejde de studerendes laver under deres uddannelse primært handler om komplekse virkelighedstro problemer, som de studerende undrer sig over og forsøger, at finde et svar på igennem videnskabelige metoder, imens de arbejder sammen i grupper.

Administration og organisation |

Universitetet styres af en bestyrelse bestående af elleve medlemmer:

• Seks medlemmer af bestyrelsen på Aalborg Universitet rekrutteres udenfor universitetet. Denne gruppe udgør flertallet af bestyrelsesmedlemmerne.


• To medlemmer af bestyrelsen på Aalborg Universitet udpeges af det videnskabelige personale.


• Et medlem af bestyrelsen på Aalborg Universitet udpeges af det administrative personale.


• To medlemmer af bestyrelsen på Aalborg Universitet udpeges af de universitetsstuderende.

Bestyrelsen er universitetets øverste myndighed. Bestyrelsens opgaver er primært af strukturel, økonomisk og videnskabelig karakter. Medlemmerne af bestyrelsen vælges almindeligvis for fire år af gangen. Dette gælder dog ikke studenterrepræsentanterne, som sidder to år af gangen.^[8]

Fakulteter og institutter på Aalborg Universitet |

Siden januar 2017 har Aalborg Universitet været inddelt i fem fakulteter med en række institutter, centre og studienævn under disse fakulteter.^[9][10][11]

• Det Humanistiske Fakultet^[12]
  • Institut for Kommunikation^[13]
  
  
  • Institut for Kultur og Globale Studier^[14]
  
  
  • Institut for Læring og Filosofi^[15]
  
  

• Det Samfundsvidenskabelig Fakultet^[16]
  • Institut for Sociologi og Socialt Arbejde^[17]
  
  
  • Institut for Kultur og Globale Studier^[14]
  
  
  • Institut for Læring og Filosofi^[18]
  
  
  • Institut for Økonomi og Ledelse^[19]
  
  
  • Institut for Statskundskab^[20]
  
  
  • Juridisk Institut^[21]
  
  

• Det Tekniske Fakultet for IT og Design^[22]
  • Institut for Datalogi^[23]
  
  
  • Institut for Elektroniske Systemer^[24]
  
  
  • Institut for Arkitektur og Medieteknologi^[25]
  
  
  • Institut for Planlægning^[26]
  
  

• Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet^[27]
  • Institut for Byggeri og Anlæg^[28]
  
  
  • Institut for Matematiske Fag^[29]
  
  
  • Institut for Kemi og Biovidenskab^[30]
  
  
  • Institut for Materialer og Produktion^[31]
  
  
  • Statens Byggeforskningsinstitut^[32]
  
  

• Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet^[33]
  • Institut for Medicin og Sundhedsteknologi^[34]
  
  
  • Klinisk Institut^[35]
  
  

Særlige indsatsområder og tværfaglig forskning |

Aalborg Universitet udfører forskning inden for alle fakulteter. Det stærkeste forskningsområde er dog indenfor teknik, og universitetet har valgt sundhedsvidenskabelig teknologi og trådløs kommunikation, som særlige indsatsområder.

Aalborg Universitet har altid vedtaget en tværfaglig tilgang til forskningen, som denne ligesom undervisningen, er problembaseret. Dette kræver ofte bidrag fra en række videnskabelige discipliner, når et aktuelt problem skal løses. Aalborg Universitet har fem tværgående indsatsområder:

• Bæredygtig energi, miljø og byggeri


• Global produktion, innovation, udvikling af viden og sammenhæng


• Informationsteknologi


• 
  Nanoteknologi og nanoproduction


• Oplevelse teknologi og design
  

Internationale forbindelser |

Siden dets regionale start i 1974, har Aalborg Universitet vendt sit fokus mod en international orientering, hvilket gør det til et lokalt universitet med et internationalt udsyn. Aalborg Universitet fokuserer på internationalt samarbejde inden for forskningen og har blandt andet etableret en afdeling for trådløs kommunikation og satellit navigering ved University of Rome Tor Vergata i Italien og på Kolkata University i Indien samt to centre for telekommunikation, et på Birla Institute of Technology i Indien og yderligere et på Bandung Institute of Technology i Indonesien.

Femogtyve procent af universitetets forskere kommer fra udlandet, og gennem årene er antallet af internationale studerende været støt stigende, hvilket betyder at ti procent af den samlede studenterbestand i dag består af internationale studerende.

En anerkendelses udbetaling til Aalborg Universitet var grundlaget for UICEE Center for Problem Based Learning (UCPBL) i 2001, som efterfølgende har ført til udnævnelsen af Aalborg Universitet som UNESCO formandskab i problembaseret læring.

Universitetets specificitet |

Aalborg Universitetet er kendt for sit projektorienterede uddannelsessystem. En stor del af uddannelsen på Aalborg Universitetets er baseret på undervisning af de studerende til lære på egen hånd og i gruppearbejde. Denne fremgangsmåde har givet resultater, der svarer til andre danske universiteter med mindre teoretisk undervisning. Denne metode til gruppe baseret, projektorienteret læring anvendes på tværs af alle fagområder (fra datalogi til sociologi) og begynder på det første år af universitetet. Lokale gymnasier i Aalborg forberederer også deres elever til denne form for læring.

Samarbejdsaftaler med andre universiteter og højere læreanstalter |

• Aalborg Universitet er medlem af det europæiske konsortium af innovative universiteter (European Consortium of Innovative Universities – ECIU), som blev grundlagt i 1997 af 10 europæiske universiteter. Målet var at skabe et europæisk netværk, hvor de deltagende universiteter kunne udveksle erfaringer og praksis i projekter inden for uddannelse, forskning og regional udvikling. I 2010 bestod ECIU af elleve medlemmer og tre udenlandske associerede partnere.^[36]

• Aalborg Universitet er medlem af European Network for Training and Research in Electrical Engineering, som er et udvekslingsprogrammer for Elektrisk Ingeniør studerende mellem 18 universiteter i Europa. Det er også kendt som Entree. Udvekslingsprogrammets medlemmer er udover Aalborg Universitet, Chalmers tekniska högskola (Sverige), Heriot-Watt University (Storbritannien), Brunel University (Storbritannien), Technische Universiteit Delft (Holland), Université Libre de Bruxelles (Belgien), Technische Universität Dresden (Tyskland), Universität Karlsruhe (TH) (Tyskland), École Supérieure d'Ingénieurs en Électronique et Électrotechnique Paris (Frankrig), École Supérieure d'Ingénieurs en Électronique et Électrotechnique Amiens (Frankrig), École polytechnique fédérale de Lausanne (Schweiz), Brno University of Technology (Tjekkiet), National Technical University of Athens (Grækenland), Politecnico di Milano (Italien), Pontifical Comillas University of Madrid (Spanien), University of Valladolid (Spanien), Institut Méditerranéen de Technologie (Frankrig), Politecnico di Torino (Italien).

Studenterorganisationer på Aalborg Universitet |

Følgende studenterorganisationer er direkte tilknyttet Aalborg Universitet og dets studerende:

• Studentersamfundet


• Konservative Studerende


• Frit Forum


• De Studerendes Erhvervskontakt


• M.fl.

Aalborg Universitets rektorer |

Alumni og personer tidligere og nuværende tilknyttet Aalborg Universitet |

• 
  Anders Nørgaard, dansk tidligere agent.


• 
  Anders Ørgaard, dansk professor.


• 
  Anh Le Yen Hoang, vietnamesisk født restauratør og kogebogsforfatter.


• 
  Bengt-Åke Lundvall, svensk født innovationsøkonom


• 
  Bent Flyvbjerg, dansk samfundsforsker.


• 
  Birte Siim, dansk professor.


• 
  Birthe Bech-Jørgensen, dansk kultursociolog.


• 
  Bjarke Wolf-Jürgensen, dansk atlet.


• 
  Carl Bergstrøm-Nielsen, dansk musikteoretiker, lærer og komponist.


• 
  Cathrine Hasse, dansk professor med særlige opgaver i kulturantropologi og læring.


• 
  Christian Geo Heltboe, dansk standupkomiker.


• 
  Christian Graugaard, dansk læge, professor i sexologi, forsker, debattør, kritiker, digter og forfatter.


• 
  Christian Have, dansk kreativ direktør and adjungeret professor.


• 
  Christian Albrekt Larsen, dansk professor.


• 
  Claus Bratt Østergaard, dansk lektor.


• 
  Claus Haagen Jensen, dansk jurist og professor.


• 
  Ellen Brun, dansk lektor.


• 
  Elsemette Cassøe, dansk jurist og politidirektør i Nordjyllands Politi.


• 
  Erik Albæk, dansk professor.


• 
  Erik Bach, dansk komponist og musiklærer.


• 
  Erik Werlauff, dansk erhvervsmand, jurist og professor.


• 
  Finn Kjærsdam, dansk tidligere rektor og professor.


• 
  Finn Slumstrup, dansk forfatter og formand for Grænseforeningen.


• 
  Flemming Ibsen dansk professor og arbejdsmarkedsforsker.


• 
  Frank Jensen, dansk politiker, overborgmester, medlem af Socialdemokraterne samt tidligere minister.


• 
  Frank Aaen, dansk økonom, medlem af folketinget og Enhedslisten.


• 
  Hans Christian Hansen, dansk sociolog, forfatter og redaktør.


• 
  Henrik Schärfe, dansk professor.


• 
  Herbert Pundik, dansk jødisk journalist og forfatter.


• 
  Holger Henriksen, dansk pædagog, foredragsholder og forfatter.


• 
  Jacques Hersh, dansk professor.


• 
  Jakob Stoustrup, dansk professor.


• 
  Jens F. Jensen, dansk professor og forsker.


• 
  Jes Lunde, dansk økonom, gårdejer og tidligere medlem af Folketinget for Socialistisk Folkeparti.


• 
  Jesper de Claville Christiansen, dansk professor.


• 
  Johannes Andersen, dansk lektor.


• 
  Jørgen Estrup, dansk politiker og medlem af Radikale Venstre.


• 
  Jørgen Goul Andersen, dansk professor.


• 
  Jørgen Poulsen, dansk professor i journalistik.


• 
  Jörgen Weibull, svensk født historiker.


• 
  Karsten Lauritzen, dansk politiker, medlem af Folketinget og medlem af Venstre.


• 
  Kasper Anthoni, dansk digter og billedkunstner.


• 
  Kim Greisen, dansk ultra-triatlet.


• 
  Lars Bach Jensen, dansk tidligere atlet.


• 
  Lars Bo Langsted, dansk professor.


• 
  Lars Graugaard, dansk fløjtenist, komponist, musiklærer og forsker.


• 
  Lene Feltmann Espersen dansk politiker, medlem af Konservative Folkeparti og tidligere minister.


• 
  Lene Garsdal, dansk læge, politiker og medlem af Socialistisk Folkeparti.


• 
  Lene Siel, dansk sangerinde.


• 
  Lisbeth Bech Poulsen, dansk politikere og medlem af Socialistisk Folkeparti.


• 
  Liselotte Munk, dansk erhvervsleder.


• 
  Lærke Larsen, dansk mester i ridesporten Military.


• 
  Mads Mensah Larsen, dansk håndboldspiller.


• 
  Mads Peter Veiby, dansk iværksætter.


• 
  Marianne Holdgaard, dansk professor.


• 
  Marina Aagaard, dansk forfatter, foredragsholder, fitness forsker og ekstern lektor.


• 
  Martin Bech, dansk politiker og medlem af Venstre.


• 
  Max Rasmussen, dansk tidligere amtsdirektør.


• 
  Mette Frederiksen, dansk politiker og medlem af Socialdemokraterne.


• 
  Mogens Dahl, dansk dirigent.


• 
  Mogens Ove Madsen, dansk politikere, medlem af Socialdemokraterne, lektor og forskningskoordinator.


• 
  Morten Bødskov, dansk politiker, tidligere justitsminister og medlem af Socialdemokraterne.


• 
  Morten Albæk, dansk Group Senior Vice President og adjungeret professor.


• 
  Nick Clausen, dansk børne- og ungdomsforfatter.


• 
  Nickolaj Sejer Holtegaard Thomsen, dansk fodboldspiller.


• 
  Oluf Jørgensen, dansk afdelingsforstander, tidligere lektor og medlem af Socialistisk Folkeparti.


• 
  Ove Kaj Pedersen, dansk politolog og professor


• 
  Per Clausen, dansk politiker og medlem af Enhedslisten.


• 
  Per Michael Johansen, dansk rektor.


• 
  Peter Øhrstrøm, dansk professor, politiker, medlem af Kristendemokraterne og tidligere medlem af Det Etiske Råd
  


• 
  Poul Holm, dansk historiker.


• 
  Rasmus Prehn, dansk politiker og medlem af Socialdemokraterne.


• 
  Rasmus Willig, dansk sociolog og forsker.


• 
  Sámal Soll, færøsk forfatter og translatør.


• 
  Stig Enemark, dansk professor.


• 
  Sven Burmester, dansk forfatter, samfundsdebattør og tidligere vicedirektør.


• Sven Caspersen, dansk adjungeret professor, tidligere rektor.


• 
  Svend Brinkmann, dansk professor.


• 
  Svend Aage Jensby, dansk politiker, tidligere medlem af folketing og forsvarsminister.


• 
  Søren Hald Møller, dansk embedsmand.


• 
  Thomas Kastrup-Larsen, borgmester og medlem af Socialdemokraterne.


• 
  Tina Mette Rasmussen, dansk historiker, litteraturhistoriker og fagbogsforfatter.


• 
  Torben Wolf-Jürgensen, dansk atlet.


• 
  Trine Panum Kjeldsen, dansk journalist.


• 
  Ulla Astman, dansk regionsrådsformand og medlem af Socialdemokraterne.


• 
  Ulrik Skotte, dansk journalist.

Se også |

• Aalborg Universitet Esbjerg


• Aalborg Universitet København

Litteratur |

• 
  Henning Jørgensen (2009), Kunsten og Aalborg Universitet, Aalborg Universitetsforlag, ISBN 978-87-7307-971-3, OL 24416213M. , Wikidata Q51130485
  

Referencer |

Koordinater: 57°00′53″N 09°58′56″Ø / 57.01472°N 9.98222°Ø / 57.01472; 9.98222

Eksterne henvisninger |

• www.aau.dk – Aalborg Universitets hjemmeside


• Inkubationsmiljø på AAU – Aalborg Universitets business Inkubator hjemmeside