For alternative betydninger, se Hellerup (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Hellerup)

Hellerup Storkøbenhavn
Hellerup Hellerups beliggenhed 55°43′51″N 12°34′38″Ø / 55.73083°N 12.57722°Ø / 55.73083; 12.57722Koordinater: 55°43′51″N 12°34′38″Ø / 55.73083°N 12.57722°Ø / 55.73083; 12.57722
Overblik
Bydel:	Hellerup
Postnr.:	2900 Hellerup
Kommune:	Gentofte Kommune
Indbyggertal kommune:	75.803[1] (2018)
Sogn(e):	Hellerup Sogn
Tuborg
Oversigtskort
Hellerup Hellerups beliggenhed 55°43′51″N 12°34′38″Ø / 55.73083°N 12.57722°Ø / 55.73083; 12.57722

Hellerup er en bydel i Storkøbenhavn, beliggende i Gentofte Kommune. Kommunen har 75.803 indbyggere (2018)^[1]. Hellerup afgrænses mod øst af Øresund og mod syd af Københavns Kommune og Østerbro, hvis nordlige del også har postnummer 2900 Hellerup. Bydelen afgrænses i nord omkring Tranegårdsvej, mod syd af Emdrup Sø og Ryparken og mod vest af banelegemet ved Ellemosevej. Hellerup regnes blandt landets mest velhavende områder.^{[kilde mangler]}

Historie |

Hellerupgård 1828.

Øresundskysten kendetegnes ved et landskab, der fra en næsten udlignet kyst hæver sig indad i landet, dog gennemskåret af vandløb. Et af disse afvander Utterslev Mose og har tilløb fra syd af Rosbæk. Dette vandløb danner det omtrentlige skel mellem Ydre Østerbro, som hører under København, og Hellerup, som hører under Gentofte Kommune.^[2]

Dette landskab blev i ældre tid gennemskåret af to veje: langs kysten gik Strandvejen og inde i landet gik Kongevejen forbi Kongens Lyngby til Frederiksborg Slot og Hillerød, dog med en afgrening ved Emdrup Sø stik nord til Jægersborg Dyrehave forbi Bernstorff Slot og Jægersborg Slot, som blev forbundet med en sidevej, der fortsatte ud mod kysten til Charlottenlund Slot. Dermed var skabt en trafikal struktur, som siden satte sit præg på udviklingen.

I landskabet lå tre landsbyer og et fiskerleje: vest for Kongevejen lå Vangede, øst for Gentofte Sø lå Gentofte i området mellem de to kongelige veje, øst for Dyrehavevejen men nordvest for Charlottenlund lå Ordrup og endelig lå Skovshoved fiskerleje ude ved Øresundskysten. Områdets øvrige, ret sparsomme bebyggelse bestod af slotte, landsteder og lignende. Ved Strandvejen syd for Charlottenlund lå således blandt andre (regnet fra syd): Jokumsdal, Vilhelmsdal, Gamle Vartov, Store Tuborg, Lille Tuborg, Hellerup, Øregaard, Slukefter Kro, Taffelbay, Blidah, Magdegård, Bonesperance, Constatio. De fleste af disse steder lå øst for Strandvejen, enkelte vest for.^[3]

Justitsråd Johan David Heller lagde navn til området efter, at han i 1748 købte lystgården Lokkerup og gav den navnet Hellerupgård. Hellerupgaards hovedbygning blev opført i 1780 efter tegning af C.F. Harsdorff og var ejet af etatsråd Erich Erichsen (død 1837). Kapitulationen 1807 skal være undertegnet her af general Ernst Peymann.^[4]

Tuborg var oprindelig et udskænkningssted opført af Jonas Thue i 1690'erne med navnet Thuesborg. Selvom Thue selv var brygmester, havde han altså personligt ingen forbindelse med det senere Tuborg bryggeri. Thuesborg blev senere ombygget, og en ny, større villa tilføjet med navnet Store Tuborg.

Ved Rosbæk (eller Rasbæk) lå i det 16. århundrede en mølle, Rosbæk Mølle, der senere omdannedes til en kongelig lystgård, hvor der 1585 indrettedes et gæstgiveri, som ved 1590 fik navnet Vartov (Warthoe, Vaartho). I 1607 forlagdes Helligåndshuset i København hertil (gavebrevet er dateret 30. november 1607); da det atter flyttedes tilbage til hovedstaden, tog det navnet med sig, mens gården i Gentofte Sogn for eftertiden kaldtes Gamle Vartov. Den var senere ejet af eskadrechef C. Fr. le Sage de Fontenay, som solgte den til Staten, som oprettede et krudttørringsmagasin der.^[5] Et nyt Vartov blev opført på Østerbro ved det nuværende Trianglen.

Nordbanen blev åbnet i 1863 og i 1864 fulgte Klampenborgbanen efter. I forbindelse hermed blev Hellerup Station åbnet. Det var dog i første omgang ikke jernbanen, der fremmede bygudviklingen. Det var sporvognen. Sporvognene kom til Hellerup i 1868, hvor Kjøbenhavns Sporvei-Selskab forlængede sin hovedlinje fra Trianglen til "Slukefter": Et udskænkningssted på Strandvejen i nærheden af Callisensvej. De følgende år blev linjen yderligere forlænget, så man den 23. marts 1884 kunne åbne for sporvognstrafik ad Strandvejen til Charlottenlund.

Sporvognsudbygningen var også medvirkende til, at elforsyningsselskabet NESA (Nordsjællands Elektricitets- og Sporvejs Aktieselskab) blev oprettet til blandt andet at levere strøm til sporvognene.

Tidlig byudvikling |

Tuborg bryggerierne, ca. 1880

Frem til omkring 1860 var København en vel afgrænset fæstningsby, idet der kun vest for Søerne var opstået en mindre sammenhængende forstadsbebyggelse, hvor demarkationslinjen var blevet ændret i 1852.^[6] I begyndelsen af 1870-erne skete en større udvidelse af forstadsbebyggelsen, og også Østerbro blev nu inddraget med spredte afstikkere mod nord til de nyligt anlagte fabrikker ved Tuborg.^[7] I tiden fra 1880 til 1900 søgte velhavende københavnere til Hellerup, hvor et omfattende villabyggeri nu begyndte.^[8]

I 1887 blev Hellerupgård sammen med flere andre købt af proprietær C.L. Ibsen, hvorefter de 38 hektar landbrugsjord blev udstykket. Ibsen var en driftig herre, som ofte betegnes som Hellerups grundlægger. Af de oprindelige lystgårde er i dag kun Øregaard tilbage, men adskillige af navnene lever videre som gadenavne. Hellerupgård lå, hvor Gammel Hellerup Gymnasium ligger i dag.

Den hastige udvikling frem til århundredeskiftet skildres i samtiden således: "I den sydøstlige Udkant af Sognet paa den tidligere Hellerupgaards, Tuborgs og Gamle-Vartovs Jorder samt nogle Arealer af Gjentofte Jorder er der siden Klampenborgbanens Anlæggelse opstaaet Byen Hellerup, af hvilken en Del dog ligger paa Staden Kjøbenhavns Grund. I Hellerup ligger bl. a. en Skole, flere Privatskoler, et kirkeligt Forsamlingshus „Emaus“ (en Komite er dannet 1895 for Opførelsen af en Kirke i Hellerup), Børnehjemmene „Talitha Kumi“, opr. 1878, og „Christianshvile“ (det sidste stiftet af Foreningen af 23. Apr. 1882), et Gasværk („Strandvejs Gasværk“), anl. 1892 (der forsyner Gjentofte-Ordrup Kommune og en Del af Lyngby Sogn), Station paa Klampenborg- og Nordbanen (til Dels beliggende paa Kbh’s Grund) med Postekspedition og Telegrafstation, mange Villaer, Sporvognsforbindelse med Hovedstaden og flere Fabrikker, deribl. 1 Læste- og Træsko fabrik, Hellerup Glasværk ved Tuborg (tilhørende Aktieselskabet „Kastrup Glasværk“), der beskæftiger noget over 100 Arbejdere (i Hellerup Glasværks Spareforening til Alderdomsforsørgelse, opr. 20/2 83, var Sparernes Tilgodehavende 31/3 94: 8603 Kr., Rentefoden 3 pCt., Reservefonden 363 Kr., Antal af Konti 24), og Tuborg Fabrikker (stiftet 1873 som Aktieselskab, fra 1894 optaget i Aktieselskabet „De forenede Bryggerier“) med Mineralvandsfabrik, der aarligt producerer flere Millioner Flasker Mineralvande samt flydende Kulsyre, og Ølbryggeri, der aarligt producerer omtr. 70,000 Tdr. Øl, og hvis 10 Lagerkældere kunne rumme omtr. 30,000 Tdr.; Fabrikken beskæftiger omtr. 20 Funktionærer og 330 Arbejdere og har særlige Arbejderboliger (de sidste paa Kbh’s Grund). Fabrikkerne ligge ved Tuborg Havn, anl. if. Lov af 4/5 1875 (Kjøbenhavns Petroleumshavn), der søges aarligt af omtr. 700 Skibe og kan optage Fartøjer af indtil 20 F.s Dybtgaaende."^[9]

I 1901 havde Hellerup og Gentofte tilsammen havde 7.834 indbyggere, de fleste i Hellerup. I 1906 havde Hellerup 8.729 indbyggere (og Gentofte by 4.342 indbyggere).^[10] I 1911 havde Hellerup 10.667 indbyggere og Gentofte 5.230 indbyggere.^[11] Allerede på dette tidspunkt var skellene mellem de forskellige byområder ved at forsvinde, og fra 1916 regnedes hele Gentofte Kommune som forstad til København.

I 1934 blev Klampenborgbanen omdannet til en S-bane.

Hellerup kirke.

I dag |

Hellerup er for længst vokset sammen med de omkringliggende byområder og indgår nu i Gentofte Kommune. Strandvejen er stadig et af områdets tyngdepunkter som gennemfartsvej og handelsstrøg.

Administrative forhold |

Hellerup Sogn blev udskilt fra Gentofte Sogn i 1901. Maglegårds Sogn blev udskilt fra Hellerup Sogn i 1918. Senere blev udskilt Helleruplund Sogn.

Indbyggertallene i Hellerup Sogn var: 10.393 indbyggere i 1921, 11.134 i 1925, 11.769 i 1930, 13.088 i 1935^[12], 13.481 i 1940^[13], 9.431 i 1950 (+ 8.306 i Helleruplund)^[14], 9.140 i 1955 (+ 7.983 i Helleruplund)^[15], 8.842 i 1960 (+ 7.732 i Helleruplund).^[16]

Befolkning |

Indbyggertal ifølge folketællingerne:

Veje |

Bernstoffsvej var anlagt i 1770, men op til midten af 1800-tallet var det kun de nuværende Jægersborg Allé, Hellerupvej og Tranegårdsvej, der forbandt Bernstorffsvej med Strandvejen. Vejbyggeriet tog fart i takt med byudviklingen. I årtiet 1900-10 anlagde man således Kildegårdsvej/Ellegårdsvej samt Tuborgvej. Desuden overtog kommunen en mængde veje, som enten var private eller tilhørte forstvæsenet, eksempelvis Jægersborg Allé, som i 1913 fik bommene fjernet, så alle kunne benytte den.

Industri |

Industrihistorien i Hellerup domineres af Tuborgs Bryggerier, som blev oprettet i 1873. Hellerup har aldrig haft ret megen industri, og det der har været, har man forsøgt at koncentrere omkring Tuborgs område (eksempelvis Strandvejsgasværket).

Bygninger og institutioner i Hellerup |

• 
  Hellerup Kirke, opført 1900 ved Thorvald Jørgensen
  


• 
  Palladiums filmstudier, opført i 1912. Huser nu sejlklub og fægteklub


• 
  Hellerup Seminarium 1953-1988


• 
  Helleruplund Kirke, opført i 1956
  


• 
  Hovedbiblioteket, tegnet af Henning Larsen og opført i 1985
  


• 
  Experimentarium, åbnet 1991 i Tuborgs gamle tappehaller fra 1880’erne. Experimentarium åbnede i en nybygget, moderniseret udgave i 2017


• Gammel Hellerup Gymnasium


• Øregaard Gymnasium


• 
  Ellehammers laboratorium - anvendes nu til andre formål


• Sankt Lukas Stiftelsen


• Copenhagen International School


• Hellerup Kirkegård


• Mindelunden i Ryvangen


• Hellerup Skole


• Bernadotteskolen


• 
  Blidah Park - berømt funktionalistisk boligbebyggelse


• 
  Øregaard Museum. Landsted tegnet af Joseph-Jacques Ramée, nu museum


• Tale- og Høreinstituttet


• Tranegårdskolen

Forsvundne steder og bygninger |

• 
  Hellerupgård - Landsted tegnet af Ramée


• 
  Constantia - Landsted


• 
  Taffelbay - Landsted


• 
  Blidah - Landsted


• 
  Store Mariendal - Landsted, bolig for Prins Axel
  


• Strandvejsgasværket

Litteratur |

• L. Gotfredsen (1951). Gentofte. 1. Fra istid til nutid. Historisk-Topografisk Selskab for Gentofte Kommune / August Olsen.


• Sys Hartmann (1976). 50 palæer og landsteder. Gyldendal. ISBN 87-01-23842-6.


• Hasse Neerbek (1999). Strøget i Hellerup. Nyt Nordisk Forlag. ISBN 87-17-06911-4.


• Gentofte Webatlas

Galleri |

• 
  

  

  
  

  
  

  Helleruplund Kirke på Bernstorffvej.
  

  
  

  
  


• 
  

  

  
  

  
  

  Tuborg-havn.
  

  
  

  
  


• 
  

  

  
  

  
  

  Kirke
  

  
  

  
  


• 
  

  

  
  

  
  

  Rotunden.
  

  
  

  
  

Noter |

Litteratur |

• 
  Gentofte - Atlas over bygninger og bymiljøer 2004; Kulturministeriet 2004; ISBN 87-91298-17-2


• 
  Kommuneplan 2013; Gentofte Kommune 2012


• Per Boje og Ole Hyldtoft: "Økonomiske, geografiske og demografiske aspekter" (Urbaniseringsprosessen i Norden, Del 3: Industrialiseringens første fase; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),


• 
  København. Forslag til kommuneplan 1985; Københavns Magistrat, Overborgmesterens Afdeling 1985; ISBN 87-88034-0-38