Skip to main content

Manchuere Litteratur | Eksterne henvisninger | NavigationsmenuNordisk Familjebok, 1800-talsutgåvan (1886), bind 10, sp. 779-780; opslag: Mandsju html Nordisk Familjebok, Uggleupplagan (1912), bind 17, sp. 742-743; opslag: MandschuNicola Di Cosmo: "European Technology and Manchu Power: Reflections on the "Military Revolution" in Seventeenth Century China" (Paper for the International Congress of Historical Sciences, Oslo 2000)Nicola Di Cosmo: The Diary of a Manchu Soldier in Seventeenth-Century China: “My service in the Army" by Dzengšeo; Routledge 2006; ISBN 0-203-96649-XPeter C. Perdue:"Compairing Empires: Manchu Colonialism" (The International History Review, Vol. 20, No. 2 (Jun., 1998), s. 255-261)rsh85080404cb11970773f(data)

AfarAshantiBaggaraBasothoBoerBuskmandCape ColouredsEweFulaniereFurfolketGriquaGuancherHausaHimbaHutuHyksosKabyle-folketKanembuKhoikhoi (hottentot)Kongo-folketKopterMakondeMedjaiMursierNdauNdebeleNeo-Taíno nationerOgadenPygmæRifkabylerneShonaSonghaiSwahiliTongaToubouTuaregTutsiTwaXhosaZuluerAinuAkhaAleutereArabereBaiBouyeiBasjkirerBurjatereDaiDanifolketDerungDongEnetsEvenerEvenkerFinsk-ugriske folkGelaoGondHanHaniHazaraHmongHuiJakuterJurchenJøderKamtjadalerKarenKetereKhantyKhitanKomierKuchiKurdereLahuLiLisuLurereManchuereMansijMariereMederneMiaoMongolerMordvinereMosuoNakhiNenetsNganasanerePashtunerPalæstinensereQashqaiereSalarSamojederSantalereSarmaterSelkuperTadsjikereTamilereTatarerTibetanereTjuktereTjuvasjerTujiaTurkmenereTuvinereUdmurtereUighurWaXianbeiXibeYaoYiZhuangQiangAbiponereArawakAymaraBarí (folk)BororoCariberCharrúaChimúIldlændereJívaroKaritianaKomantiKuna (folk)MaronMapucheMuiscaOmaguacasPirahãQuechua-folketShipibo-folketTikunaTupi-folketUruYanomami-folketInuit


Manchuere


tungusiskManchurietKinamanchuisk1600-talletMing-dynastietQing-dynastiet1644Xinhai-revolutionen1911manchuu-tungusiskealtaiskeManchusprogetjurchenfolk900-talletAmurSungarikhitanerne1114JinCentralasienBeijingDjengis Khan12151234Liaodong1600-talletNurhaci1616Ming-dynastietBeijing1644ShunziQingbuddhismensolonerdaurershamanismenomadiskeDe otte bannereoffentlig anerkendt national minoritet










(function()var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node)node.outerHTML="u003Cdiv class="mw-dismissable-notice"u003Eu003Cdiv class="mw-dismissable-notice-close"u003E[u003Ca tabindex="0" role="button"u003ELuku003C/au003E]u003C/divu003Eu003Cdiv class="mw-dismissable-notice-body"u003Eu003Cdiv id="localNotice" lang="da" dir="ltr"u003Eu003Cpu003EI u003Ca href="/wiki/Wikipedia:Fokusm%C3%A5ned/maj_2019" title="Wikipedia:Fokusmåned/maj 2019"u003Emaj 2019u003C/au003E fokuserer vi på u003Cbu003Elokaliteter i Danmark som ikke er beskrevet på dansk Wikipediau003C/bu003E.u003Cbr /u003EDu kan desuden deltage i årets u003Ciu003Eu003Ca href="/wiki/Bruger:Ramloser/for%C3%A5rskonkurrence_2019" title="Bruger:Ramloser/forårskonkurrence 2019"u003Eforårskonkurrenceu003C/au003Eu003C/iu003E.nu003Ciu003Eu003Csmallu003E(u003Ca href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Sitenotice" title="Hjælp:Sitenotice"u003ELæs her om sitenoticeu003C/au003E)u003C/smallu003Eu003C/iu003Enu003C/pu003Eu003C/divu003Eu003C/divu003Eu003C/divu003E";());




Manchuere




Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

(Omdirigeret fra Manchuer)





Spring til navigation
Spring til søgning




Hūrca Baturu Janggimboo, en af Qianlongkejserens livvagter (1760).


Manchuerne er et tungusisk folk i Manchuriet i den nordøstlige del af det nuværende Kina. De udgør omkring 10 millioner mennesker (år 2000). Det traditionelle sprog er manchuisk, men det benyttes kun af et fåtal. Manchuerne besejrede i 1600-tallet Ming-dynastiet, tog magten over Kina og indførte Qing-dynastiet i 1644. Det bestod til Xinhai-revolutionen i 1911 som styrtede kejserdømmmet.


Manchuerne var blandt de oprindelige indbyggere i Manchuriet og tilhører den manchuu-tungusiske gren af den altaiske folke- og sprogstamme. Manchusproget var under Qing-dynastiet hoffets og den højere administration officielle sprog i det kejserlige Kina og måtte som sådant læres af alle embedsmænd. Manchuerne betragtede det tungusiske jurchenfolk som sine ældste forfædre, som kineserne kalder nüzhen. Efter kinesiske kilder boede de i begyndelsen af 900-tallet mellem floderne Amur i nord og Sungari i vest, og var da underlagt khitanerne, som antagelig også var af tungusisk herkomst.


I 1114 gjorde jurchen-folket sig uafhængige og erobrede under deres høvding Aguda og hans dynasti, «Jin» , efterhånden hele det store khitanrige (hele det østlige Centralasien og en del af det nordlige Kina) samt andre dele af Kina, med selve hovedstaden Nanjing (nu Beijing). Men efter Djengis Khan erobrede Kina (1215), vendte hans efterfølgere mod jurchen-folket. Jin-dynastiet blev styrtet (1234), og jurchenstammerne blev trængt nordover til Liaodong, i den sydlige del af det senere Manchuriet.


I begyndelsen af 1600-tallet var der en høvding, Nurhaci, manchuernes nationalhelt, som forenede flere andre beslægtede stammer under det fælles navn manchu og gjorde sig i 1616 uafhængig af Ming-dynastiet i Kina. Hans efterfølgere indtog Beijing i 1644 og gjorde syvårige Shunzi til kejser. Efter kort tid var hele det kinesiske rige erobret af manchuernes dynasti Qing, som bestod til 1911.


Traditionelt var manchuerne for det meste et bofast, landbrugs- og håndværksorienteret folk. De gik over til buddhismen. Kun nogle få nordlige stammer, soloner, daurer og andre, som imidlertid nærmere er tunguser, holdt fast ved deres gamle shamanisme og nomadiske leveform. I militær henseende var manchuerne inddelt i De otte bannere.


Efter revolutionen i 1911 mistede manchuerne deres særstilling som priviligeret gruppe og blev udsat for et hårdt assimilationstryk. De er regnet med i Folkerepublikken Kina som en offentlig anerkendt national minoritet.



Litteratur |


  • Elliott, Mark C. The Manchu Way: The Eight Banners and Ethnic Identity in Late Imperial China. Stanford, CA: Stanford University Press, 2001.

  • Rhoads, Edward J. M. Manchus & Han: Ethnic Relations and Political Power in Late Qing and Early Republican China, 1861-1928. Seattle, WA: University of Washington Press, 2000.


Eksterne henvisninger |



  • Nordisk Familjebok, 1800-talsutgåvan (1886), bind 10, sp. 779-780; opslag: Mandsju

  • html Nordisk Familjebok, Uggleupplagan (1912), bind 17, sp. 742-743; opslag: Mandschu


  • Nicola Di Cosmo: "European Technology and Manchu Power: Reflections on the "Military Revolution" in Seventeenth Century China" (Paper for the International Congress of Historical Sciences, Oslo 2000) (engelsk)


  • Nicola Di Cosmo: The Diary of a Manchu Soldier in Seventeenth-Century China: “My service in the Army" by Dzengšeo; Routledge 2006; ISBN 0-203-96649-X (engelsk)

  • Peter C. Perdue:"Compairing Empires: Manchu Colonialism" (The International History Review, Vol. 20, No. 2 (Jun., 1998), s. 255-261)






Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Manchuere&oldid=9748370"










Navigationsmenu




























(window.RLQ=window.RLQ||[]).push(function()mw.config.set("wgPageParseReport":"limitreport":"cputime":"0.112","walltime":"0.209","ppvisitednodes":"value":224,"limit":1000000,"ppgeneratednodes":"value":0,"limit":1500000,"postexpandincludesize":"value":23948,"limit":2097152,"templateargumentsize":"value":26,"limit":2097152,"expansiondepth":"value":4,"limit":40,"expensivefunctioncount":"value":0,"limit":500,"unstrip-depth":"value":0,"limit":20,"unstrip-size":"value":0,"limit":5000000,"entityaccesscount":"value":1,"limit":400,"timingprofile":["100.00% 137.439 1 -total"," 70.10% 96.344 1 Skabelon:Autoritetsdata"," 29.84% 41.015 1 Skabelon:Folkeslag"," 23.79% 32.693 1 Skabelon:Navboks"],"scribunto":"limitreport-timeusage":"value":"0.027","limit":"10.000","limitreport-memusage":"value":1037373,"limit":52428800,"cachereport":"origin":"mw1270","timestamp":"20190425124529","ttl":2592000,"transientcontent":false););"@context":"https://schema.org","@type":"Article","name":"Manchuere","url":"https://da.wikipedia.org/wiki/Manchuere","sameAs":"http://www.wikidata.org/entity/Q145665","mainEntity":"http://www.wikidata.org/entity/Q145665","author":"@type":"Organization","name":"Bidragsydere til Wikimedia-projekter","publisher":"@type":"Organization","name":"Wikimedia Foundation, Inc.","logo":"@type":"ImageObject","url":"https://www.wikimedia.org/static/images/wmf-hor-googpub.png","datePublished":"2010-02-20T21:39:53Z","dateModified":"2018-11-27T14:55:56Z","image":"https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/2/20/Manchuguard.jpg"(window.RLQ=window.RLQ||[]).push(function()mw.config.set("wgBackendResponseTime":161,"wgHostname":"mw1255"););

Popular posts from this blog

Log på Navigationsmenu

Creating second map without labels using QGIS?How to lock map labels for inset map in Print Composer?How to Force the Showing of Labels of a Vector File in QGISQGIS Valmiera, Labels only show for part of polygonsRemoving duplicate point labels in QGISLabeling every feature using QGIS?Show labels for point features outside map canvasAbbreviate Road Labels in QGIS only when requiredExporting map from composer in QGIS - text labels have moved in output?How to make sure labels in qgis turn up in layout map?Writing label expression with ArcMap and If then Statement?

Nuuk Indholdsfortegnelse Etyomologi | Historie | Geografi | Transport og infrastruktur | Politik og administration | Uddannelsesinstitutioner | Kultur | Venskabsbyer | Noter | Eksterne henvisninger | Se også | Navigationsmenuwww.sermersooq.gl64°10′N 51°45′V / 64.167°N 51.750°V / 64.167; -51.75064°10′N 51°45′V / 64.167°N 51.750°V / 64.167; -51.750DMI - KlimanormalerSalmonsen, s. 850Grønlands Naturinstitut undersøger rensdyr i Akia og Maniitsoq foråret 2008Grønlands NaturinstitutNy vej til Qinngorput indviet i dagAntallet af biler i Nuuk må begrænsesNy taxacentral mødt med demonstrationKøreplan. Rute 1, 2 og 3SnescootersporNuukNord er for storSkoler i Kommuneqarfik SermersooqAtuarfik Samuel KleinschmidtKangillinguit AtuarfiatNuussuup AtuarfiaNuuk Internationale FriskoleIlinniarfissuaq, Grønlands SeminariumLedelseÅrsberetning for 2008Kunst og arkitekturÅrsberetning for 2008Julie om naturenNuuk KunstmuseumSilamiutGrønlands Nationalmuseum og ArkivStatistisk ÅrbogGrønlands LandsbibliotekStore koncerter på stribeVandhund nummer 1.000.000Kommuneqarfik Sermersooq – MalikForsidenVenskabsbyerLyngby-Taarbæk i GrønlandArctic Business NetworkWinter Cities 2008 i NuukDagligt opdaterede satellitbilleder fra NuukområdetKommuneqarfik Sermersooqs hjemmesideTurist i NuukGrønlands Statistiks databankGrønlands Hjemmestyres valgresultaterrrWorldCat124325457671310-5