Skip to main content

Præst Indholdsfortegnelse Kristendommen | Buddhisme og Sikhreligion | Hinduisme | Islam | Jødedom | Ekstern kilde/henvisning | NavigationsmenuAlmuens syn på præstenPræsteforeningensh851066374047233-400571243XX525954

Kirkelige titlerStillingsbetegnelserPræsterReligion


oldkirkenreligionsgudstjenesterriterbønnerceremonierritualerverdenstiltaleformenærværdighedkristneden katolske kirkesde protestantiske kirkersmessenApostolsk successionapostleneJesusMatthæusevangelietfolkekirkeordineresbiskopkandidaterteologipastoralseminarietlutherskereformatoriskeordinationsakramentalkirkelige handlinger28. april1948Hans Øllgaard1919Rigsdagen1947Johanne AndersenFalsterFynHorserødSct. Knuds KirkeOdenseden ortodokse kirkebuddhismesikhreligionfrelsenHinduismeIslamimammoskejødedommenrabbinersynagogen










(function()var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node)node.outerHTML="u003Cdiv class="mw-dismissable-notice"u003Eu003Cdiv class="mw-dismissable-notice-close"u003E[u003Ca tabindex="0" role="button"u003ELuku003C/au003E]u003C/divu003Eu003Cdiv class="mw-dismissable-notice-body"u003Eu003Cdiv id="localNotice" lang="da" dir="ltr"u003Eu003Cpu003EI u003Ca href="/wiki/Wikipedia:Fokusm%C3%A5ned/april_2019" title="Wikipedia:Fokusmåned/april 2019"u003Eapril 2019u003C/au003E fokuserer vi på u003Cbu003Eu003Ca href="/wiki/Wikipedia:Oprydning" title="Wikipedia:Oprydning"u003EKvalitetsforbedringu003C/au003Eu003C/bu003E af artiklerne.u003Cbr /u003EDer er også mulighed for at deltage i u003Ca href="/wiki/Wikipedia:WikiProjekt_Fodbold/Fokusm%C3%A5ned/april_2019" title="Wikipedia:WikiProjekt Fodbold/Fokusmåned/april 2019"u003Eapril måneds fodboldfokusu003C/au003E.u003Cbr /u003EDu kan desuden deltage i årets u003Ciu003Eu003Ca href="/wiki/Bruger:Ramloser/for%C3%A5rskonkurrence_2019" title="Bruger:Ramloser/forårskonkurrence 2019"u003Eforårskonkurrenceu003C/au003Eu003C/iu003E.nu003Ciu003Eu003Csmallu003E(u003Ca href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Sitenotice" title="Hjælp:Sitenotice"u003ELæs her om sitenoticeu003C/au003E)u003C/smallu003Eu003C/iu003Enu003C/pu003Eu003C/divu003Eu003C/divu003Eu003C/divu003E";());




Præst




Fra Wikipedia, den frie encyklopædi






Spring til navigation
Spring til søgning


Kirkelige embeder

Pave | Patriark

Kardinal

Ærkebiskop | Metropolit

Biskop | Superintendent | Koadjutor

Præst | Sognepræst | Kannik

Diakon

Kateket


Engelsk præst.




Dansk præst (Tage Schack).




Kinesisk taoistpræst.




En katolsk præst under en dåb.


Præst af græsk: presbytos, der betyder 'ældre', var betegnelsen for en menighedsforstander i oldkirken. I vore dage betegner præsten en religiøs embedsmand, hvis opgave er at lede en religions gudstjenester og forrette dens riter, bønner og religiøse ceremonier og ritualer. Præster eller præstelignende embeder findes i størstedelen af verdens religioner. En dansk præst blev tidligere tiltalt med tiltaleformen ærværdighed.




Indholdsfortegnelse





  • 1 Kristendommen

    • 1.1 Kvindelige præster



  • 2 Buddhisme og Sikhreligion


  • 3 Hinduisme


  • 4 Islam


  • 5 Jødedom


  • 6 Ekstern kilde/henvisning




Kristendommen |


Indenfor den kristne kirke er der stor forskel på opfattelsen af præsteembedet. Størst forskel er mellem den katolske kirkes opfattelse og de protestantiske kirkers. Efter katolsk tankegang er grundlaget for præstens autoritet og virke den indvielse, der sætter ham i stand til at varetage kulten og forestå messen (gudstjenesten), hvorimod enhver kristen efter protestantisk opfattelse i princippet har ret til at fungere som præst.


Apostolsk succession (apostolsk efterfølgelse eller rækkefølge), betegner en lære i den Romersk-katolske kirkes om, at de katolske biskopper kan føre deres indvielse ved håndspålæggelse helt tilbage til apostlene, som har fået overdraget deres fuldmagt af Jesus selv, jf. Matthæusevangeliet 16,16-19 og 18,18.


I den danske folkekirke, ordineres præster til deres embede af en biskop. De fleste præster i folkekirken er desuden kandidater i teologi og har gennemført et ophold på pastoralseminariet.



Kvindelige præster |


Det teoretiske grundlag for kristne kvindelige præster har eksisteret lige så længe som den lutherske og reformatoriske arv. Præstens ordination, funktion og person er alt andet end sakramental eller: At enhver borger kan foretage de kirkelige handlinger. Traditionelt har i den kristne kirke kun mænd bestridt præsteembedet, som det stadig er tilfældet i de største kristne trossamfund; men en stigende række protestantiske kirker har dog indenfor det sidste århundrede tilladt kvindelige præster.


Således blev den 28. april 1948 de første tre kvindelige præster i Danmark ordineret af biskop Hans Øllgaard. Dette var afslutningen på en hed debat fra forslaget om kvinders adgang til offentlige stillinger blev fremsat i 1919 og vedtaget i Rigsdagen i 1947 med loven om, at kvinder kunne få adgang til præsteembeder.


Johanne Andersen kom til Nr. Ørslev på Falster, Edith Brenneche Petersen kom til Nørre Åby på Fyn og Ruth Vermehren blev præst ved kvindefængslet i Horserød. Ordinationen foregik i Sct. Knuds Kirke i Odense.


Med støtte i bispefrihedsloven af 1948, nægter et mindretal af protestantiske kirker (herunder mandlige præster) i den danske folkekirke at samarbejde med kvindelige præster.


Den katolske kirke samt den ortodokse kirke anerkender heller ikke kvindelige præster.



Buddhisme og Sikhreligion |


I flere religioner, deriblandt buddhisme og sikhreligion, er der ikke plads til en præst i frelsesforståelserne, da frelsen anses for en individuel proces. Dvs. en præst som mellemmand eller formidler mellem enkelt-mennesket og det transcendente vil kun sløre vejen for den, der søger. Det betyder dog ikke, at der ikke findes vejledere inden for de to religioner, såsom lærere, munke eller guruer, som den enkelte på eget initiativ kan opsøge for at blive retledt på vejen.



Hinduisme |


Præster indenfor Hinduisme er stort set alle af brahamana-varna, dvs præstslægt/stand. De er født til præstegerningen som går i arv fra far til søn.



Islam |


Inden for Islam kaldes den person, der leder bønnen, en imam. Dette kræver ikke nogen speciel uddannelse eller stilling. En imam kan også betegne en uddannet retslærd, der fungerer som leder af en moske.



Jødedom |


Inden for jødedommen kaldes menighedens leder en rabbiner. Det kræver normalt en særlig uddannelse at blive rabbiner. Rabbinerens vigtigste opgave er undervisning og vejledning af menigheden, både i religiøse og praktiske spørgsmål, bl.a. i forbindelse med korrekt livsførelse. Ved gudstjenesten i synagogen prædiker rabbineren og udlægger de religiøse skrifte.



Ekstern kilde/henvisning |




  • Almuens syn på præsten – artikel på Dansk Folkemindesamlings site (www.dagligliv.dk)


  • Præsteforeningen – dansk fagforening for præster og teologer




Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Præst&oldid=9715771"










Navigationsmenu




























(window.RLQ=window.RLQ||[]).push(function()mw.config.set("wgPageParseReport":"limitreport":"cputime":"0.112","walltime":"0.167","ppvisitednodes":"value":135,"limit":1000000,"ppgeneratednodes":"value":0,"limit":1500000,"postexpandincludesize":"value":3244,"limit":2097152,"templateargumentsize":"value":21,"limit":2097152,"expansiondepth":"value":8,"limit":40,"expensivefunctioncount":"value":0,"limit":500,"unstrip-depth":"value":0,"limit":20,"unstrip-size":"value":0,"limit":5000000,"entityaccesscount":"value":1,"limit":400,"timingprofile":["100.00% 130.059 1 -total"," 54.03% 70.271 1 Skabelon:Autoritetsdata"," 43.42% 56.476 1 Skabelon:Commonscat"," 2.31% 3.007 1 Skabelon:Kirkelige_embeder"],"scribunto":"limitreport-timeusage":"value":"0.035","limit":"10.000","limitreport-memusage":"value":1109291,"limit":52428800,"cachereport":"origin":"mw1302","timestamp":"20190422141102","ttl":2592000,"transientcontent":false);mw.config.set("wgBackendResponseTime":123,"wgHostname":"mw1322"););

Popular posts from this blog

Log på Navigationsmenu

Creating second map without labels using QGIS?How to lock map labels for inset map in Print Composer?How to Force the Showing of Labels of a Vector File in QGISQGIS Valmiera, Labels only show for part of polygonsRemoving duplicate point labels in QGISLabeling every feature using QGIS?Show labels for point features outside map canvasAbbreviate Road Labels in QGIS only when requiredExporting map from composer in QGIS - text labels have moved in output?How to make sure labels in qgis turn up in layout map?Writing label expression with ArcMap and If then Statement?

Nuuk Indholdsfortegnelse Etyomologi | Historie | Geografi | Transport og infrastruktur | Politik og administration | Uddannelsesinstitutioner | Kultur | Venskabsbyer | Noter | Eksterne henvisninger | Se også | Navigationsmenuwww.sermersooq.gl64°10′N 51°45′V / 64.167°N 51.750°V / 64.167; -51.75064°10′N 51°45′V / 64.167°N 51.750°V / 64.167; -51.750DMI - KlimanormalerSalmonsen, s. 850Grønlands Naturinstitut undersøger rensdyr i Akia og Maniitsoq foråret 2008Grønlands NaturinstitutNy vej til Qinngorput indviet i dagAntallet af biler i Nuuk må begrænsesNy taxacentral mødt med demonstrationKøreplan. Rute 1, 2 og 3SnescootersporNuukNord er for storSkoler i Kommuneqarfik SermersooqAtuarfik Samuel KleinschmidtKangillinguit AtuarfiatNuussuup AtuarfiaNuuk Internationale FriskoleIlinniarfissuaq, Grønlands SeminariumLedelseÅrsberetning for 2008Kunst og arkitekturÅrsberetning for 2008Julie om naturenNuuk KunstmuseumSilamiutGrønlands Nationalmuseum og ArkivStatistisk ÅrbogGrønlands LandsbibliotekStore koncerter på stribeVandhund nummer 1.000.000Kommuneqarfik Sermersooq – MalikForsidenVenskabsbyerLyngby-Taarbæk i GrønlandArctic Business NetworkWinter Cities 2008 i NuukDagligt opdaterede satellitbilleder fra NuukområdetKommuneqarfik Sermersooqs hjemmesideTurist i NuukGrønlands Statistiks databankGrønlands Hjemmestyres valgresultaterrrWorldCat124325457671310-5