Danske forhold. Denne artikel omhandler alene (eller overvejende) danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

Ph.d. er en akademisk grad, der i Danmark tildeles efter en akademisk postgraduat forskeruddannelse og et vellykket forsvar af en ph.d.-afhandling. Denne afhandling kan bestå enten af en omfattende monografi (200-300 sider), som er det typiske inden for de humanistiske fag, eller en samling af videnskabelige artikler med en kort sammenfatning, som er det typiske inden for naturvidenskaberne og sundhedsfag, men i stigende omfang også inden for samfundsvidenskaberne.

I Danmark er ph.d. ikke en forkortelse for en akademisk grad med et specifikt navn, det ér navnet på graden: ph.d.-graden. Udtrykket ph.d. læner sig op ad Ph.D., der i engelsksprogede lande er en forkortelse for Doctor of Philosophy, eller det latinske philosophiae doctor, som er ækvivalent med doctor philosophiae.

Et forskeruddannelsesforløb skal i henhold til den gældende danske ph.d.-bekendtgørelse bestå af en række elementer:

1. Gennemførelse af et selvstændigt forskningsarbejde under vejledning (ph.d.-projektet).


2. Gennemførelse af ph.d.-kurser af et samlet omfang svarende til ca. 30 ECTS-point.


3. Deltagelse i aktive forskningsmiljøer, herunder ophold på andre, primært udenlandske, forskningsinstitutioner.


4. Opnåelse af erfaring med undervisningsvirksomhed eller anden form for videnformidling, der så vidt muligt er direkte relateret til den pågældendes ph.d.-projekt.


5. Udarbejdelse af en ph.d.-afhandling på grundlag af ph.d.-projektet.

Det almindelige ph.d.-forløb inkluderer en treårig forskeruddannelse, der følger efter kandidatuddannelsen. I de senere år er den såkaldte 4+4-ordning imidlertid blevet mere udbredt: Den går ud på, at den ph.d.-studerende påbegynder sin forskeruddannelse før specialet og dermed før afslutningen af sin kandidatuddannelse, men til gengæld har fire år til ph.d.-forløbet. 4+4 ordningen har traditionelt være udbredt på de naturvidenskabelige fakulteter i Århus og Odense. Der var i 2008 godt 6.800 ph.d.-studerende, hvoraf 46 % var kvinder og 54 % mænd. I 2007 blev 836 kvinder og 973 mænd optaget på de danske ph.d.-uddannelser.

Den latinske fortolkning af udtrykket ph.d. (philosophiae doctor) er som nævnt ækvivalent med fortolkningen af forkortelsen dr.phil. (doctor philosophiae), altså en filosofisk doktorgrad. En dansk ph.d.-grad er imidlertid ikke indplaceret som en doktorgrad og giver dermed heller ikke formelt ret til at kalde sig doktor i Danmark. Lidt misvisende kaldes ph.d.-graden i folkemunde den lille doktorgrad. I perioden 1955-1988 tildelte man i Danmark den såkaldte licentiatgrad, forkortet lic. (eksempelvis lic.scient.), der af omfang nogenlunde svarede til ph.d.-graden.

I Danmark afløste ph.d.-graden den tidligere benyttede licentiatgrad, som var stadiet mellem kandidatgrad og doktorgrad. Opnåelsen af en doktorgrad giver ret til at bruge titlen dr. foran sit navn, modsat opnåelsen af ph.d.-graden. Ph.d.-graden er ikke en doktorgrad i traditionel dansk forstand, men i stedet en forskeruddannelse der afløste den udfasede licentiatgrad i 2002. Efter ph.d.-graden kommer doktorgraden, som er den højeste akademisk grad og som giver juridisk rettighed til at benævne sig doktor. Doktorgraden er baseret på den tyske Dr. phil., der blev indført ved Humboldt-Universität zu Berlin i begyndelsen af det 19. århundrede.

I mange andre lande er en ph.d.-grad det samme som en doktorgrad^[1], og der eksisterer en debat om hvorvidt den danske skelnen mellem de to grader bør bevares^[2].

Videnskabelige kvalifikationer svarende til ph.d.-niveau er en forudsætning for ansættelse som adjunkt og lektor ved universiteterne, mens doktorgraden typisk gives til en lektor ved et universitet med henblik på en stilling som professor eller institutleder.

Se også |

• Dr.phil.

Eksterne kilder og henvisninger |

• Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen


• Forskeruddannelse (ph.d.)

Referencer |