For alternative betydninger, se Berlingske (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Berlingske)

Berlingske
Forsiden af den første udgave af Kjøbenhavnske Danske Post-Tidender fra 1749
Oprindelsesland	Danmark
Grundlagt	3. januar 1749
Grundlægger	Ernst Henrich Berling
Ejer(e)	Berlingske Media
Udgiver	Berlingske Media
Format	Fysisk avis
Sprog	Dansk
Websted	Virksomhedens hjemmeside
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]
v d r

Forsiden af De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender - 7. september 1807 (Det Kgl. Bibliotek)

Forsiden af Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende - 4. september 1865 (Det Kgl. Bibliotek)

Berlingske (oprindeligt Kjøbenhavnske Danske Post-Tidender og senere Berlingske Tidende) er Danmarks ældste eksisterende avis.

Den udkom første gang 3. januar 1749. I begyndelsen kom avisen to gange om ugen. Først fra 1841 kom den dagligt. Berlingske regnes traditionelt for at være en borgerlig (konservativ) avis, men er i dag partipolitisk uafhængig.

Avisen fik sit nuværende navn ("Tidende" blev fjernet) i forbindelse med en større omlægning af avisen 26. januar 2011.

Historie |

Oprindelse |

Berlingske kan betragtes som en fortsættelse af de Extraordinaire Relationer, som den energiske bogtrykker Joachim Wielandt udgav fra begyndelsen af 1721. Ved hans død gik privilegiet over til hans enke, der i 1748 solgte privilegiet med konsistoriums billigelse til en indvandret mecklenburgerbogtrykker Ernst Henrich Berling. Fra 1749 fik han tilladelse til at trykke "de Aviser, danske, tyske, franske og lærde og dertil hørende Notifikationer", som fru Wielandt førhen havde udgivet, "dog skal han være tilforbunden ej at lade noget usømmeligt i saadanne Aviser indflyde, men saaledes indrette dem, som han det agter at forsvare".^[1]

Hovedavisen bar titlen Kjøbenhavnske Danske Post-Tidender omgivet af laurbær- og palmegrene, der var anbragt over det danske våben. Den udkom to gange ugentlig i oktav-format, men allerede næste år så udgiveren af hensyn til de mange annoncer sig nødsaget til at forstørre den, så at den fra nu af indtil 1808 blev udgivet i kvart-format. Den første danske Berlingske Tidende betegner et vendepunkt i den danske presses historie, for med den begyndte en regelmæssig avisudgivelse, ligesom den til dels var redigeret efter de principper, som endnu følges. Forskellige typer anvendtes, så at det var muligt hurtigt at orientere sig i det forskelligt stof, og spaltede sider ses for første gang. Avisens første del var længe helliget den udenlandske politiske korrespondance, derefter fulgte indenlandske provinsefterretninger med den helsingørske sundliste. Endelig kom en fast artikel, der vedrørte hovedstaden og dens liv.

Udnævnelser og hofnyt spillede en vigtig rolle, men den skrev også om københavnske foretagender og lokaliteter, fx om Assistenshuset, om mastekranen på Nyholm og om rytterstatuen på Kongens Nytorv. Herefter fulgte lister over fødte og døde, prisnoteringer og til sidst avertissementer, som fortsattes i tillægsbladet Extraordinaire Avertissements. I henhold til det wielandtske privilegium foranstaltede Berling tillige tyske og franske udgaver af sin avis; den første med titlen Kopenhagener Deutsche Post-Zeitungen, den sidste Gazette de Copenhague. De bestod kun en halv snes år og var vel væsentlig beregnede på de mange indvandrede embedsmænd og håndværkere.

Længere levetid fik Nye Statstidende, der indtil 1802 udkom med fire kvartblade om måneden og var et aftryk af hovedavisens officielle del i forbindelse med udenlandske politiske aktstykker. Kilderne til de udenrigske meddelelser fik Berling mest fra skrevne Hamburg-aviser. I 1762 skiftede hovedavisen navn og kom nu til at hedde De til Forsendelse med Posten alene privilegerede kjøbenhavnske Tidender. Da den fra 1808 begyndte at udkomme i folio, forandredes titlen til Den til Forsendelse med de kgl. Rideposter privilegerede Danske Statstidende.

Indførelsen af dampskibe betød, at bladet hurtigere kunne spredes over hele landet. Fra slutningen af 1820'erne udsendtes det om sommeren i reglen fire gange ugentlig og fra 1831 som oftest dagligt. Da bladets navn let i udlandet kunne misfortolkes, som om regeringen var den virkelige udgiver, forandredes 1833 atter vignetten til Den til Forsendelse med de kongelige Brevposter privilegerede Berlingske politiske og Avertissements Tidende.

1840-1970 |

Fra 1841 udkom bladet dagligt, og fra 1844 både morgen og aften undtagen søn- og helligdage. Samtidig udvidedes formatet og antallet af tillægsblade, og fra april 1913 udkom det også søndag morgen; fra juli samme år blev der tillige udsendt en middagsudgave. Fra første færd har det hævdet sin stilling som officielt organ. Det har derfor ganske naturlig måttet støtte sig til regeringen og har altid repræsenteret de konservative interesser.

Ved siden heraf har det fortrinsvis stor betydning som avertissementsblad. I bladets vilkår udadtil skete 1903 den forandring, at en særlig Statstidende begyndte at udkomme, i hvilken alle officielle bekendtgørelser ifølge loven skulle meddeles. Denne forandring berørte dog ikke i væsentligere grad bladets karakter, uden for så vidt som det i politisk henseende kom til at indtage en mere uafhængig stilling.

1970 til nu |

Berlingske Aftenavis blev i 1971 til Weekendavisen. I 1982 var Berlingske Tidende i store økonomiske problemer, og efterkommerne af Ernst Henrich Berling måtte derfor give slip på ejerskabet af avisen. Redningen lykkedes ved et stort kapitalindskud på 160 mio. kr. fra især Mærsk Mc-Kinney Møller, og redningsmændene var - anført af Kristian Mogensen - Olav Grue, Ole Scherfig, Tage Andersen og Olav Engell.^[2]

Under chefredaktøren Peter Wivel udgav Berlingske Tidende i november 1999 ^[3] en kulegravende artikelserie om Riffelsyndikatet, der solgte våben til tyskerne under 2. verdenskrig.
Firmaet var dengang ejet af A.P. Møller, og da den første artikel udkom, reagerede hans søn Mærsk Mc-Kinney Møller ved at sælge sine aktier.^[4]Det Berlingske Officin, der udgiver Berlingske Tidende, blev derefter i 2000 købt af den norske koncern Orkla Media.

I juni 2006 blev Orkla Medias aktiviteter i bl.a. Danmark solgt til britiske Mecom Group der herefter ejer Berlingske, B.T., Weekendavisen, ErhvervsBladet, Berlingske Lokalaviser og gratisavisen Urban 100 procent. Desuden vil Mecom Group sidde på 92 procent af aktierne i Århus Stiftstidende og blive medejer af JydskeVestkysten, Kristeligt Dagblad, De Bergske Blade og Ritzaus Bureau. I forbindelse med overtagelsen skiftede Orkla Media navn til Edda Media.

28. august 2006 blev avisens format ændret til tabloid.

Som led i en større omlægning af avisen ændredes navnet 26. januar 2011 til Berlingske.^[5]

I 2014 solgte Mecom Group, Berlingske Media til den belgiske medievirksomhed, De Persgroep.^[6]

Chefredaktører |

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

• 
  1821-1828: P.J. Knudsen
  


• 
  1834-1838: Albrecht Schønberg
  


• 
  1838-1858: M.L. Nathanson
  


• 1861-1864: Heinrich Carl Ludvig Buchheister


• 
  1865-1866: M.L. Nathanson


• 
  1873-1896: Emil Manicus
  


• 
  1896-1899: Carl Rothe
  


• 
  1899-1902: Moritz Nathansen
  


• 
  1902-1913: Christian Blangstrup
  


• 
  1913-1934: Christian Gulmann (desuden Svenn Poulsen)


• 
  1934-1967: Svend Aage Lund (desuden Axel Moos, 1951-1967)


• 
  1967-1970: Niels Nørlund (medlem af chefredaktionen 1962-85)


• 
  1970-1976: Laust Jensen
  


• 
  ?-1996: Hans Dam
  


• 
  1996-1998: Anne E. Jensen
  


• 
  1998-2001: Peter Wivel
  


• 
  2001-2002: Karsten Madsen
  


• 
  2002-2007: Niels Lunde
  


• 
  2007-2015: Lisbeth Knudsen
  


• 
  2015 -: Tom Jensen

Noter |

Litteratur |

• Chr. Kirchhoff-Larsen, Den Danske Presses Historie', bind II, Ejnar Munksgaards Forlag, 1947, s. 1-52.
  


• Rasmus Kreth, Pilestræde under pres : de Berlingske blade 1933-45, Berlingske Tidende, 1999. ISBN 87-00-36642-0.


• T. Vogel-Jørgensen, Berlingske Tidende gennem to hundrede aar 1749-1949, 3 bind, 1949.

Eksterne henvisninger |

• b.dk – Berlingskes hjemmeside


• Orkla Media


• Mecom


• Digitaliserede udgaver af Berlingske i Mediestream


• 
  Berlingske i opslagsværket "De Danske Aviser"