"Godthåb" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Godthåb, se Godthåb (flertydig).

Nuuk Nuuk
Nuuks kommunevåben Flag
Sermitsiaq - Nuuks vartegn
Overblik
Land	Grønland
Borgmester	Asii Chemnitz Narup
Kommune	Sermersooq
Landsdel	Vestgrønland
Grundlagt	1728
Postnr.	3900
Demografi
By	17.984 indb. (2019)
Andet
Tidszone	UTC -3
Hjemmeside	www.sermersooq.gl
Nuuk Nuuks beliggenhed i Grønland 64°10′N 51°45′V / 64.167°N 51.750°V / 64.167; -51.750

Koordinater: 64°10′N 51°45′V / 64.167°N 51.750°V / 64.167; -51.750
Nuuk (grønlandsk for næsset, tidligere dansk navn: Godthåb) er hovedstaden i Grønland, som er et selvstyrende land i Kongeriget Danmark. Nuuk er Grønlands største by med 16.992 indbyggere (2015). Byen er grundlagt i 1728 af den dansk-norske præst, Hans Egede, der blev sendt til Grønland af den danske konge for at finde nordboerne. Imidlertid var nordboerne ikke længere i Grønland. Hans Egede mødte i stedet de grønlandske inuit, der havde haft bopladser i Nuuk-området i århundreder.

Nuuk ligger ved mundingen af det vidtstrakte fjordsystem Nuup Kangerlua på Grønlands vestkyst cirka 240 kilometer syd for polarcirklen. Nuuk er hovedbyen i Sermersooq Kommune – den næststørste af fire grønlandske storkommuner, der blev etableret ved kommunalreformen den 1. januar 2009. Sermersooq Kommune er på størrelse med Frankrig og har cirka 21.000 indbyggere.

Byen har givet navn til flere danske veje. Således er der en Godthåbsvej i Frederiksværk, Herning, Silkeborg, Hillerød, Odense, Østermarie og på Frederiksberg. Derudover er Nuuks Plads ved Jagtvej opkaldt efter byen.

Etyomologi |

Førstehåndsforskning Denne artikel eller dette afsnit indeholder muligvis passager med førstehånds- eller originalforskning. Se artiklens diskussionsside eller historik. Indholdet bør opdateres, så faktuelle forhold er underbygget af konkrete kilder. Påstande, der udelukkende består af førstehåndsforskning, bør fjernes. i dette afsnit

Første brug i Tidsskriftet Grønland er fra 1977. Men det nævnes allerede i fx Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind IX (1919), s. 850: "Godthaab, Sædet for det sydlige Inspektorat i Grønland og Koloni; 64° 11′ n. Br. og 51° 44′ v. L. i Grw. G., hvis grønlandske Navn er »Nuk«, ...".^[1] Det er ikke anvendt i Knud Oldenows bog "Grønland. Folk og Land i vore Dage" fra 1936, heller ikke i Ole Vindings bog "Grønland 1945" fra 1946 og end ikke i Axel Kjær Sørensens bog "Danmark-Grønland i det 20. århundrede - en historisk oversigt" fra 1983. Navnet har formodentlig^{[hvem formoder?]} hele tiden været anvendt af den grønlandske befolkning, mens man på dansk har anvendt navnet "Godthaab" eller "Godthåb" helt frem til omkring 1979, da Grønland fik hjemmestyre, hvorefter det grønlandske navn langsomt er slået igennem, først i det faglige tidsskrift og først senere i den almindelige litteratur og skrevne presse.

Historie |

Statue af Hans Egede.

Nuuk (Godthåb) blev grundlagt i 1728 af den dansk-norske missionær Hans Egede, efter han flyttede fra Håbets Ø, hvortil han ankom i 1721. Allerede i det første år i Nuuk, sendte Kong Frederik 4. på Hans Egedes foranledning tre fregatter til Grønland. Disse medbragte personel og materialer til at bygge et fort. Langt det meste personel bestod af straffefanger og skøger, og de fleste døde inden for det første år af skørbug og andre sygdomme. I 1730 forlod guvernøren og det meste af befolkningen området, og i 1736 forlod Hans Egede selv Grønland, hvorefter Herrnhutternes missionærer overtog området.

I 1850'erne var Grønland – og især området omkring Nuuk – i stor krise. Europæerne havde medbragt sygdomme og en kultur, der havde kollideret med grønlændernes, og mange grønlændere levede i fattigdom. I 1853 ankom H. J. Rink til Grønland, og han så at grønlænderne havde tabt en stor del af deres kultur og identitet. Derfor startede han Grønlands første avis Atuagagdliutt i 1861; avisen fik en indfødt grønlænder som redaktør. Denne avis kom senere til at betyde meget for den grønlandske selvforståelse; men med udspring i Nuuk.

Under 2. Verdenskrig sker der igen et spring i retableringen af den grønlandske identitet. Samuel Kleinschmidt reformerede og uniformerede den grønlandske retskrivning. Det betød, at grønlændere nu havde et fælles skriftsprog, og efterfølgende blev der samlet et landsråd under Eske Bruns ledelse i Nuuk. I 1940 oprettedes desuden et amerikansk og et canadisk konsulat i Nuuk – og siden er flere konsulater kommet til. Landsrådet blev i 1946-betænkningen fortsat inddelt i en nord- og en syddel, men holdt fælles møder hvert andet år. I forbindelse med nyordningen i 1950 blev de to landsråd lagt sammen til ét.

Landsrådet blev nedlagt den 1. maj 1979, hvor Grønlands Hjemmestyre blev etableret. Siden har Grønlands Landsting (Inatsisartut), Grønlands Landsstyre og landets centraladministration ligget i Nuuk.

Historiske bygninger i Nuuk |

Herrnhut-missionens gamle bygning

Den mähriske brødremenighed, Herrnhut var aktiv på det meste af vestkysten. I Nuuks sydlige del findes Herrnhut-missionens gamle bygninger. som i dag anvendes af Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik.

Grønlands Seminarium (Ilinniarfissuaq) i Nuuk har i mere end 150 år været hjemsted for læreruddannelsen. Tidligere forestod seminariet også uddannelsen af kateketer. Tidligere var flere af Grønlands mest fremtrædende politikere er uddannet ved Ilinniarfissuaq.

Kolonihavnen i byens centrum er den ældste bydel i Nuuk , hvor bl.a. Grønlands domkirke, Annaassisitta Oqaluffia er belliggende. Herudover finder man bl.a. Grønlands Nationalmuseum og Hans Egedes Hus, som Grønlands Selvstyre i dag benytter til repræsentative formål.

Geografi |

Nuuk ligger ud til Davisstrædet mellem Grønland og Canada. Byen er beliggende i den sydvestlige del af Grønland og i udkanten af et af verdens største og mest forgrenede fjordsystemer, Godthåbsfjorden (Nuup Kangerlua). I fjorden finder man bl.a. de to bygder Kapisillit og Fiskenæsset med hhv. 68 og 248 indbyggere (2007), ligesom der også ligger flere sommerhusområder – ofte i nedlagte bygder. Overfor Nuuk på den anden side af fjorden ligger et relativt fladt landområde, Nordlandet (Akia), hvor der blandt andet er gode forhold for rensdyrjagt ^[2].

Godthåbsfjorden

Fra bunden af Godthåbsfjorden kan man gå ind til indlandsisen. I fjordsystemet lever udover havdyr som sæler, hvaler og fisk også rensdyr, sneharer og polarræve m.m. Isbjørnen har tidligere været en meget sjælden gæst i Godthåbsfjorden, men i dag bliver isbjørnen oftere set i området ^[3].

Fjeldene omkring Nuuk omfatter vartegnet Sermitsiaq, der har givet navn til en landsdækkende avis. Sermitsiaq er 1.207 meter højt og hører sammen med fjeldene Lille Malene (ca. 450 m.), Store Malene (ca. 770 m.) og Hjortetakken (ca. 1190 m.) til de fjelde, der omkranser Nuuk.

Bydele |

Nuuk består af tre store bydele. Midtbyen, som har været beboet i århundreder, er byens og Grønlands politiske og kulturelle centrum. Her ligger Sermersooq Kommunes centraladministration og Grønlands Selvstyres centraladministration. Byens butikker, cafeer, spisesteder og kulturelle institutioner ligger også her, særligt i områderne ved Imaneq, Aqqusinersuaq og på Spindlers Bakke.

Nuussuaq, der blev etableret i slutningen af 1970'erne og udbygget i 1980'erne er den næststørste bydel. Nuusuaq er præget af lavt etagebyggeri i skarpe farver og ligger på et stort fjeldområde, der gennemskæres af en tunnel.

Qinngorput, hvor de første boliger blev taget i brug i 2003, er den moderne bydel i Nuuk og er den del af byen, hvor der bliver opført mest nybyggeri. Desuden er der en række mindre bydele som fx Qernertunnguanut, som er et boligområde mellem Nuuk og Nuussuaq. Midtbyen og Qernertunnguanut ligger i postnummer 3900, mens Nuussuaq og Qinngorput ligger i postnummer 3905.

Qinngorput ved Store Malene

Midtbyen er vokset ud fra den gamle kolonihavn. Den historiske bebyggelse ved kolonihavnen adskiller sig væsentligt fra Nuuks øvrige kvarterer, som er præget af moderne bebyggelsesformer som fx Myggedalens enfamilieshuse og Store Slettes betonblokke, der er opført i 1960'erne og 1970'erne. Mest kendt er måske Blok P, Grønlands største boligblok, der husede ca. 500 mennesker og dermed næsten 1 % af landets befolkning. Blokken blev revet ned i 2012.

Nuuk har ingen parker med træer, da byen ligger nord for trægrænsen i et lavarktisk miljø. Der er dog flere rekreative områder og pladser, ligesom der flere afmærkede vandreruter i og omkring byen.

Klima |

Udsigt fra bjerget Ukkusissat, som betyder fedtsten (på dansk hedder det Store Malene).

Med en beliggenhed cirka 240 km syd for polarcirklen er klimaet i Nuuk lavarktisk med gennemsnitstemperaturer på syv grader i juli og minus otte grader i januar. I den sydlige del af Grønland, herunder Nuuk, og inderst i de dybe fjorde viser termometret dog ofte over 20° C i juni, juli og august. Vejret er meget omskifteligt og kan variere fra dal til dal i det vidtstrakte fjordsystem, der udgør Godthåbsfjorden.

Om vinteren bliver Nuuk ramt af lune fønvinde fra fjeldene, hvor temperaturerne stiger betragteligt på få timer. Byens kystnære beliggenhed medfører, at der falder meget sne om vinteren, der lyser op i de mørke vintermåneder – november, december og januar. På frostklare nætter er nordlys meget almindeligt. I sommermånederne er den længste dag 20,5 timer – i juni, juli og august bliver det aldrig rigtig mørkt.

Nordlys over Nuuk.

Luften er meget tør i Grønland, og grundet den lave fugtighed føles de kolde temperaturer om vinteren ikke så kolde, ligesom luften om sommeren føles varmere, end den er. Den lave luftfugtighed gør også, at man kan se længere, end man er vant til i de fleste andre lande. Fjelde, der synes at være tæt på, er som regel længere væk, end man tror.

Transport og infrastruktur |

Nuuk betjenes af tre buslinjer: Her ses X3 på Aqqusinersuaq ved det ene af byens tre lyskryds.

Nuuks vejnet forbinder alle byens dele: Hovedfærdselsåren gennem bymidten er Aqqusinersuaq (grønlandsk for "den store vej"). To veje fører ud af centrum, dels H.J. Rinksvej efter den danske geograf og etnolog, dels 400-talik, der har navn efter en hule på vestsiden af vejen. Begge veje leder over i Eqalugalinnguit som fører mod Nuussuaq, en bydel der blev bygget i 80’erne. Nuussuaq er forbundet med Qinngorput, der er udbygget efter årtusindskiftet, via Borgmester Anniitap Aqqusernga, der blev indviet i 2008 og fik navn efter Nuuks nyligt afdøde borgmester, Agnete Davidsen.^[4]

Der er kun byveje i Nuuk og således ikke veje mellem Nuuk og andre byer, idet transport over større afstande i Grønland foregår pr. skib eller fly. Vejnettet er samlet set på 100 km, som befærdes af 2.591 køretøjer.^[5]

Nuuk har to taxaselskaber; Nuuk Taxi havde længe været eneste operatør i byen, men kommunalbestyrelsen gav i 2007 Taxagut (grønlandsk: "Vores taxa") tilladelse til at åbne en konkurrerende central den 8. januar 2008. Antallet af taxaer i byen var ultimo 2007 på 58.^[6]

Nuuks kommunale busselskab, Nuup Bussii, der betjener byen med tre ordinære buslinjer og tre skolebusser. Nuup Bussii har 42 stoppesteder fordelt i Nuuk, hvoraf en del er forsynet med læskure.^[7]

Nuuk har en cykelsti langs Eqalugalinnguit og et særligt afmærket spor til snescootere.^[8]

Nuuk Havn er den største havn i Grønland, hvorfra Arctic Umiaq Lines M/S Sarfaq Ittuk medtager passagerer. Royal Arctic Line har desuden her sit kajanlæg, hvorfra skibe sendes i rutefart på den grønlandske kyst, ligesom terminalen modtager forsyningsskibe fra Aalborg, mens erhvervsfiskere kan komme til kaj og indhandlingsfaciliteter her. Byen har også har en lystbådehavn

Nuuk Lufthavn har direkte forbindelser til Paamiut (Frederikshåb), Kulusuk, Maniitsoq (Sukkertoppen), Reykjavik, Keflavik, Narsarsuaq samt Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord), hvorfra der er direkte forbindelse til København. Nuuk lufthavn er indviet i 1979 og er den ældste af landets regionale lufthavne. Nuuk lufthavn beflyves af Air Greenland og Air Iceland.^[9]

Politik og administration |

Kommunalpolitik i Nuuk |

Parti af Nuuk fra fjordsiden

Sidefjord i Godthåbsfjorden

Kommunens politiske ledelse varetages af borgmesteren, Asii Chemnitz Narup (IA). Borgmesteren sidder på et mandat fra 1.337 vælgere.

Kommunen har tidligere været ledet af:

• 2007-2008 Nikolaj Heinrich
  


• 1993-2007 Agnethe Davidsen
  


• 1991-1993 Lânguak Lynge
  


• 1989-1991 Kunuk Lynge
  


• 1986-1989 Bjarne Kreutzmann
  


• 1971-1985 Peter Thaarup Høegh
  


• 1967-1971 Rasmus Berthelsen
  


• 1963-1967 Niels Hammeken
  


• 1955-1963 Rasmus Berthelsen


• 1951-1955 Nikolaj Rosing
  

Kommunalbestyrelsen består af 19 medlemmer, der er valgt for en fireårig periode. Medlemmerne repræsenterer ikke blot Nuuk, men også andre byer, der indgår i storkommunen Sermersooq, som er verdens næststørste kommune efter sammenlægningen af de kommunale forvaltninger i Paamiut (Frederikshåb), Ivittuut (Grønnedal), Ammassalik og Ittoqqortoormiit (Scoresbysund) pr. 1. januar 2009.^[10]

Medlemmerne blev dog allerede valgt i 2008 til et overgangsudvalg, som skulle forberede den grønlandske kommunalreform.

Kommunens forvaltninger |

Kommunen er administrativt opbygget af fire forvaltninger samt Koncernservice. De fire forvaltninger er henholdvis Forvaltning for Velfærd og Arbejdsmarked, Forvaltning for Børn og Familie, Forvaltning for Børn og Skoler samt Forvaltning for Anlæg og Miljø.

Kommunens administration ledes af kommunaldirektør Lars Møller-Sørensen. Lars Møller-Sørensen har været ansat siden september 2017^[11]. Siden kommunalsammenlægningen i 2009 har 7 personer stået i spidsen for den administrative del af kommunen. Først sad Niels Kreutzmann på posten i otte måneder. Dernæst var Thorkild Lauridsen fungerende direktør, indtil Claus Stensgaard Jensen blev ansat i januar 2010. Fem måneder senere i maj 2010 blev Claus Stensgaard Jensen fritstillet med omgående virkning^[12]. Stine Johansen var derefter fungerende direktør, indtil Søren Hald Møller i januar 2011 blev ansat som administrerende direktør. Søren Hald Møller var administrerende direktør til 2013. Den 1. august 2013 tiltrådte Steffen Ulrich-Lynge stillingen som kommunaldirektør. Steffen Ulrich-Lynge skiftede i december 2016 til en stilling som administrerende direktør i Kalaallit Airports A/S. Herefter overtog Lars Møller-Sørensen den administrative ledelse af kommunen. Først som fungerende kommunaldirektør og fra september 2017 som fastansat kommunaldirektør.

Uddannelsesinstitutioner |

Folkeskoler |

Grønlands Selvstyres administrationsbygning

Uddybende artikel: Folkeskolen i Grønland

Nuuk har fem folkeskoler.^[13] Atuarfik Samuel Kleinschmidt, der er opkaldt efter herrnhutermissionæren, er beliggende på Radiofjeldet i midbyen^[14], Ukaliusaq skolen også i midtbyen, Kangillinguit Atuarfiat, der ligger i Nuussuaq,^[15] ligesom Nuussuup Atuarfia gør det.^[16], samt Atuarfik Hans Lynge som er placeret i den nye bydel Qinngorput. Byens friskole er beliggende i Nuussuaq^[17].
Det landsdækkende lærerseminarium, Ilinniarfissuaq^[18] er placeret i byens gamle bydel.

Ungdomsuddannelser |

Uddybende artikel: Ungdomsuddannelser i Grønland

Nuuks ungdomsuddannelser kan tages på det almene gymnasium ("GU" i daglig tale), handelsgymnasiet og teknisk gymnasium. Gymnasiet ligger på C.E. Jansensvej, mens Niuernermik Ilinniarfik ligger i en blå bygning på Aqqusinersuaq.

Videregående uddannelser |

Havnen i Nuuk

Uddybende artikel: Videregående uddannelser i Grønland

Næsten alle Grønlands videregående uddannelsesinstitutioner er i dag samlet i Nuuk:

• 
  Grønlands Seminarium (Ilinniarfissuaq) er Grønlands ældste uddannelsesinstitution, der stammer fra 1847. Seminariebygningen er et symbol på byen og indgik i den tidligere Nuuk Kommunes våbenskjold.


• 
  Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik ligger på Ilimmarfik, universitetsparken fra 2007. Universitetet udbyder uddannelser på bachelor- og kandidatniveau. Universitet har fire institutter, Institut for Teologi, Institut for Sprog, Litteratur & Medier, Institut for Administration og Institut for Kultur- og Samfundshistorie, og ledes af rektor Tine Pars og universitetsdirektør Estrid Janussen.^[19]


• 
  Jern- og Metalskolen ligger på Kuussuaq og uddanner bl.a. smede, maskinarbejdere, skibsmontører, transportmiddelmekanikere, terminalarbejdere, elektrikere, elektro-, elektronik-, automatik-, kontormaskine-, radio-, og datamekanikere.


• Den grønlandske socialrådgiverskole, politiskole og journalistskole ligger også i Nuuk.


• 
  Center for Sundhedsuddannelser (Peqqissaaernermik Ilinniarfik) uddanner sygeplejersker, sundhedshjælpere og sundhedsassistenter.


• 
  Kunstskolen (Eqqumiitsuliornermik Ilinniarfik)

Kultur |

Katuaq er Nuuks og Grønlands kulturhus og skal "stimulere og udvikle kulturlivet i Grønland under udøvelsen af et alsidigt, frit og uafhængigt kunstnerisk skøn i samarbejde med institutioner, organisationer, personer og selskaber. Fonden skal medvirke til at udbrede kendskabet til nordisk kunst- og kulturliv i Grønland og til grønlandsk kunst- og kulturliv i Norden".^[20] Katuaq har en stor sal, hvor der spilles teater og holdes koncerter. Katuaq har desuden en intimsal, som er ramme om foredrag og kunstneriske arrangementer i mindre skala. Der er ofte kunstudstillinnger i Katuaqs foyer ligesom den benyttes til rockkoncerter.

Katuaq - Grønlands Kulturhus ^[21]

Katuaqs store sal fungerer som byens biograf; den mest populære film i 2008 var Indiana Jones og krystalkraniets kongerige, som blev set af 2.440 gæster.^[22] Før Katuaq blev indviet fungerede forsamlingshuset på Aqqusinersuaq som biograf.^[23]

Nuuk Kunstmuseum er et museum for grønlandsk kunst, stiftet af erhvervsmanden Svend Junge.^[24]

Silamiut er Grønlands professionelle teatertrup og spiller forestillinger i Katuaq og i KNR's gamle lokaler på H.J. Rinksvej, ligesom den tager på turné på kysten.^[25]

Grønlands Nationalmuseum og Arkiv fortolker Grønlands og Nuuks fortid. Museet er beliggende i kolonihavnen og har udstillinger om byens og landets historie, kunst og kunsthåndværk^[26]. Arkivet har 3.148 hyldemeter
arkivalier.^[27]

Landsbiblioteket, Nunaata Atuagateqarfia (egl. "vores lands bogsamling"), ligger i bymidten på gågaden og har til huse i et blåt og grønt hus. Biblioteket tilbyder en skøn- og faglitteratur for voksne, en børneafdeling, en avislæsesal og en internetafdeling.^[28]

Forlagene Atuagkat, Milik Publishing og Atlantic Music har også hjemme i Nuuk.

Sport |

Svømmehallen Malik.

Nuuk råder over tre store sportshaller, Godthåbhallen, der havde 40 års-jubilæum i 2009^[29], Nuusuaq Hallen og Inussivik, en mulitihal der ligger ved den gamle heliport på Vandsøvej.

Svømmehallen, Malik, der åbnede i 2004 nåede 1.000.000 besøgende i 2009,^[30] ligger i Nuussuaq og er tegnet af KHR arkitekter. Fra svømmehallen er der udsigt til fjorden og fjeldene gennem de meget store panoramavinduer, mens svømmehallen udefra er et arktektonisk flot og prisbelønnet bygningsværk ^[31].

Nuuk har også gode rammer for skisport. Gennem bydelen Nuusuaq ud til lufthaven og omkring fjeldet Lille Malene ligger byens langsrendsløjpe, mens der på samme fjeld er etableret et alpint skiområde med tre lifter. Omkring Nuuk er der desuden store områder med gode forhold for heliskiing i den frie natur.

Jagtklubben i Nuuk har en skydebane til lerdueskydning og skeetskydning. Klubben arrangerer desuden flere jagtture om året. Særligt i sommerperioden er jagt, fiskeri i elvene og vildmarken samt sejllads i det store fjordsystem blandt de naturlige fritidsaktiviteter i Nuuk og omegn.

En af Nuuks store sportsforeninger er fodboldklubben B-67, der har vundet grønlandsmesterskabet i fodbold otte gange, senest i 2010. Nuuk har også en golfklub, Nuuk Golfklub, der spiller på "sidste græsgolfbane før Nordpolen – så vidt vides".^[32]

Golfbanen med universitetet i baggrunden

Nuuk har hvert år siden 1990 været ramme om Nuuk Marathon.

Venskabsbyer |

Nuuk har et venskabsbysamarbejde med en række byer, syv i Norden og fire i den øvrige verden.^[33]

I Nuuk er Lyngby-Taarbæk-vej fx opkaldt efter den nordsjællandske venskabsby, som også leverer byens juletræ.^[34] Aalborg, hvorfra varer til Grønland primært udskibes, er også venskabsby med den grønlandske hovedstad. Aalborg og Nuuk har desuden stiftet et erhvervsnetværk, der skal fremme byernes gensidige interesser i et samarbejde.^[35]

Norden |

• 
  Lyngby-Taarbæk, Danmark


• 
  Aalborg, Danmark


• 
  Huddinge, Sverige
  


• 
  Vantaa, Finland
  


• 
  Askim, Norge
  


• 
  Seyðisfjörður, Island
  


• 
  Ittoqqortoormiit, Grønland

Øvrige verden |

• 
  Cuxhaven, Tyskland
  


• 
  Pangnirtung, Nunavut, Canada
  


• 
  Barrow, Alaska, USA
  


• 
  Changchun, Kina
  

Nuuk er desuden aktiv i World Winter Cities Conference for Mayors, en sammenslutning for byer med klimatisk barske forhold. Nuuk var vært for konferencen i 2008.^[36]

Noter |

Eksterne henvisninger |

• 
  Wikimedia Commons har flere filer relateret til Nuuk


• Dagligt opdaterede satellitbilleder fra Nuukområdet


• Kommuneqarfik Sermersooqs hjemmeside


• Turist i Nuuk


• Grønlands Statistiks databank


• Grønlands Hjemmestyres valgresultater

Se også |

• 
  Nuuk (dokumentarfilm) - dansk dokumentarfilm fra 1988

v d r Kommuner, byer og bygder i Grønland Avannaata Kommune Byer: Ilulissat (Jakobshavn) Qaanaaq (Thule) Upernavik Uummannaq Bygder: Aappilattoq Ikerasak (Sundet) Ilimanaq (Claushavn) Illorsuit Innaarsuit Kangersuatsiaq (Prøven) Kullorsuaq (Djævelens Tommelfinger) Moriusaq Naajaat Niaqornat Nutaarmiut Nuugaatsiaq Nuussuaq (Kraulshavn) Oqaatsut (Rodebay) Qaarsut Qeqertaq Qeqertat Saattut Saqqaq Savissivik Siorapaluk Tasiusaq Tussaaq Ukkusissat Upernavik Kujalleq (Søndre Upernavik) Qeqertalik Kommune Byer: Aasiaat (Egedesminde) Kangaatsiaq Qasigiannguit (Christianshåb) Qeqertarsuaq (Godhavn) Bygder: Akunnaaq Attu Iginniarfik Ikamiut Ikerasaarsuk Kangerluk Kitsissuarsuit (Hunde Ejlande) Niaqornaarsuk Qeqqata Kommune Byer: Maniitsoq (Sukkertoppen) Sisimiut (Holsteinsborg) Bygder: Atammik Itilleq Kangaamiut (Gammel Sukkertoppen) Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) Napasoq Sarfannguit Sermersooq Kommune Byer: Ittoqqortoormiit (Scoresbysund) Nuuk (Godthåb) Kangilinnguit (Grønnedal) Paamiut (Frederikshåb) Tasiilaq Bygder: Arsuk Isortoq Kapisillit Kulusuk Kuummiut Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset) Sermiligaaq Tiniteqilaaq Kujalleq Kommune Byer: Nanortalik Narsaq Qaqortoq (Julianehåb) Bygder: Aappilattoq Alluitsup Paa (Sydprøven) Ammassivik (Sletten) Eqalugaarsuit Igaliku Narsarmijit (Frederiksdal) Narsarsuaq Qassiarsuk Qassimiut Qorlortorsuaq Saarloq Tasiusaq

LA-ikon