Menneske
Billede af en mand og en kvinde.
Bevaringsstatus
Ikke truet (IUCN 3.1)[1]
Videnskabelig klassifikation
Rige	Animalia (Dyr)
Række	Chordata (Chordater)
Underrække	Vertebrata (Hvirveldyr)
Overklasse	Tetrapoda (Tetrapoder)
Klasse	Mammalia (Pattedyr)
Underklasse	Placentalia (Placentale pattedyr)
Orden	Primates (Primater)
Underorden	Haplorrhini (Højere primater)
Infraorden	Simiiformes (Ægte aber)
Parvorden	Catarrhini (Østaber)
Overfamilie	Hominoidea (Menneskeaber)
Familie	Hominidae (Store menneskeaber)
Underfamilie	Homininae
Tribus	Hominini (Abemennesker)
Slægt	Homo
Art	H. sapiens
Videnskabeligt artsnavn
Homo sapiens Linnaeus 1758
Hjælp til læsning af taksobokse

Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo. Mennesket er karakteriseret ved den store hjerne og den oprette gang på to ben, der er unikt blandt primaterne. Ligesom vores nærmeste slægtning chimpansen er mennesket altædende. Det videnskabelige navn Homo sapiens blev givet af Carl von Linné i 1758 og betyder "det tænkende menneske". Mennesket er Jordens mest udbredte art af pattedyr. Siden 1800 er verdens befolkning steget fra en milliard til over syv milliarder.^[2][3] Den samlede biomasse af alle mennesker på Jorden i 2018 er blevet vurderet til cirka 60 millioner tons, omkring 10 gange mere end alle vildtlevende pattedyr tilsammen.^[4] Ordet "menneske" anvendes ofte som modsætning til "dyr", uanset de store biologiske ligheder imellem mennesker og andre primater og pattedyr.

Mennesket i tal |

Se også: Menneskets anatomi.

Mennesket har ca. 1,8 m² hud, ca. 600 muskler, 206 knogler, over 100 led, 90.000 km vener, arterier og kapillærer samt 13 milliarder nerveceller. Hvert minut hele livet igennem pumpes 4-6 liter blod gennem hjertet. Mennesket har ca. 25 billioner røde blodlegemer som hver er ca. 0,007 mm i diameter. Deres samlede overflade menes at være ca. 1.300 m². Hjernen vejer gennemsnitligt 1.350 gram. Mennesket har op til fem millioner hår.^[5]

Særlige karaktertræk |

Sprog |

Uddybende artikel: Sprog

Talesproget er det vigtigste træk der adskiller mennesket fra dyrene. Sproget gør det muligt at dele erfaringer og tanker. Der findes omkring 6.000 forskellige sprog i verden. Skriftsproget menes at være blevet udviklet for cirka 5-6000 år siden.^[6]

Et gen kaldet FOXP2 har betydning for talesprog og forståelse af sprog.^[7] Et lignende gen ses også hos mus og chimpanser, men ikke i samme variation eller med samme funktion.

Lang barndom |

Ingen dyrearter har så lang en barndom som mennesket, der først er voksen i en alder af omkring 18 år.^[8] Kvinders menstruation indtræder normalt i 9-15 års alderen. Menneskebørn er normalt først i stand til at klare sig selv uden voksnes hjælp, fra de er omkring 9 år gamle.^[9] Selv om en gris er omtrent lige så stor som et menneske, er den voksen på bare et år. En årsag til den lange barndom er, at vores komplekse hjerne kræver lang tid til at udvikle sig. Gennem barndommen udvikles menneskets hjerne til at fungere i vores meget komplekse samfund og kultur som det kræver 20 til 30 år at tilegne sig.^[10]

Tobenet gang |

Sammenligning af skelettet fra et menneske og en gorilla - strakt så proportionerne kan sammenlignes.
Forskellene viser menneskets tilpasning til opret gang.

Man har ment, at mennesket sammen med fugle var enestående ved den tobenede gang. Men flere fortidsdyr har kunnet gå på to ben, dinosaurerne tæller ikke med her, da de tobenede dinosaurer er beslægtede med nutidens fugle. Den fælles forfader for mennesket og de store menneskeaber havde knogang. De store menneskeaber har bevaret knogangen, hvor de går på fingrenes yderside med knyttede næver.

Stor hjerne |

Uddybende artikel: Menneskets hjerne

Mennesket har en stor hjerne – dog ikke den største blandt dyrene, f.eks. har både elefant og blåhval betydeligt større hjerner. Set i forhold til kroppens størrelse er menneskets hjerne blandt de største, men et mål for dyrs intelligens opnås bedre gennem den såkaldte encefaliseringskoefficient. Delfiner og dødningehovedaber er eksempler på dyr med forholdsmæssigt store hjerner.^[5]

Vor store hjerne har sat os i stand til at forudsige vore handlingers konsekvenser, planlægge vore handlinger og manipulere vore omgivelser i større grad end nogen anden dyreart. Mennesket er derfor i højere grad end andre dyrearter afhængig af kompleks tillært kultur, som en måde at tilpasse vores levevis til vores miljø, til at organisere mangfoldige samfundsformer og udvikle et stort repertoire af teknologier. Ifølge mange teorier er den udviklingsmæssige fordel som har gjort mest for at definere menneskeartens historie udviklingen af sprog – det komplekse symbolsystem hvormed vi kan kommunikere komplekse ideer til hinanden, og som sætter os i stand til at samarbejde, og til at konstruere symbolske kategorier som vi kan bruge til at interagere med verden. Lignende symbolsystemer kendes blandt andre dyrearter, men de er langt mindre komplekse. Fra vor store hjerne udspringer også vor bevidsthed om vor egen eksistens og vort forhold til resten af verden. Denne bevidsthed om vor egen eksistens som art gør at mennesket ofte har anset sig selv for stående uden for dyreriget.

Et gen (MGC8902) er fundet i særlig mange kopier hos mennesket og forudsagt til at være involveret i konstruktionen af proteinet DUF1220. DUF1220 er især udtrykt i hjernen.^[11]

Skjult ægløsning |

Se også: Graviditet og Menstruationscyklus.

Mennesket har som det eneste pattedyr skjult ægløsning. Det kan være forklaringen på, at monogami er opstået som parringssystem. Den skjulte ægløsning gjorde det sværere for mændene at vide, hvornår kvinderne var frugtbare.^[12]

Menstruationscyklussen er gennemsnitlig 28 dage. Den kan variere mellem 21 og 45 dage og er kontrolleret af hormoner. Under menstruationen bløder kvinden, da slimhinderne i livmoderen, der igennem cyklussen er opbygget for at være klar til en eventuel graviditet, afstødes. Dårlig ernæring og/eller hårdt fysisk arbejde kan stoppe eller give uregelmæssig menstruation, så fortidens kvinder oplevede ikke så mange menstruationer som nutidens kvinder.

Teknologi |

Uddybende artikel: Teknologi

Blandt menneskets mest omsiggribende teknologiske udviklinger er brugen af ild og redskaber (først stenredskaber blandt Homo habilis ca. 2-2,4 millioner år siden), udviklingen af landbrug (ca. 12.000 år siden), skrift (ca. 5.000 år siden), og metaludvindelse og -forarbejdning, og senere udviklingen af moderne industriel teknologi (ca. 200 år siden), og udviklingen af brugen af elektrisk energi indtil videre kulminerende i den digitale teknologi baseret på brugen af elektricitet og komplekse symbolsystemer. Disse teknologier har sat mennesket i stand til at bebo næsten alle jordens klimazoner og har understøttet en eksponentiel befolkningsvækst. En udvikling der er sket på bekostning af andre arter både i vore egen slægt og for mange andre pattedyr. Samtidig er vor teknologiers utilsigtede skadelige effekter på miljøet blandt fremtidens udfordringer for mennesket, ligesom det til stadighed vil være en udfordring at søge en løsning på problemet omkring, hvordan vor eksplosive befolkningsvækst kan forenes med jordens begrænsede ressourcer.

Oprindelse |

Uddybende artikel: Menneskets udvikling

Menneskets stamtræ begyndende fra prokaryoterne. Af Ernst Haeckel (1874)

De ældste fossiler efter de første anatomisk moderne mennesker menes at være cirka 200.000 (eller måske 300.000) år gamle og stammer fra Afrika.^[13] Mennesket spredte sig til Europa og Asien for omkring 60.000 år siden. Inden da var tidlige mennesketyper, de såkaldte arkaiske Homo sapiens (bl.a. neandertalere, denisovaer og Homo erectus), allerede udvandret fra Afrika. De andre mennesketyper blev fortrængt af mennesket. Neandertalerne uddøde for 30-40 tusind år siden.^[14]

Arten Homo sapiens bliver af nogle forskere inddelt i underarter, hvor neandertalere eksempelvis kaldes for Homo sapiens neanderthalensis) og nutidsmennesket for Homo sapiens sapiens.

Nærmeste slægtninge |

Menneskets nærmeste slægtninge blandt primaterne er bonoboen, chimpansen, gorillaen, orangutangen og gibbonen.

Mennesket deler næsten 99% af sit genetiske materiale (DNA) med de afrikanske menneskeaber – chimpanser og gorillaer. På baggrund af DNA-undersøgelser menes det, at chimpansen og mennesket havde en fælles stamfader, der levede for ca. 7 millioner år siden.^[14]

Se også |

• The missing link


• Menneskets oldtid


• Menneskets genetiske variation


• Menneskets afstamning og Parringsvalget


• Racelære

Referencer og noter |

Eksterne henvisninger |

Søsterprojekter med yderligere information: Billeder og medier fra Wikimedia Commons Kategorien "Human" på Wikimedia Commons Opslag i Wikiordbogen Taksonomi fra Wikispecies Fri læring fra Wikiversity (engelsk)

• 
  Danske arkæologer finder de første menneskers bopladser. Videnskab.dk.


• Ing.dk, 10.11.2000: Europa har ti forfædre


• Ing.dk, 26.04.2000: Europa har syv mødre


• Ing.dk, 05.12.2000, Ældste menneske-aber fundet