Skip to main content

Australian Open Indholdsfortegnelse Historie | Spillested | Præmier | Vindere | Rekorder | Eksterne henvisninger | Navigationsmenuwww.ausopen.comAustralian OpenTennis AustraliaThe beginnings of the Australian Championships – Part I – 1880-1900The beginnings of the Australian Championships – Part II – 1901-1907The beginnings of the Australian Championships – Part III – 1908-1924The history of the Australian Championships (1925-1940)The history of the Australian Championships (1946-1968)The history of the Australian Championships (1969-1987)The New York Times - By Looking to Asia, the Australian Open Found Itself (26. januar 2018)Australian Open sets record attendance.Prize money is still a question markAustralian Tennis Open HistoryArkiveretAustralian Open - History of the Australian Open – the Grand Slam of Asia/PacificAustralasian ChampionshipsOpen began as Aussie closed shopArkiveretAnthony Frederick Wilding "Tony"originalenHistory of Tennis – From humble beginningsArkiveretMilton Tennis CentreArkiveretHewitt chases amazing slam winArkiveretAustralian Open 1983World Group 1983 FinalRebound Ace under revieworiginalenList of Classified Court SurfacesRafael Nadal keen to call time on early slamoriginalenAustralian Open - MilestonesAustralian Open Tennis Attendance HistorySafin credits Lundgren for resurgenceArkiveretAO 2007: The Final WordArkiveretThe Australian Open – History of AttendanceoriginalenAustralian Open 2009 – the final wordFederer wins fourth Australian Open, 16th major singles titleArkiveretClosing notes: Australian Open 2011Top 10: Memorable AO2012 momentsAustralian Open 2013 – The Final WordAO 2014 – The Final WordWhat We Learned at The Australian Open: Murray, Maria losersLARGEST EVER CROWDS ATTEND 2016 AUSTRALIAN OPENTennis court surfacer serves up two major dealsPrize MoneyPrize MoneyrWorldCat316549312n2015039971

1905190619071908190919101911191219131914191519191920192119221923192419251926196919701971197219731974197519761977 (januar)1977 (december)19781979198019811982198319841985198719881989199019911992199319941995199619971998199920002001200220032004200520062007200820092010201120122013201420152016201720182019HerresingleDamesingleHerredoubleDamedoubleMixed double


Australian OpenTennis i Australien


Grand Slamhardcourt19051987ugerjanuarTennis Australiaherresingledamesingleherredoubledamedoublemixed doublekørestolsbrugereden sydlige halvkugle201840 graders varmeaustralskesommertemperaturluftfugtighedsolskinvindhastighedRod Laver ArenaHisense ArenaMargaret Court ArenaregnvarmeMelbourne Park1970'erne1972græsbanerneMelbourneKooyong Lawn Tennis Club1988MelbourneFlinders ParkMelbourne ParkgræshardcourtRebound Ace2008Plexicushion1905MelbourneWarehouseman's Cricket GroundLawn Tennis Association of AustralasiaAustralienNew ZealandLawn Tennis Association of Australia1927196819691923International Lawn Tennis Federationverdensmesterskaber i tennisAustraliens20. århundrede1920'erneEuropaAustralienamerikanskeDavis Cupnovember1946VictoriaNew South WaleskmtogturPerthWestern AustraliaChristchurchNew Zealand1906australiereAustralienNew ZealandAustraliens staterNew Zealand1880VictoriaaustralierenNorman BrookesnewzealænderenTony WildingBrookes1911Wilding19061909Wimbledon-mesterskaberneAustralasienHastingsNew Zealand1912Wimbledon-mesterTony WildingNorman BrookesEuropaWimbledon-mesterskaberneWilliam LarnedMaurice McLoughlinBeals WrightBill JohnstonBill TildenRené LacosteHenri CochetBobby RiggsJack KramerTed SchroederPancho GonzalesBudge PattyManuel SantanaJan KodešNorman BrookesEllsworth VinesJaroslav DrobnýManuel OrantesIlie NăstaseBjörn Borg1969Milton CourtsBrisbaneprofessionelle196919711982julnytår1970George MacCallRod LaverKen RosewallAndrés GimenoPancho GonzalesRoy EmersonFred StolleArthur Ashe1983Ivan LendlJohn McEnroeMats WilanderWilanderherresingletitlenSveriges nederlag i Davis Cup-finalen til AustralienKooyongAustralian Open 1983International Tennis FederationLawn Tennis Association of Australia1988Flinders ParkgræshardcourtRebound AceMats Wilandergræshardcourtårgrønne2008blåtPlexicushion PrestigeRoger FedererSerena WilliamsMelbourne Parkårårårklimaer1919-mesterskabetjanuar19201920-turneringenmartsmesterskaberne i 1923BrisbaneaugustvejretAustralien Open 1977197677Australian Open i 197731. december19821985decemberjanuar19861987januarRoger FedererRafael Nadaljulnytårfebruar1905australskenewzealandske1972Kooyong Lawn Tennis ClubMelbourneMelbourneAustralian Open 1983International Tennis FederationLawn Tennis Association of Australia1988Flinders ParkMelbourne ParkMelbourne ParkgræshardcourtRebound Aceårgrønne2008blåtPlexicushion PrestigekontroversielDecoTurfUS Open2008myndighederneNew South WalesMelbournes2016MelbournekritikNew South Wales2009Melbourne Parkaustralske dollarsMelbourne ParkMargaret Court ArenaTennis AustraliaårPremier of VictoriaJohn BrumbyVictoriasA$Melbourne2036mændkvindermesterskabet i 2014A$australske dollarsper diem2015A$australske dollarsper diempokaler










(function()var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node)node.outerHTML="u003Cdiv class="mw-dismissable-notice"u003Eu003Cdiv class="mw-dismissable-notice-close"u003E[u003Ca tabindex="0" role="button"u003ELuku003C/au003E]u003C/divu003Eu003Cdiv class="mw-dismissable-notice-body"u003Eu003Cdiv id="localNotice" lang="da" dir="ltr"u003Eu003Cpu003EI u003Ca href="/wiki/Wikipedia:Fokusm%C3%A5ned/april_2019" title="Wikipedia:Fokusmåned/april 2019"u003Eapril 2019u003C/au003E fokuserer vi på u003Cbu003Eu003Ca href="/wiki/Wikipedia:Oprydning" title="Wikipedia:Oprydning"u003EKvalitetsforbedringu003C/au003Eu003C/bu003E af artiklerne.u003Cbr /u003EDer er også mulighed for at deltage i u003Ca href="/wiki/Wikipedia:WikiProjekt_Fodbold/Fokusm%C3%A5ned/april_2019" title="Wikipedia:WikiProjekt Fodbold/Fokusmåned/april 2019"u003Eapril måneds fodboldfokusu003C/au003E.u003Cbr /u003EDu kan desuden deltage i årets u003Ciu003Eu003Ca href="/wiki/Bruger:Ramloser/for%C3%A5rskonkurrence_2019" title="Bruger:Ramloser/forårskonkurrence 2019"u003Eforårskonkurrenceu003C/au003Eu003C/iu003E.nu003Ciu003Eu003Csmallu003E(u003Ca href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Sitenotice" title="Hjælp:Sitenotice"u003ELæs her om sitenoticeu003C/au003E)u003C/smallu003Eu003C/iu003Enu003C/pu003Eu003C/divu003Eu003C/divu003Eu003C/divu003E";());




Australian Open




Fra Wikipedia, den frie encyklopædi






Spring til navigation
Spring til søgning






































Australian Open

Margaret Court Arena ved Australian Open. I baggrunden: Rod Laver Arena, den største arena.
Margaret Court Arena ved Australian Open. I baggrunden: Rod Laver Arena, den største arena.

Arrangement
Grundlagt
1905
Arrangør
Tennis Australia
Spillested
Melbourne Park
Værtsby
Melbourne, Australien
Underlag
Hardcourt (PlexiCushion)
Præmiesum
A$ 40.000.000 inkl. per diem  (2015)
Website
www.ausopen.com
ATP World Tour
Kategori
Grand Slam
Deltagerfelt
128S / 128Q / 64D
Præmiesum
A$ 17.748.600 ekskl. per diem  (2015)
WTA Tour
Kategori
Grand Slam
Deltagerfelt
128S / 128Q / 64D
Præmiesum
A$ 17.556.600  (2015)
Flest titler
Herresingle
Novak Djokovic (7)
Damesingle
Margaret Court (11)
Herredouble
Adrian Quist (10)
Damedouble
Thelma Coyne Long (12)
Mixed double
Daphne Akhurst Cozens (4)
Nell Hall Hopman (4)
Harry Hopman (4)
Nancye Wynne Bolton (4)
Colin Long (4)
Thelma Coyne Long (4)

Senest opdateret: 28. januar 2019

Australian Open er en Grand Slam-tennisturnering, der afvikles på hardcourt-baner. Mesterskabet har været spillet siden 1905, og siden 1987 har det været afviklet de sidste to uger af januar, og det er derfor den første Grand Slam-turnering i tennisåret. Turneringen arrangeres af Tennis Australia, og seniormesterskaberne består af fem turneringer: herresingle, damesingle, herredouble, damedouble og mixed double. Derudover afvikles der turneringer for veteraner, juniorer og kørestolsbrugere. Turneringen er den største årligt tilbagevendende sportsbegivenhed på den sydlige halvkugle,[1] og i 2018 nåede det samlede tilskuertal for første gang over 740.000.[2]


Det er ikke usædvanligt at der i løbet af en Australian Open forekommer dage med mere end 40 graders varme, idet turneringen afvikles midt i den australske højsommer. Derfor findes der en "extreme heat policy", der tillader turneringslederen at afbryde spillet, hvis den den vurderer at kombinationen af temperatur, luftfugtighed, solskin og vindhastighed udgør en fare for spillerne.


De tre hovedbaner, Rod Laver Arena, Hisense Arena og Margaret Court Arena, udskiller sig ved at være forsynet med skydetag, der kan lukkes i tilfælde af regn eller ekstrem varme. Australian Open var den første Grand Slam-turnering, der kunne spilles delvist indendørs, og Melbourne Park er det eneste tennisanlæg i verden med skydetag på tre arenaer.


Indtil starten af 1970'erne skiftede spillestedet fra år til år, men fra 1972 blev det besluttet fremover af afholde turneringen et fast sted, og græsbanerne i Melbourne-klubben Kooyong Lawn Tennis Club blev valgt. I 1988 flyttede turneringen til et nyopført sportsanlæg i Melbourne, Flinders Park (der senere skiftede navn til Melbourne Park), og samtidig blev underlaget skiftet fra græs til hardcourt-materialet Rebound Ace. I 2008 blev underlaget skiftet til det nuværende, Plexicushion.




Indholdsfortegnelse





  • 1 Historie


  • 2 Spillested


  • 3 Præmier

    • 3.1 Præmiepenge


    • 3.2 Trofæer



  • 4 Vindere


  • 5 Rekorder

    • 5.1 Herrer


    • 5.2 Damer


    • 5.3 Kampe



  • 6 Eksterne henvisninger

    • 6.1 Noter





Historie |


Mesterskabet blev spillet for første gang i 1905 i Melbourne på anlægget Warehouseman's Cricket Ground.[3] Turneringen hed oprindeligt Australasian Championships og blev arrangeret af Lawn Tennis Association of Australasia, som var tennisforbund for både Australien og New Zealand. Da forbundet blev opdelt i to separate nationale forbund overgik værtskabet til Lawn Tennis Association of Australia (LTAA) og turneringen skiftede i 1927 navn til Australian Championships. I 1968 startede tennissportens åbne æra, hvilket betød at mesterskabet fra 1969 blev spillet under navnet Australian Open.[4]


Mesterskabet blev i 1923 kategoriseret som et "major championship" af International Lawn Tennis Federation i forbindelse med beslutningen om at erstatte de tre verdensmesterskaber i tennis med fire "major championships" – de nuværende Grand Slam-turneringer. I den forbindelse ændrede arrangørerne turneringsstrukturen, så seedning blev indført.[5]


På grund af Australiens afsides beliggenhed havde turneringen i begyndelsen af det 20. århundrede imidlertid kun få udenlandske deltagere. I 1920'erne tog rejsen fra Europa til Australien ca. 45 dage. De første tennisspillere, der ankom med fly, var de amerikanske Davis Cup-spillere i november 1946.[6] Selv inden for landets grænser gjorde de lange afstande det besværligt at rejse. Eksempelvis foretog ingen spillere fra Victoria eller New South Wales den 3000 km lange togtur på tværs af landet, da turneringen blev afholdt i Perth i Western Australia. Og da turneringen blev spillet i Christchurch i New Zealand i 1906 deltog kun 10 spillere, heraf kun to australiere.[7]


De første udgaver af Australasian Championships led også under konkurrencen fra andre turneringer, der blev afholdt på samme tid i Australien og New Zealand. Alle Australiens stater og New Zealand havde på det tidspunkt også deres egne mesterskaber, og det første blev spillet allerede i 1880 under navnet Championship of the Colony of Victoria (senere skiftede navnet til Championship of Victoria).[8]


Regionens to bedste spillere – australieren Norman Brookes (som herresingletrofæet nu er opkaldt efter) og newzealænderen Tony Wilding – deltog kun et par gange i mesterskabet. Brookes spillede (og vandt) mesterskabet én gang – i 1911, mens Wilding spillede (og vandt) turneringen to gange (i 1906 og 1909). I stedet blev deres kampe i Victorian Championships eller Wimbledon-mesterskaberne brugt til at afgøre, hvilken spiller fra Australasien, der var bedst. Selv da Australasian Championships blev spillet i Hastings, New Zealand i 1912, kom den tredobbelte Wimbledon-mester Tony Wilding ikke tilbage til sit hjemland for at deltage. De lange rejser var generelt en udfording for alle spillerne på den tid. Norman Brookes rejste f.eks. kun til Europa tre gange, hvor han én gang nåede udfordingsrunden i Wimbledon-mesterskaberne og to gange vandt turneringen. Derfor fik mange topspillere aldrig spillet i Austral(as)ian Championships (eller Australian Open), herunder Doherty-brødrene, William Larned, Maurice McLoughlin, Beals Wright, Bill Johnston, Bill Tilden, René Lacoste, Henri Cochet, Bobby Riggs, Jack Kramer, Ted Schroeder, Pancho Gonzales, Budge Patty, Manuel Santana og Jan Kodeš, mens bl.a. Norman Brookes, Ellsworth Vines, Jaroslav Drobný, Manuel Orantes, Ilie Năstase og Björn Borg blot deltog én enkelt gang i løbet af deres karrierer.





Margaret Court Arena med det gamle Rebound Ace-underlag. Rod Laver Arena ses i baggrunden.





Rafael Nadal mod Philipp Kohlschreiber ved Australian Open 2010.


I 1969, hvor mesterskabet blev spillet på Milton Courts i Brisbane, var turneringen for første gang åben for alle spillere, herunder professionelle som ellers ikke tidligere havde haft lov til at deltage.[9] Turneringerne i 1969 og 1971 var forholdsvis stærkt besat, men indtil 1982 gik mange af de bedste spillere imidlertid stadig glip af mesterskabet på grund af turneringens afsides beliggenhed, den ubekvemme termin omkring jul og nytår og de forholdsvis få præmiepenge. I 1970 forbød George MacCall's National Tennis League, som beskæftigede Rod Laver, Ken Rosewall, Andrés Gimeno, Pancho Gonzales, Roy Emerson og Fred Stolle, f.eks. sine spillere at deltage i turneringen på grund af utilstrækkelige garantier, og turneringen blev i stedet vundet af Arthur Ashe.[10]


I 1983 tilmeldte Ivan Lendl, John McEnroe og Mats Wilander sig turneringen. Wilander vandt herresingletitlen[11] og begge sine singlekampe i Sveriges nederlag i Davis Cup-finalen til Australien i Kooyong kort tid efter.[12] Efter Australian Open 1983 bad International Tennis Federation Lawn Tennis Association of Australia om at skifte spillested, fordi anlægget i Kooyong på det tidspunkt var blevet utilstrækkeligt til at afholde så stor en begivenhed, og i 1988 blev turneringen for første gang spillet i det nybyggede kompleks Flinders Park (senere omdøbt til Melbourne Park).[13] Flytningen til et nyt spillested medførte også at spilleunderlaget blev skiftet fra græs til hardcourt-materialet Rebound Ace. Mats Wilander blev den eneste spiller, der vandt turneringen på både græs og hardcourt. Efter at have været i brug i 20 år blev det grønne Rebound Ace-underlag i 2008 udskiftet med et middelhurtigt[14]blåt akrylunderlag med navnet Plexicushion Prestige. Roger Federer og Serena Williams er de eneste spiller, der har vundet Australian Open på både Rebound Ace og Plexicushion.


Inden turneringen flyttede til Melbourne Park skiftede turneringens termin fra år til år, især i de tidlige år på grund af de forskellige klimaer i de skiftende værtsbyer. F.eks. blev 1919-mesterskabet afholdt i januar 1920 (1920-turneringen blev spillet i marts) og mesterskaberne i 1923 i Brisbane fandt sted i august, hvor vejret ikke var for varmt og vådt. Efter at Australien Open 1977 var blevet spillet hen over årsskiftet 1976–77, valgte arrangørerne at flytte den næste udgave af turneringen nogle dage frem, så der blev spillet endnu en Australian Open i 1977, som endte den 31. december, men det tiltrak ikke de bedste spillere. Fra 1982 til 1985 blev turneringen spillet midt i december. Så blev det besluttet at flytte terminen til midten af januar, hvilket medførte, at der ikke var nogen turnering i 1986. Siden 1987 har Australian Opens termin ligget fast i de to sidste uger i januar. Nogle af topspillerne, herunder Roger Federer og Rafael Nadal, har udtalt, at turneringen bliver spillet for hurtigt efter jul og nytår, hvilket forhindrer spillerne i at opnå deres bedste form, og de udtrykte et ønske om at flytte den til februar.[15] Sådan en ændring ville imidlertid flytte turneringens termin uden for skolernes sommerferieperiode, hvilket potentielt ville påvirke tilskuertallene.



Spillested |


Siden begyndelsen i 1905 er mesterskabet blevet afviket i fem forskellige australske og to newzealandske byer, jf. nedenstående tabel.[16]



























































Spillesteder gennem tiden
Land
By
Spillested
Underlag
År

Australien

Melbourne

Albert Ground

Græs
1905, 1911, 1914, 1924

Kooyong Lawn Tennis Club

Græs
1927, 1930, 1933, 1935, 1939, 1948, 1950, 1953,
1957, 1961, 1965, 1968, 1972–87

Melbourne Park

Hardcourt[17]
Siden 1988

Sydney

Double Bay

Græs
1908, 1919

White City

Græs
1922, 1925, 1928, 1931, 1934, 1937, 1940, 1947,
1951, 1954, 1958, 1962, 1966, 1970, 1971

Adelaide

Adelaide Oval

Græs
1910

Memorial Drive

Græs
1920, 1926, 1929, 1932, 1936, 1938, 1946, 1949,
1952, 1955, 1959, 1963, 1967

Brisbane

Auchenflower

Græs
1907, 1915

Milton Courts

Græs
1923, 1956, 1960, 1964, 1969

Perth

Zoo Courts

Græs
1909

Muller Park

Græs
1913

Kitchener Park

Græs
1921

New Zealand

Christchurch

Hagley Park

Græs
1906

Hastings

Hastings Lawn Tennis Club

Græs
1912

I 1972 blev det besluttet af afholde turneringen i Kooyong Lawn Tennis Club i Melbourne hvert år, fordi Melbourne var den af værtsbyerne, der støttede turneringen mest.[3]



































Tilskuertal
År
Tilskuere

2004
521.691[18]

2005
543.873[19]

2006
550.550[18]

2007
554.858[20]

2008
605.735[21]

2009
603.160[22]

2010
653.860[23]

2011
651.127[24]

2012
686.006[25]

2013
684.457[26]

2014
643.280[27]

2015
703.899[28]

2016
720.363[29]

2017
728.763[2]

2018
743.667[2]

Efter Australian Open 1983 bad International Tennis Federation Lawn Tennis Association of Australia om at skifte spillested, fordi anlægget i Kooyong på det tidspunkt var blevet utilstrækkeligt til at afholde så stor en begivenhed, og i 1988 blev turneringen for første gang spillet i det nybyggede kompleks Flinders Park (senere omdøbt til Melbourne Park).


Arrangørerne forventede, at de nye faciliteter i Melbourne Park (tidligere Flinders Park) kunne opfylde kravene til en turnering, der havde vokset sig for stor til kapaciteten i Kooyong Lawn Tennis Club. Flytningen til Melbourne Park blev en succes med det samme og medførte allerede det første år i Flinders Park en stigning i tilskuertallet på 90 % i forholdet til året før i Kooyong, hvor der havde været 140.000 tilskuere.[6]


Flytningen til et nyt spillested medførte også at spilleunderlaget blev skiftet fra græs til hardcourt-materialet Rebound Ace. Efter at have været i brug i 20 år blev det grønne Rebound Ace-underlag i 2008 udskiftet med et middelhurtigt[14]blåt akrylunderlag med navnet Plexicushion Prestige. De to primære fordele ved det nye underlag er bedre ensartethed og mindre absorbering af varme på grund af et tyndere toplag. Denne ændring blev efterfulgt af ændringer i underlaget på alle opvarmningsturneringerne til Australian Open. Ændringen var kontroversiel på grund af det nye underlags lighed med DecoTurf, som anvendes ved US Open.[30]


Endnu et skift af spillested blev forslået i 2008, hvor myndighederne i New South Wales gjorde opmærksom på deres ønske om at byde på rettighederne til at afholde turneringen, når Melbournes kontrakt udløb i 2016. Wayne Kayler-Thomson, formanden for Victorian Events Industry Council, var imidlertid fast besluttet på at beholde begiveheden i Melbourne og rettede en sønderlemmende kritik af myndighederne i New South Wales med følgende udtalelse: "It is disappointing that NSW cannot be original and seek their own events instead of trying to cannibalise other Australian cities." Efter forslaget blev fremsat, blev der i 2009 annonceret en større fornyelse af Melbourne Park, som forventes at løbe op i hundredvis af millioner af australske dollars. Melbourne Park ønskede at opgradere og øge tilskuerkapaciteten på hovedbanerne, etablere et tag over Margaret Court Arena, forbedre spillernes faciliteter, oprette en nyt hovedsæde for Tennis Australia, og etablere et delvist overdækket "town square"-område med storskærme, der viser aktuelle kampe i gang. Allerede et år senere var disse planer i det store hele blevet vedtaget, og tidligere Premier of Victoria John Brumby bekræftede Victorias regerings villighed til at bevilge A$ 363 millioner til at fuldende moderniseringerne, hvilket garanterede at begivenheden forbliver i Melbourne indtil 2036.



Præmier |



Præmiepenge |


Præmiepengene er ens for mænd og kvinder. Den samlede præmiesum for mesterskabet i 2014 var A$ 33.000.000, og præmiepengene var fordelt som følger (i australske dollars):[31]



















































Række
Vinder
Finalist
Semifinalist
Kvartfinalist
Taber i 4. runde
Taber i 3. runde
Taber i 2. runde
Taber i 1. runde
Taber i 3. kval.runde
Taber i 2. kval.runde
Taber i 1. kval.runde

Single
$ 2.650.000
$ 1.325.000
$ 540.000
$ 270.000
$ 135.000
$ 75.000
$ 50.000
$ 30.000
$ 14.400
$ 7.200
$ 3.600

Double[32]
$ 475.000
$ 237.500
$ 118.750
$ 60.000

$ 33.500
$ 19.500
$ 12.500




Mixed double
$ 135.500
$ 67.500
$ 33.900
$ 15.500


$ 7.800
$ 3.800



Derudover var der i alt afsat $ 596.749 til præmier i kørestols- og opvisningsrækker, mens der var afsat $ 2.155.401 til per diem.


I 2015 var den samlede præmiesum steget til A$ 40.000.000, og præmierne var fordelt som følger (i australske dollars):[33]



















































Række
Vinder
Finalist
Semifinalist
Kvartfinalist
Taber i 4. runde
Taber i 3. runde
Taber i 2. runde
Taber i 1. runde
Taber i 3. kval.runde
Taber i 2. kval.runde
Taber i 1. kval.runde

Single
$ 3.100.000
$ 1.550.000
$ 650.000
$ 340.000
$ 175.000
$ 97.500
$ 60.000
$ 34.500
$ 16.000
$ 8.000
$ 4.000

Double[32]
$ 575.000
$ 285.000
$ 142.500
$ 71.000

$ 39.000
$ 23.000
$ 14.800




Mixed double
$ 142.500
$ 71.500
$ 35.600
$ 16.300


$ 8.200
$ 4.000



Derudover var der i alt afsat $ 605.330 til præmier i kørestols- og opvisningsrækker, mens der var afsat $ 3.609.470 til per diem og trofæer.



Trofæer |


Navnene på vinderne indgraveres i de evigt vandrende pokaler.


  • Vinderen af damesingle får overrakt Daphne Akhurst Memorial Cup.

  • Vinderen af herresingle får overrakt Norman Brookes Challenge Cup.


Vindere |


  • Australian Open-mesterskabet i herresingle

  • Australian Open-mesterskabet i damesingle

  • Australian Open-mesterskabet i herredouble

  • Australian Open-mesterskabet i damedouble

  • Australian Open-mesterskabet i mixed double


Rekorder |



Herrer |


  • Flest titler (alle rækker): Adrian Quist (Australien), 13 titler.

  • Flest doubletitler: Adrian Quist (Australien), 10 titler.

Herresingle


  • Flest titler: Novak Djokovic (Serbien) 7 titler.

  • Flest titler i træk: Roy Emerson (Australien), 5 titler (1963-1967).

  • Yngste vinder: Ken Rosewall, 18 år 2 måneder (1953).

  • Ældste vinder: Ken Rosewall, 37 år 2 måneder (1972).

  • Sidste australske vinder (pr. 2016): Mark Edmondson (1976)


Damer |


  • Flest titler (alle rækker): Margaret Smith Court (Australien), 21 titler.

  • Flest doubletitler: Thelma Long (Australien), 12 titler.

Damesingle


  • Flest titler: Margaret Smith Court (Australien), 11 titler.

  • Flest titler i træk: Margaret Smith Court (Australien), 7 titler (1960-1966).

  • Yngste vinder: Martina Hingis, 16 år 3 måneder (1997).

  • Ældste vinder: Thelma Long, 35 år 8 måneder (1954).

  • Sidste australske vinder (pr. 2016): Christine O'Neill (1978)


Kampe |


Længste herresinglekampe


  • Flest partier: 93 partier, Dennis Ralston – John Newcombe 19-17 20-18 4-6 6-3 (kvartfinale 1970), 281 minutter.

  • Længst tid: 5 timer og 53 minutter, Novak Djokovic - Rafael Nadal 7-6 7-6 0-6 4-6 23-21 (finale 2012) 5–7, 6–4, 6–2, 6–7(5–7), 7–5

Længste herredoublekamp


  • 329 minutter, Pieter Aldrich / Danie Visser – Scott Davis / Robert Van't Hof 6-4 4-6 7-6 4-6 23-21 (1990) – femte sæt varede 173 minutter.


Eksterne henvisninger |



  • Australian Open

  • Tennis Australia

The Concise History of Tennis:



  • The beginnings of the Australian Championships – Part I – 1880-1900 (engelsk)


  • The beginnings of the Australian Championships – Part II – 1901-1907 (engelsk)


  • The beginnings of the Australian Championships – Part III – 1908-1924 (engelsk)


  • The history of the Australian Championships (1925-1940) (engelsk)


  • The history of the Australian Championships (1946-1968) (engelsk)


  • The history of the Australian Championships (1969-1987) (engelsk)


Noter |




  1. ^ The New York Times - By Looking to Asia, the Australian Open Found Itself (26. januar 2018) (engelsk)


  2. ^ abc Australian Open sets record attendance.Prize money is still a question mark. 29. januar 2018. Hentet 29. januar 2018. 


  3. ^ ab Australian Tennis Open History. Jazzsports. Arkiveret fra originalen 30. januar 2008. Hentet 22. januar 2008. 


  4. ^ Australian Open - History of the Australian Open – the Grand Slam of Asia/Pacific (engelsk)


  5. ^ Unknown (9. november 1923). "Australasian Championships". The Sydney Morning Herald. Hentet 19. juli 2010. 


  6. ^ ab Frank Cook (14. februar 2008). "Open began as Aussie closed shop". The Daily Telegraph (news.com.au). Arkiveret fra originalen 1. februar 2008. Hentet 22. januar 2008. 


  7. ^ Anthony Frederick Wilding "Tony". International Tennis Hall of Fame. Arkiveret fra originalen 30. september 2007. Hentet 1. februar 2008. 


  8. ^ History of Tennis – From humble beginnings. Tennis Australia. Arkiveret fra originalen 31. januar 2008. Hentet 25. januar 2008.  (Website ikke længere tilgængelig)


  9. ^ Milton Tennis Centre. Australian Stadiums. Arkiveret fra originalen 17. januar 2008. Hentet 25. januar 2008. 


  10. ^ Nikki Tugwell (14. januar 2008). "Hewitt chases amazing slam win". The Daily Telegraph (news.com.au). Arkiveret fra originalen 1. februar 2008. Hentet 25. januar 2008. 


  11. ^ Alan Trengove. Australian Open 1983. wilandertribute.com. Hentet 19. februar 2008. 


  12. ^ World Group 1983 Final. Davis Cup. Hentet 19. februar 2008. 


  13. ^ "Rebound Ace under review". The Daily Telegraph (news.com.au). 29. januar 2007. Arkiveret fra originalen 29. maj 2012. Hentet 19. februar 2008. 


  14. ^ ab List of Classified Court Surfaces


  15. ^ Schlink, Leo (17. januar 2009). "Rafael Nadal keen to call time on early slam". Herald Sun (Australia). Arkiveret fra originalen 29. maj 2012. Hentet 18. september 2009. 


  16. ^ Australian Open - Milestones (engelsk)


  17. ^ Rebound Ace i 1988-2007, Plexicushion fra 2008


  18. ^ ab Australian Open Tennis Attendance History – Altius Directory


  19. ^ "Safin credits Lundgren for resurgence". Sports Illustrated (CNN). 30. januar 2005. Arkiveret fra originalen 18. januar 2008. Hentet 25. januar 2008. 


  20. ^ AO 2007: The Final Word. Tennis Australia. Arkiveret fra originalen 18. januar 2008. Hentet 25. januar 2008.  (Website ikke længere tilgængelig)


  21. ^ (PDF)The Australian Open – History of Attendance. Australian Open. Arkiveret fra originalen 5. september 2007. Hentet 30. januar 2008. 


  22. ^ Australian Open 2009 – the final word (Website ikke længere tilgængelig)


  23. ^ Federer wins fourth Australian Open, 16th major singles title. 31. januar 2010. Arkiveret fra originalen 5. februar 2010. Hentet 7. marts 2010. 


  24. ^ Closing notes: Australian Open 2011. 30. januar 2011. Hentet 27. januar 2012. 


  25. ^ Top 10: Memorable AO2012 moments. 29. januar 2012. Hentet 4. marts 2012. 


  26. ^ Australian Open 2013 – The Final Word. 28. januar 2013. Hentet 7. februar 2014. 


  27. ^ AO 2014 – The Final Word. 27. januar 2014. Hentet 7. februar 2014. 


  28. ^ What We Learned at The Australian Open: Murray, Maria losers. 1. februar 2015. Hentet 8. juni 2015. 


  29. ^ LARGEST EVER CROWDS ATTEND 2016 AUSTRALIAN OPEN. 1. februar 2016. Hentet 29. januar 2018. 


  30. ^ Tennis court surfacer serves up two major deals (Website ikke længere tilgængelig)


  31. ^ Prize Money. AustralianOpen.com. Hentet 14. februar 2013. 


  32. ^ ab Pr. par


  33. ^ Prize Money. AustralianOpen.com. Hentet 22. januar 2015. 






Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Australian_Open&oldid=9826733"










Navigationsmenu




























(window.RLQ=window.RLQ||[]).push(function()mw.config.set("wgPageParseReport":"limitreport":"cputime":"0.404","walltime":"0.490","ppvisitednodes":"value":12193,"limit":1000000,"ppgeneratednodes":"value":0,"limit":1500000,"postexpandincludesize":"value":122970,"limit":2097152,"templateargumentsize":"value":38679,"limit":2097152,"expansiondepth":"value":12,"limit":40,"expensivefunctioncount":"value":0,"limit":500,"unstrip-depth":"value":0,"limit":20,"unstrip-size":"value":32135,"limit":5000000,"entityaccesscount":"value":1,"limit":400,"timingprofile":["100.00% 346.771 1 -total"," 59.88% 207.663 1 Skabelon:Reflist"," 34.15% 118.435 24 Skabelon:Citation/core"," 30.33% 105.174 19 Skabelon:Cite_web"," 11.52% 39.953 5 Skabelon:Cite_news"," 10.68% 37.026 1 Skabelon:Infoboks_tennisturnering_generel"," 9.50% 32.932 1 Skabelon:Autoritetsdata"," 9.45% 32.784 1 Skabelon:Infoboks"," 5.64% 19.562 1 Skabelon:Commonscat"," 4.30% 14.916 1 Skabelon:Navboks_Australian_Open"],"scribunto":"limitreport-timeusage":"value":"0.031","limit":"10.000","limitreport-memusage":"value":1450385,"limit":52428800,"cachereport":"origin":"mw1331","timestamp":"20190409091209","ttl":2592000,"transientcontent":false););"@context":"https://schema.org","@type":"Article","name":"Australian Open","url":"https://da.wikipedia.org/wiki/Australian_Open","sameAs":"http://www.wikidata.org/entity/Q60874","mainEntity":"http://www.wikidata.org/entity/Q60874","author":"@type":"Organization","name":"Bidragsydere til Wikimedia-projekter","publisher":"@type":"Organization","name":"Wikimedia Foundation, Inc.","logo":"@type":"ImageObject","url":"https://www.wikimedia.org/static/images/wmf-hor-googpub.png","datePublished":"2005-12-05T22:46:01Z","dateModified":"2019-02-08T09:55:17Z","image":"https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/f/f7/Ausopen_margaret_court_arena_medium.jpg"(window.RLQ=window.RLQ||[]).push(function()mw.config.set("wgBackendResponseTime":130,"wgHostname":"mw1242"););

Popular posts from this blog

Log på Navigationsmenu

Wonderful Copenhagen (sang) Eksterne henvisninger | NavigationsmenurSide på frankloesser.comWonderful Copenhagen

Detroit Tigers Spis treści Historia | Skład zespołu | Sukcesy | Członkowie Baseball Hall of Fame | Zastrzeżone numery | Przypisy | Menu nawigacyjneEncyclopedia of Detroit - Detroit TigersTigers Stadium, Detroit, MITigers Timeline 1900sDetroit Tigers Team History & EncyclopediaTigers Timeline 1910s1935 World Series1945 World Series1945 World Series1984 World SeriesComerica Park, Detroit, MI2006 World Series2012 World SeriesDetroit Tigers 40-Man RosterDetroit Tigers Coaching StaffTigers Hall of FamersTigers Retired Numberse