Næringsrigt vandhul i Den økologiske have i Odder.

Denne naturtype, der også kaldes en eutrof sø, findes overalt i kulturlandskabet. Vegetationen er afhængig af den forholdsvist høje koncentration af mineralsk gødning, som den får tilført via dræn og overfladevand fra de dyrkede marker. Vandet vil ofte være klart i forårsmånederne, men i takt med, at nedbrydningshastigheden øges med den stigende temperatur, vil algebestanden gøre vandet mere og mere uklart.

Undertyper |

Efter størrelsen og dybdeforholdene kan man skelne mellem to undertyper:

1. lavvandede, næringsrige søer, og


2. dybe søer.

Skillelinjen sættes ved dybder på 2-3 meter.^[1]

De lavvandede søer kendetegnes ved, at de har en bred bræmme af sumpplanter og (efter forholdene) sumpholme. De dybe søer (den dybeste er Furesø med 36 meter) har derimod en forholdsvis smal bredzone og ofte tillige kun et smalt bælte af bredvegetation. Dog kan der forekomme steder langs sådanne dybe søer, hvor der er lavvandede vige og/eller forholdsvis fladvandet omkring øer og holme således, at det kun er mindre dele af søen, der har større dybde.

Dannelsesforhold |

Dybe søer ligger ofte i bunden af tunnel- eller smeltevandsdale. De er ofte forholdsvis langstrakte og ret smalle. Dette gælder fx Mossø, Salten Langsø, Tystrup Bavelse-søerne, Bromme Søer, Gyrstinge Langsø, Haraldsted Sø, Furesøen og Esrum Sø.^[1]

Plantevækst |

Der er en række planter, som er kendetegnende for naturtypen:

• 
  Almindelig vandpest (Elodea canadensis)


• 
  Glinsende vandaks (Potamogeton lucens)


• 
  Krebseklo (Stratiotes aloides)


• 
  Liden andemad (Lemna minor)

Fuglelivet |

De næringsrige søer spiller i kraft af deres antal og fordeling over hele landet en stor rolle for fuglelivet. Dette vil selvsagt veksle meget fra sø til sø, men følgende arter er karakteristiske:

1. i bredzonen forekommer ynglende fx blishøne, grønbenet rørhøne og knopsvane.


2. på søfladen forekommer ynglende fx blishøne og toppet lappedykker. Hvinand, taffeland, troldand og stor skallesluger opholder sig her.^[1]

Fredningsmæssig betydning |

Det er opgjort, at der findes mindst 31 sumpfugle-ynglelokaliteter og 27 lokaliteter af betydning som rastepladser for andefugle ved dybe søer.^[2]

Noter |

Litteratur |

• Lorenz Ferdinand: "Fuglene i landskabet" (Større danske fuglelokaliteter Bind II; Dansk Ornitologisk Forening, København 1980; ISBN 87-87604-03-5)

Eksterne henvisninger |

• 
  3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter (Naturstyrelsen)

v d r Naturtyper i Danmark Havnære naturtyper Sandbanke Flodmunding Vadeflade Kystlaguner og strandsøer Bugt Rev Boblerev Havklinter og stenede strande Strandvold med enårige planter Strandvold med flerårige planter Kystklint eller -klippe Strandenge og marskområder Enårig strandvegetation Vadegræssamfund Strandenge Indlandssalteng Kystklitter Forklit Hvid klit Grå klit Klithede Havtornklit Grårisklit Skovklit Klitlavning Enebærklit Indlandsklitter Visse-indlandsklit Revling-indlandsklit Græs-indlandsklit Søer Lobeliesø Søbred med småurter Kransnålalge-sø Næringsrig sø Brunvandet sø Vandløb Vandløb med vandplanter Å-mudderbanke Heder Våd hede Tør hede Krat Enekrat Overdrev Kalkoverdrev Tørt kalkstensoverdrev Surt overdrev Enge Tidvis våd eng Urtebræmme Højmoser Aktive højmoser Nedbrudt højmose Hængesæk Tørvelavning Kalkrige lavmoser Avneknippemose Kildevæld Rigkær Klippesprækker Indlandsklippe Indlandsklippe med pionerplanter Havgrotter Havgrotte Løvskove Bøg på mor Bøg på mor med Kristtorn Bøg på muld Bøg på kalk Ege-blandskov Vinteregeskov Stilkege-krat Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Nåleskove Nåleskov Se også: Natura 2000 Habitatdirektivet