Tysk delstat Sachsen-Anhalt
Delstatsflag	Delstatsvåben
Placering i Tyskland
Basisinformation
Hovedstad:	Magdeburg
Delstatshymne eller motto:	Lied für Sachsen-Anhalt
Areal:	20.446,31 km² (8.)
Indbyggertal:	2.236.252 (11.) (31. december 2016)
Befolkningstæthed:	109 Indb. pr. km² (14.)
BNI:	48 € (2005)
Gæld:	18 € (2004)
Andel udlændinge:	2,04 % (2003)
Arbejdsløshed:	16,8 % (april 2007)
Website:	www.sachsen-anhalt.de
Politik
Ministerpræsident:	Reiner Haseloff (CDU)
Regerende parti(er):	CDU SPD Die Grünen
Fordeling i delstatsparlamentet (87):	CDU 30 AfD 24 Linke 16 Sozialdemokratische Partei 11 Grüne 5 Udenfor partigruppe 1
Næste valgtermin:	2021
Stemmer i forbundsrådet:	4

Sachsen-Anhalt er en delstat i Tyskland. Hovedstad er Magdeburg. Arealet er 20.447 km² og indbyggertallet primo 1990 ca. 2.965.000.

Geografi |

I nord er Sachsen-Anhalt præget af lavland. Her i Altmark ligger gamle Hansestæder som Salzwedel, Gardelegen, Stendal og Tangermünde. Overgangen fra Altmark til regionen Elbe-Börde-Heide med det frugtbare, skovfattige Magdeburger Börde udgøres af Colbitz-Letzlinger Heide og Drömling. I Magdeburger Börde ligger byerne Haldensleben, Oschersleben (Bode), Wanzleben, Schönebeck (Elbe), Aschersleben og Magdeburg, regionen har navn efter. I sydvest ligger Unterharz med Harzvorland Mansfelder Land og byer som Halberstadt, Quedlinburg, Wernigerode, Thale eller Eisleben. Ved grænsen til Sachsen ligger industriområdet Halle (Saale)/Merseburg/Bitterfeld-Wolfen (også kaldt „Chemiedreieck“), der når helt over til Leipzig i Sachsen. Halle (Saale) er den største by i Sachsen-Anhalt.

Ved floderne Saale og Unstrut i den sydlige del af delstaten med vindistriktet Saale-Unstrut, ligger byerne Zeitz, Naumburg (Saale), Weißenfels og Freyburg (Unstrut). Mod øst ligger regionen Anhalt-Wittenberg med den tredjestørste by i delstaten, den gamle anhaltiske residensby Dessau-Roßlau, Lutherstadt Wittenberg og et hjørne af landskabet Fläming.

Delstaten Sachsen-Anhalts geografi

Landskabsregioner |

• Altmark


• Anhalt-Wittenberg


• Chemiedreieck


• Elbe-Börde-Heide


• Harzen


• Mansfelder Land


• Ostfalen


• Saale-Unstrut-Region

Landskaber |

• Elbeniederung med
  
  • Biosphärenreservat Mittelelbe
  
  
  • Dessau-Wörlitzer Gartenreich
  
  


• 
  Altmark mit
  
  • Colbitz-Letzlinger Heide
  
  
  • Drömling
  
  


• Magdeburger Börde


• Nördliches Harzvorland mit
  
  • Großer Fallstein
  
  
  • Hake
  
  
  • Huy
  
  
  • Großes Bruch
  
  


• 
  Harzen / Nationalpark Harz
  


• 
  Fläming / Naturpark Fläming
  


• Naturpark Dübener Heide


• 
  Saale-Unstrut-Triasland mit
  
  • Querfurter Platte
  
  
  • Goldene Aue
  
  
  • Kyffhäuser
  
  
  • Hohe Schnecke
  
  

Bjerge |

De største Mittelgebirge i Sachsen-Anhalt er Harzen, hvor også det højeste punkt i Sachsen-Anhalt og Nordtyskland ligger, det 1.141,1 meter høje Brocken.

Floder og søer |

Floder |

Søer |

Goitzsche (2500 ha), Geiseltalsee (1840 ha), Arendsee (511,5 ha), Süßer See (238 ha), Barleber See (100 ha), Neustädter See (Magdeburg) (ca. 100 ha), Kühnauer See (37,6 ha)

Dæmninger |

Muldestausee, Rappbode-Talsperre, Talsperre Kelbra, Wippertalsperre

Største byer |

_{Kilde: Statistisches Landesamt Sachsen-Anhalt}

Administrativ opdeling |

Sachsen-Anhalt er inddelt i elleve Landkreise og tre kreisfrie kommuner. Man er nået frem til denne struktur efter to kreisreformer, den første 1. juli 1994, hvor 37 tidligere landkreise blev til 21, og dette tal blev 1. juli 2007 reduceret til de nuværende 11.

Landkreiskort: Sachsen-Anhalt

Landkreisene er opdelt i 218 kommuner, heraf tre kreisfrie kommuner (1. juni 2017). De fleste kommuner samarbejder i forskellige forvaltningsforbund.

Indtil 2003 var der i Sachsen-Anhalt også tre regierungsbezirke, Dessau, Halle og Magdeburg. Disse blev ophævet 1. januar 2004, og deres arbejde overdraget et regeringspræsidium for hele landet kaldet Landesverwaltungsamt Sachsen-Anhalt med sæde i Halle (Saale) og afdelinger i Dessau og Magdeburg.

Se også |

• 
  Tyske kommuner (tysk Wikipedia) Udviklingen i antal kommuner i Tyskland.


• 
  Tyske delstatsregeringer (tysk Wikipedia)


• 
  Fremskrivning af befolkningsudvikling i de tyske delstater (tysk Wikipedia)


• 
  Indbyggertal før og nu i forbundsrepublikken Tyskland (tysk Wikipedia)

Ekstern henvisning |

• 
  Wikimedia Commons har flere filer relateret til Sachsen-Anhalt


• Delstatens officielle websted


• Befolkningspyramider til 31.12. 2060

v d r Territorier og provinser i Preussen (1525–1947) Før 1701 Hertugdømmet Preussen Markgrevskabet Brandenburg Hertugdømmet Kleve Grevskabet Mark Grevskabet Ravensberg (1614) Bagpommern Bispedømmet Minden Fyrstendømmet Halberstadt (1648) Lauenburg–Bütow Draheim (1657) Hertugdømmet Magdeburg (1680) Tyske kolonier (Groß Friedrichsburg Arguin Crab Island Tertholen) Efter 1701 Kanton Neuchâtel (1707) Gelderland (1713) Minden-Ravensberg (1719) Vestpommern (1720, 1815) Schlesien Glatz (1742) Østfrisland (1744) Øst / Vestpreussen (1772-73) Sydpreussen (1793) Ny Østpreussen Ny Schlesien (1795) Efter Wienerkon– gressen (1814–15) Brandenburg Pommern Storhertugdømmet Posen1 Sachsen Schlesien Westfalen Rhinprovinsen2(1822) Provinsen Preussen (1824–78) Provinsen Hohenzollern (1850) Schleswig-Holstein Hannover Hessen-Nassau (1866–68) Territoritale reformer efter 1918 Nedre / Øvre Schlesien (1919) Stor-Berlin (1920) Posen-Vestpreussen (1922) Halle-Merseburg Provinsen Magdeburg Kurhessen Provinsen Nassau (1944) 1 Blev til Provinsen Posen in 1848. 2 Fra Niederrhein og Jülich-Kleve-Berg.

v d r Tysklands delstater Baden-Württemberg Bayern Berlin Brandenburg Bremen Hamborg Hessen Mecklenburg-Vorpommern Niedersachsen Nordrhein-Westfalen Rheinland-Pfalz Saarland Sachsen Sachsen-Anhalt Slesvig-Holsten Thüringen

Stub Denne artikel om Tysklands geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.

Koordinater: 51°58′16″N 11°28′12″Ø / 51.9711°N 11.47°Ø / 51.9711; 11.47