Atomprøvesprængning

Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Typer af atomprøvesprænginger:
1. atmosfærisk test
2. underjordisk test
3. test i den øvre atmosfære
4. undersøisk test

Atomprøvesprængninger er forsøg hvor kernevåben detoneres for at teste våbenets egenskaber. Gennem det 20. århundrede testede de fleste atommagter deres atomvåben. Atomprøvesprængninger kan give information om hvordan våbenet virker under forskellige forhold, samt hvordan mennesker, strukturer og udstyr reagerer når de udsættes for atomeksplosioner. Atomprøvesprængninger er også blevet brugt som en indikation af videnskabelig og militær styrke, og mange prøvesprængninger har været politisk motiverede.

Den første atomprøvesprænging var trinitytesten som blev udført af USA 16. juli 1945.

I 1963 indgik et antal stater, herunder atommagterne USA, Sovjetunionen og Storbritannien, en traktakt om delvis stop for atomprøvesprænging som forbød prøvesprængninger i atmosfæren, undervandssprængninger og sprængninger i det ydre rum. Traktaten tillod fortsat underjordiske sprænginger. Frankrig og Kina var ikke medunderskrivere af traktaten, og Frankrig fortsatte med atmosfæriske atomprøvesprængninger indtil 1974, og Kina indtil 1980.

De nævnte lande fortsatte med underjordiske prøvesprængninger fortsatte indtil 1990 (Sovjetunionen), 1991 (USA og Storbritannien) og 1996 (Kina og Frankrig). I 1996 indgik disse lande en traktakt om fuldstændigt stop for atomprøvesprængninger og har ikke siden foretaget udført dem. Traktakten er dog ikke pr. 2016 formelt trådt i kraft idet den fortsat mangler at blive ratificeret af 8 stater. Stater som ikke har underskrevet traktakten, har fortsat lavet atomprøvesprængninger. Indien og Pakistan sidste gang i 1998. Nordkorea har senest udført en atomprøvesprængning i 2017.