Denne artikel behøver tilrettelse af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil. Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Skjold

Felt

Skjoldholder

Hjelmfigur

Vulst

Hjelmklæde

Hjelm

Postament

Heraldisk figur

Motto

Våbenets elementer

Karl V. af huset Habsburgs våbenskjold.

For alternative betydninger, se Skjold (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Skjold)

Våbenskjoldet eller bare skjoldet er den vigtigste del af et våben.

Et våbenskjold (escutcheon) er opdelt i forskellige sektioner for at standardisere beskrivelsen af skjoldet. Våbenkyndige herolder præsenterede deltagerne for tilskuerne ved turneringer.

Dexter (sprog: latin) står for "højre" og sinister (sprog: latin) står for "venstre". Den omvendte placering af højre og venstre skyldes, at et skjold beskrives fra bærerens side.

I dansk heraldik anvendes det tyske system, hvor alle slægtsmedlemmer i princippet fører samme våben. I det engelske system er der desuden mulighed for at vise slægtsforbindelser. I det engelske system må ingen bære samme våben, og der er derfor udviklet et system med ni bitegn, som lægges oven på skjoldet, og som angiver, om der er tale om den første søn, anden søn osv. op til den niende søn. Når faderen dør fjerner den ældste søn bitegnet fra sit eget våbenskjold, og dermed kommer han til at føre faderens udifferentierede våbenskjold.

Disse ni bitegn er: 1) turnerkrave med tre flige ("label"), 2) halvmåne ("crescent"), 3) stjerne ("mullet"), 4) martlet, 5) ring ("annulet"), 6) en fransk lilje ("fleur-de-lis"), 7) rose, 8) cross moline, 9) octofoil (double quatrefoil). Flere af disse figurer har ikke danske navne.

Systemet kan fortsættes i flere led, så den første første søn af den anden søn, vil få tilføjet en turnerkrave samt en halvmåne. Dette system finder kun anvendelse i britisk heraldik og systemer afledt af dette. I dansk heraldik fører alle søskende ens våbenskjolde, som er identiske med deres faders.

Diverse udsmykninger med dyr og tegn

Næsten alt kan være heraldiske figurer, men gengivelsen bør være stærkt forenklet eller stiliseret.
Kendt er løver, leoparder, ørne, delfiner og bl.a. de ovenstående slægtskabstegn, men uden at de tilkendegiver en slægtskabsforbindelse. Der fandtes standardformer for dyr. De kunne indtage følgende positioner: for løver o.l., rampant (stående på bagbenene) og passant (stående på tre ben og med et forben løftet).

Rovfugle med vinger og ben fuldt udbredt og to-hovedet.

Kløer, næb, tænder og tunge kunne have en anden farve end resten. Især løver og ørne kunne få en krone på hovedet.

Foreninger

Heraldisk Selskab