Formatering Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!

Denne artikel behøver tilrettelse af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil. Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.

Hieronymus Georg Zeuthen
Personlig information
Født	15. februar 1839 Esbjerg
Død	6. januar 1920 (80 år) København
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Københavns Universitet
Medlem af	Videnskabernes Selskab, Académie des sciences, Kungliga Vetenskapsakademien, Accademia Nazionale dei Lincei, Bayerische Akademie der Wissenschaften med flere
Beskæftigelse	Universitetslærer, matematiker, matematikhistoriker
Arbejdsgiver	Københavns Universitet
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Hieronymus Georg Zeuthen (født 15. februar 1839 i Grimstrup ved Varde, død 6. januar 1920 i København) var en dansk matematiker.

Zeuthen kom 1849 på Sorø Akademi, hvorfra han dimitteredes som student 1857. Efter 1862 at have taget magisterkonferensen i matematik fortsatte han sine studier hos Chasles i Paris, men afbrød under den dansk-tyske krig 1864 sit ophold der for at rejse hjem og melde sig som officersaspirant. 1865 forsvarede han sin doktorafhandling: Nyt Bidrag til Læren om Systemer af Keglesnit, og dermed begyndte den betydelige produktion navnlig inden for antalgeometrien og matematikkens historie, der har skaffet Zeuthen et over hele Europa kendt og højt anset navn.

Det lykkedes 1871 ved
Oprettelsen af en ny Docentplads at knytte ham til
Universitetet, hvis Prof. ord. i Matematik han
blev 1886 ved Steen’s Død; fra 1885 var han
tillige den ene af Polyteknisk Læreanstalts
Lærere i Matematik. Disse Stillinger fratraadte
han 1. Febr 1910. Venner og Elever af ham
tilegnede ham et Festskrift, da han i 1909 fyldte
70 Aar, og overrakte ham paa hans 80 Aars
Fødselsdag en til hans Ære præget Medaille.
1872 blev han Medlem af det danske
Videnskabernes Selskab og 1878 Selskabets Sekretær; af
andre videnskabelige Udmærkelser kan nævnes,
at han 1875 blev Medlem af London
Mathematical Society, 1900 korresponderende Medlem af
det franske videnskabsakademi, 1902 Medlem af Reale
Accademia de’ nuovi Lincei i Rom, samt at han
fik den Steiner’ske Pris (se Steiner) 1888 og
Prix Binoux, der uddeles af Paris-Akademiet
for Arbejder om Videnskabernes Historie, 1903.
Z. omfattede de yngre Matematikere med varm
Interesse og benyttede i rigt Maal den
Lejlighed, han som Lærer og som Redaktør af
»Tidsskrift for Matematik« (1871–89) havde, til at
yde dem Støtte og Vejledning. Han tog
virksom Del i Universitetets Administration som
Medlem af Konsistorium, som Inspector
quæsturæ samt (1895–96) som Rektor. Ogsaa det
kirkelige Liv viede han meget af sin Kraft bl.a.
som Medlem af det kjøbenhavnske Kirkefonds
Bestyrelse. – Z.’s betydelige rent matematiske
Arbejde er nedlagt i hans talrige Afhandlinger
i Universitetets og videnskabelige Selskabers
Publikationer, i »Tidsskrift for Matematik«,
Acta mathematica, »Mathematische Annalen«,
Comptes rendus og andre Tidsskrifter, samt i
»Lehrbuch der abzählenden Methoden der
Geometrie« (1914). I dette sidste Værk finder man
de fleste af de vigtige Resultater, som han er
kommen til inden for de Emner, der særlig
beskæftigede ham: algebraiske Kurvers Udseende,
Karakteristikkerne for Systemer af Kurver og
Flader, Korrespondanceprincippet, Relationerne
mellem Slægterne af Kurver eller Flader (se
Kurver), hvis Punkter paa bestemt Maade
svarer til hinanden. Resultaterne af hans
matematisk-historiske Forskning findes i
»Keglesnitslæren i Oldtiden« (Vidensk. Selskabs
Skrifter, 6. R., 3. Bd) og i »Forelæsninger over
Matematikkens Historie«, hvoraf er udkommet
»Oldtid og Middelalder« (1893) og »16. og 17.
Aarhundrede« (1903). Særlig Interesse har her
Z.’s Paavisning af, i hvilket Omfang man hos
den græske Oldtids Matematikere finder den
analytiske Geometris og Integralregningens
Metoder i geometrisk Fremstilling. En mere
sammentrængt Fremstilling af Matematikken i
Oldtiden og Middelalderen har Z. givet i en
Afhandling i »Kultur der Gegenwart« (1912). Til
de nævnte Værker slutter sig Notes sur
l’histoire des mathématiques i Videnskabernes
Selskabs Oversigter, der indeholder Begrundelser
af Z.’s særlige Opfattelser. Z. har endelig
udgivet »Lærebog i den analytiske Plangeometris
Begyndelsesgrunde« (1867) samt nogle af sine
Forelæsninger ved Polyteknisk Læreanstalt.

Zeuthen blev Ridder af Dannebrog 1880, Dannebrogsmand 1892, Kommandør af 2. grad 1898 og af 1. grad 1910.

Han er begravet på Assistens Kirkegård.

Kilder |

• 
  Zeuthen, Hieronymus Georg i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928)