Etydhv

Full resolution (TIFF)<< prev. page << föreg. sida <<>> nästa sida >> next page >>(diff)(history)(skillnad)(historik)<< prev. page << föreg. sida <<>> nästa sida >> next page >>

		Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 470 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Forli
- Forli
- Forlig
- Forliget af 1894
- forliggende
- forligge sin Vind
- Forligsklage
- Forligskommissioner
- Forligsmand
- Forligsmægler
- Forligsmægling

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!

Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)

Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)

313600 Indb., 166 paa 1 km². Da Prov. strækker

sig fra Apenninerne til Adriaterhavet, omfatter

den baade en bjergrig Dal, et Bakkelandskab

og en veldyrket, meget frugtbar Kystslette.

Kystfloderne er Montono, Ronco, Savio og

Marecchia. De vigtigste Ernæringskilder er

Agerbrug (navnlig Hvede, Majs, Vin og Hamp),

Kvægavl, Silkeavl og Bjergværksdrift paa Svovl.

Prov. deles i 3 Kredse, Cesena, F. og

Rimini. — Hovedstaden F., Romernes

Forum Livii, ligger 26 km SV. f. Ravenna ved

Roncos Tilløb Montone og har (1914) 48200 Indb.

F. er en velbygget By med et smukt af

Søjlegange omgivet Torv, ved hvilket ligger Palazzo

comunale og fl. anselige Paladser, endvidere den

imponerende Domkirke Santa Croce med

berømte Kuppelmalerier af Carlo Cignani,

Kirkerne San Girolamo og San Mercuriale. Den er

Sædet for en Præfekt, en Biskop, har et

Industrikammer, et kgl. Industriinstitut og et

Bibliotek paa over 50000 Bd. Som Industriby er den

betydelig, der fabrikeres Silketøjer, Skotøj og

Hatte. Det er en af de vigtigste Stationer paa

den gl. Via Œmilia mellem Bologna og Rimini.

C. A.



Forli, se Melozzo da F.



Forlig (jur.), mindelig Overenskomst om

Løsningen af en Retstvist. Hvis et saadant F. er

indgaaet rent privat, har det kun Virkning som

en alm. Kontrakt; hvis det derimod enten er

indgaaet ell. godkendt (ratihaberet) for en

Forligskommission ell. en Ret, har det efter dansk

Ret Eksekutionskraft paa lgn. Maade som en

Dom.

E. T.



Forliget af 1894, se Danmark »Historie«

Side 735.



forliggende kaldes i Fødselsvidenskaben den

Del af Fosteret ell. Ægget, som først viser sig i

Modermunden ell. senere er forrest ved

Fosterets Passage ud gennem Fødselsvejen. Man

taler saaledes om f. Isse, Ansigt, Sæde,

Navlesnor, Moderkage o. s. v. Ang. f. Moderkage,

se Moderkage.

Lp. M.



forligge sin Vind (Søv.), forsømme at sejle

med første gunstige Vind. Sejlskibsførere kan

for denne Forseelse — naar ingen Grunde kan

anføres til deres Undskyldning — drages til

Ansvar saavel af Ladningsejerne som af

Assurandørerne.

H. E.



Forligsklage kaldes den i Reglen skriftlige

Klage, hvorved den, der vil begynde Proces,

begærer Modparten indkaldt for Forligskommissionen

paa det Sted, hvor Modparten har Bopæl

ell. Ophold, for at den foreskrevne Forligsmægling

(s. d.) kan finde Sted. F. maa med

tilstrækkelig Tydelighed angive Parterne og det

Retsforhold, der er Spørgsmaal om. Morarenter

løber i Alm. fra F.’s Dato, medens en

Hævdserhvervelse først antages at blive afbrudt ved

Forligsindkaldelsens Forkyndelse.

E. T.



Forligskommissioner, de Myndigheder, der

er beskikkede til at lede den tvungne

Forligsmægling (s. d.). Den alm. F. i Kbhvn bestaar

af en Overretsassessor, et af Magistratens

Medlemmer ell. en af dens Embedsmænd samt af en

Borgerrepræsentant. (Naar Retsplejeloven af 11.

Apr. 1916 træder i Kraft, skal iflg. dens § 269

i St f. en Overretsassessor træde »en af

Justitsministeriet beskikket Mand uden for Retterne«).

Derhos findes der i Kbhvn en særlig F.,

bestaaende af 2 af Sø- og Handelsrettens

Medlemmer, hvilken mægler i Sø- og Handelssager.

Uden for Kbhvn, hvor hver Købstad med dens

naturlige Opland udgør en Forligskreds,

medens Landsognene i øvrigt er forenede til egne

Forligskredse, bestaar hver alm. F. af to

Medlemmer, valgte henh. af Købstadens

Kommunalbestyrelse og Amtsraadet og af dette sidste

alene. Tillige findes der i hver Sogneraadskreds

en særlig Forligsmægler til Tyende- og

Aftægtssager. — Forligsmæglere faar ingen fast

Løn, men oppebærer uden for Kbhvn de

lovbestemte Gebyrer. De er fritagne for andre

borgerlige Ombud, naar andre dertil egnede Folk

kan faas, og Loven stiller dem i Udsigt efter

8 Aars god Tjeneste at blive udmærkede »med

en passende Rang«.

E. T.



Forligsmand, se Arbejdsstridigheders

Bilæggelse, Side 33.



Forligsmægler, se Forligskommissioner.



Forligsmægling. Frd. 10. Juli 1795

foreskriver, at der som alm. Regel skal prøves Forlig

ved dertil beskikkede Forligskommissioner,

inden nogen Proces begyndes, for Domstolene; og

dette gælder stadig i dansk Ret. Undlades kan

F. kun i Vekselsager, Sager, der anlægges af

ell. imod overordnede offentlige Myndigheder,

paatrængende Sø- og Handelsretssager og

enkelte andre Sager. I Gæsteretssager, Sager ved

Gældskommissionen i Kbhvn, private Politisager,

Auktionssager og Skiftesager er F. henlagt til

Retten selv. Til Fremme af F.’s Formaal foreskriver

Loven, at Parterne ordentligvis skal

møde personlig til samme (uberettiget Møde ved

Fuldmægtig medfører dog ingen ubehagelige

Følger, hvis Modparten gør sig skyldig i samme

Forseelse), at Mæglingen foregaar for lukkede

Døre, at det er aldeles forbudt enten at udstede

Attester ell. at føre Vidner om det, der af

Parterne tilstaas ell. foreslaas under Mæglingen,

undtagen for saa vidt det vedtages af begge

Parter og udgør Led i selve Forliget, samt at

et for Ret, Forligskommission ell. visse særlige

Myndigheder indgaaet Forlig har Eksekutionskraft.

— Retsplejeloven af 11. Apr. 1916, Kap. 26,

opretholder i det væsentlige de hidtilgældende

Regler ang. F.


Regler lgn. de danske er givet for Norge, dog

at der tillige tillægges Forligsmyndigheden en

vis Adgang til at afgøre Sagen ved Kendelse,

nemlig dels i Aastedssager, dels i Gældssager

under 500 Kr, naar Indklagede udebliver eller

vedgaar Forpligtelsen, uden dog at være villig

til Forlig. Ved den ny norske Civilproceslov af

13. Aug. 1915 er denne »Forligsraadets«

Domsmyndighed betydelig udvidet. Saaledes er

Grænsen i sidstnævnte Tilfælde nu sat ved 1000 Kr.

Endvidere kan Forligsraadet, naar blot en af

Parterne forlanger det, afsige Dom i Tvistemaal

om fast Ejendoms Grænser, om Servitutter og

om Erstatning for Skade paa fast Ejendom, naar

Tvistegenstandens Værdi blot ikke overstiger

1000 Kr samt i andre Tvistemaal om

Formuekrav inden for en Grænse af 250 Kr. Endelig

kan Forligsraadet, om det vil — som en Slags

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>