Biomolekyle Forklaring | Referencer | Navigationsmenu
BiomolekylerMolekyler
molekyleforekommer naturligtkulstofhydrogenkvælstofiltfosforsvovlgrundstofferlivmenneskershårkeratinproteinpolymeraminosyrernukleotidernepurinpyrimidinpentosefosfatgruppenukleinsyrernepolymeriske biomolekylerorganiske forbindelser
(function()var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node)node.outerHTML="u003Cdiv class="mw-dismissable-notice"u003Eu003Cdiv class="mw-dismissable-notice-close"u003E[u003Ca tabindex="0" role="button"u003ELuku003C/au003E]u003C/divu003Eu003Cdiv class="mw-dismissable-notice-body"u003Eu003Cdiv id="localNotice" lang="da" dir="ltr"u003Eu003Cpu003EI u003Ca href="/wiki/Wikipedia:Fokusm%C3%A5ned/april_2019" title="Wikipedia:Fokusmåned/april 2019"u003Eapril 2019u003C/au003E fokuserer vi på u003Cbu003Eu003Ca href="/wiki/Wikipedia:Oprydning" title="Wikipedia:Oprydning"u003EKvalitetsforbedringu003C/au003Eu003C/bu003E af artiklerne.u003Cbr /u003EDer er også mulighed for at deltage i u003Ca href="/wiki/Wikipedia:WikiProjekt_Fodbold/Fokusm%C3%A5ned/april_2019" title="Wikipedia:WikiProjekt Fodbold/Fokusmåned/april 2019"u003Eapril måneds fodboldfokusu003C/au003E.u003Cbr /u003EDu kan desuden deltage i årets u003Ciu003Eu003Ca href="/wiki/Bruger:Ramloser/for%C3%A5rskonkurrence_2019" title="Bruger:Ramloser/forårskonkurrence 2019"u003Eforårskonkurrenceu003C/au003Eu003C/iu003E.nu003Ciu003Eu003Csmallu003E(u003Ca href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Sitenotice" title="Hjælp:Sitenotice"u003ELæs her om sitenoticeu003C/au003E)u003C/smallu003Eu003C/iu003Enu003C/pu003Eu003C/divu003Eu003C/divu003Eu003C/divu003E";());
Biomolekyle
Spring til navigation
Spring til søgning
En repræsentation af myoglobins tredimensionelle struktur, der viser farvede alfahelicer. Dette protein var det første, man fik løst strukturen af med røntgenkrystallografi, hvilket blev foretaget af Max Perutz og John Kendrew i 1958, hvorefter de modtog Nobelprisen i kemi for deres arbejde.
Et biomolekyle er et molekyle, der forekommer naturligt i levende organismer.[1] Biomolekyler består primært af kulstof og hydrogen samt kvælstof, ilt, fosfor og svovl. Andre grundstoffer er også nogle gange inkorporerede i biomolekylerne men er meget mindre forekomne.
Forklaring |
Alle kendte former for liv er udelukkende sammensat af biomolekyler. For eksempel består menneskers hår hovedsageligt af keratin,[2] en proteinpolymer bygget af aminosyrer. Aminosyrer er nogle af de vigtigste byggesten brugt i naturen til at konstruere større molekyler. En anden type byggesten er nukleotiderne, som hver består af tre komponenter: entern en purin eller en pyrimidin, en pentose og en fosfatgruppe. Disse nukleotider danner primært nukleinsyrerne.
Udover de polymeriske biomolekyler dannes adskillige mindre organiske forbindelser i levende organismer.
Referencer |
^ Oxford Dictionary of Biochemistry and Molecular Biology, Oxford University Press, 2006, p. 76.
^ Dermatology,
Otto Braun-Falco, Gerd Plewig, H. H. Wolff, W. H. Burgdorf, 2000, p. 1100.
Kategorier:
- Biomolekyler
- Molekyler
(window.RLQ=window.RLQ||[]).push(function()mw.config.set("wgPageParseReport":"limitreport":"cputime":"0.060","walltime":"0.073","ppvisitednodes":"value":122,"limit":1000000,"ppgeneratednodes":"value":0,"limit":1500000,"postexpandincludesize":"value":367,"limit":2097152,"templateargumentsize":"value":74,"limit":2097152,"expansiondepth":"value":7,"limit":40,"expensivefunctioncount":"value":0,"limit":500,"unstrip-depth":"value":0,"limit":20,"unstrip-size":"value":637,"limit":5000000,"entityaccesscount":"value":0,"limit":400,"timingprofile":["100.00% 30.959 1 Skabelon:Reflist","100.00% 30.959 1 -total"," 18.90% 5.852 1 Skabelon:Main_other"],"scribunto":"limitreport-timeusage":"value":"0.004","limit":"10.000","limitreport-memusage":"value":532830,"limit":52428800,"cachereport":"origin":"mw1318","timestamp":"20190401145244","ttl":2592000,"transientcontent":false);mw.config.set("wgBackendResponseTime":116,"wgHostname":"mw1249"););
