For alternative betydninger, se Venstre (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Venstre)

Venstre Venstre, Danmarks Liberale Parti
Partileder	Lars Løkke Rasmussen
Næstformand	Kristian Jensen
Partisekretær	Claus Richter
Politisk ordfører	Jakob Ellemann-Jensen
Gruppeformand i Folketinget	Søren Gade
Grundlagt	1870 (1910)
Partiavis	Liberalt Overblik
Hovedkontor	Søllerødvej 30 2840 Holte
Antal medlemmer	35.957 (31. december 2016)[1]
Ungdomsorganisation	Venstres Ungdom
Studenterorganisation	Danmarks Liberale Studerende
Pladser i Folketinget	34 / 179
Pladser i Europa-Parlamentet:	1 / 13
Pladser i byrådene:	688 / 2.444
Pladser i regionsrådene:	54 / 205
Politisk ideologi	Liberalisme Konservativ liberalisme Oprindeligt et agrarparti.
Politisk placering	Centrum-højre
Internationalt samarbejdsorgan	Liberal International
Europæisk samarbejdsorgan	European Liberal Democrat and Reform Party
Partigruppe i Europaparlamentet	Alliance of Liberals and Democrats for Europe
Partifarve(r)	Blå
Partibogstav	V
Website	www.venstre.dk
v d r

Venstre, Danmarks Liberale Parti, oftest blot Venstre, er et dansk politisk parti. Partiet har partibogstavet V på stemmesedlen og er Danmarks ældste stadigt eksisterende parti.

Navnet Venstre kommer af, at det ved sin oprettelse i 1870 befandt sig på venstrefløjen: Det kæmpede for lighed mellem de forskellige klasser i samfundet, for skolegang til alle børn og for lige ret til lægehjælp. I dag er Venstre placeret på højrefløjen idet socialistiske partier har videregående mærkesager som økonomisk lighed.

Partiets officielle ungdomsorganisation hedder Venstres Ungdom (VU). Desuden er Liberalt Oplysnings Forbund (LOF) og Danmarks Liberale Studerende tilknyttet Venstre.

Venstres historie |

Venstres ledere før 1900. Med uret: Frede Bojsen, Christen Berg (i midten), Sofus Høgsbro, Viggo Hørup og Ludvig Holstein-Ledreborg

Venstre stiftedes 1870 ved en samling af forskellige venstreorienterede grupper under navnet "Det Forenede Venstre". Venstre har rødder i Bondevennernes Selskab, der blev stiftet i 1846. Partiets første program udkom i 1870. I 1872 kom et nyt program. Venstre var i opposition til godsejerne og De Nationalliberale. Venstres modstandere, der understøttede kongemagten, blev senere til Højre (afløst af Det Konservative Folkeparti).^[2]

Mellem 1864 og 1910 blev Venstre splittet og samlet flere gange. Da den politiske konflikt skærpedes som følge af forfatningskampen og blev endnu mere forbitret i provisorietiden, blev Venstre opsplittet i fraktioner. Fra 1873 voksede modsætningerne i partiet.

Én fløj – de senere radikale – ville vælte Estrup-regeringen ved at sætte hårdt mod hårdt.
En anden fløj – de senere moderate – ville svække regeringen ved at forhandle med de mere mådeholdende af regeringens tilhængere.

Omkring 1880 var Venstre reelt delt i to stridende partier:

Det Folkelige Venstre med Viggo Hørup, Edvard Brandes og Christen Berg (og en kort overgang det Radikale Venstre (1878)) og Moderate Venstre ledet af bl.a. Ludvig Holstein-Ledreborg, Sofus Høgsbro og Frede Bojsen.

Allerede i 1884 blev Det Folkelige Venstre også splittet. Hørup og Brandes gendannede det Radikale Venstre, mens Berg og hans tilhængere gik sammen med Det Moderate Venstre og dannede Det Danske Venstre.

Da Venstre i 1894 indgik forlig med Højre om Københavns Befæstning, blev Venstrereformpartiet stiftet i protest mod "det rådne forlig" af bl.a. Viggo Hørup, Edvard Brandes, J.C. Christensen og Carl Theodor Zahle.

Venstrereformpartiets konseilspræsidenter (Deuntzer og J.C. Christensen) blev genvalgt i henholdsvis 1903 og 1906, men de måtte begge træde tilbage i utide midt i deres anden valgperiode. Niels Neergaard var den første Venstrepolitiker, der var statsminister i to ikke-sammenhængende perioder (1908-1909 og 1920-1924).

I maj 1905 brød Det Radikale Venstre ud af Venstre på grund af interne stridigheder.^[3] Brandes og Zahle var ledende skikkelser, og et vigtigt stridspunkt var forholdet til militæret, hvor Det Radikale Venstre krævede total nedrustning, mens de grupper som forblev i Venstre støttede at der skulle eksistere en form for forsvar, selvom der var uenighed om et fremtidigt forsvars indretning. Venstre var i de efterfølgende år splittet i spørgsmålet om hvorvidt man skulle søge at genforene de to partier, men tanken blev endeligt opgivet omkring 1920 efter at J.C. Christensen, Klaus Berntsen og Niels Neergaard samlet afviste tanken.

To af de moderate Venstrefolk fra anden generation Niels Neergaard og Klaus Berntsen blev statsministre i årene op til 1. verdenskrig. I 1910 blev to fraktioner fra Venstrereformpartiet forenet med Det Moderate Venstre. Ved den lejlighed antog partiet navnet Venstre. Venstres landsorganisation blev dannet i 1929.

Siden 1929 har frafaldne venstrefolk tilsluttet sig partier som: Det Frie Folkeparti (senere Bondepartiet) (1935), De Uafhængige (1953), Liberalt Centrum (1965), Kristeligt Folkeparti (1971) og Ny Alliance (2007).

Venstre har haft statsministerposten i det meste af det 21. århundrede - først med Anders Fogh Rasmussen 2001-09, og siden med Lars Løkke Rasmussen 2009-11 og igen fra 2015. Anders Fogh Rasmussen var den første Venstre-formand, der har været statsminister i tre perioder.

Venstre i dag |

Venstre har i dag :^[4]

• 34 mandater i Folketinget.


• 1 af Danmarks 13 pladser i Europa-Parlamentet.


• 53 borgmesterposter (inkl. 5 rådmænd/borgmestre i København, Odense, Aarhus og Aalborg kommuner.)


• 767 kommunalbestyrelsesmedlemmer (af totalt 2.522).


• 2 regionsrådsformænd.


• 61 medlemmer af regionsrådene.

Statsministre |

Anders Fogh Rasmussen i 2003

Venstre har i Danmarkshistorien haft 11 statsministre,^[5] hvoraf Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen er de eneste i nyere tid, der har været statsministre i flere valgperioder.

• 
  Johan Henrik Deuntzer, (Reformvenstre) 1901-1905


• 
  J. C. Christensen, (Reformvenstre) 1905-1908


• 
  Niels Neergaard, (Moderat) 1908-1909, 1920-1924


• 
  Ludvig lensgreve Holstein-Ledreborg, (Moderat) 1909


• 
  Klaus Berntsen, (Moderat) 1910-1913


• 
  Thomas Madsen-Mygdal, 1926-1929


• 
  Knud Kristensen, 1945-1947


• 
  Erik Eriksen, 1950-1953


• 
  Poul Hartling, 1973-1975


• 
  Anders Fogh Rasmussen, 2001-2009


• 
  Lars Løkke Rasmussen, 2009-2011, 2015-

Partiformænd |

• 
  Thomas Madsen-Mygdal – 1929-1941 (død 1943)


• 
  Knud Kristensen – 1941-1949 (død 1962)


• 
  Edvard Sørensen – 1949-1950 (død 1954)


• 
  Erik Eriksen – 1950-1965 (død 1972)


• 
  Poul Hartling – 1965-1977 (død 2000)


• 
  Henning Christophersen – 1977-1984 (død 2016)


• 
  Uffe Ellemann-Jensen – 1984-1998


• 
  Anders Fogh Rasmussen – 1998-2009


• 
  Lars Løkke Rasmussen – 2009-

Resultater ved folketingsvalg |

Resultater ved Europa-Parlamentsvalg |

Økonomi |

Frivillige bidrag |

Venstre har i sit 2015-regnskab^[8] opgivet at have modtaget bidrag (herunder fået stillet konferencefaciliteter til rådighed) for over 20.000 kroner fra i alt 25 virksomheder, organisationer og nogle få enkeltpersoner, herunder:

• A.P. Møller - Mærsk


• Arp-Hansen Hotel Group


• Chr. Augustinus Fabrikker


• Dansk Arbejdsgiverforening


• Dansk Erhverv


• Dansk Industri


• Den Liberale Erhvervsklub


• Foss A/S


• Fremstillingsindustrien


• Harboes Bryggeri


• Industriens Arbejdsgivere i København


• Kjeld Kirk Kristiansen


• Landbrug & Fødevarers Forening Til Støtte af Et Konkurrencedygtigt Erhvervsliv


• TEKNIQ - Installatørernes Organisation


• Tobaksindustrien

Kontroverser |

I marts 2019 blev partiets afdeling i Region Midtjylland idømt en bøde på 10.000 kr. for at have modtaget på partistøtte på over 20.000 uden at oplyse dette til myndighederne i forbindelse med Folketingsvalget 2015. Dette var sket i mindst 16 tilfælde. Penge var bl.a. gået til Kristian Jensen, Inger Støjberg, Thomas Danielsen og Kristian Pihl Lorentzen.^[9]

Referencer |

Eksterne kilder/henvisninger |

• 
  Wikimedia Commons har flere filer relateret til Venstre


• Venstres websted


• Partiet Venstres partiprogrammer – online (historisk)


• DRs politiske profil for Venstre

v d r Politiske partier i Danmark Partier repræsenteret i Folketinget Socialdemokratiet (A) Radikale Venstre (B) Det Konservative Folkeparti (C) Socialistisk Folkeparti (F) Liberal Alliance (I) Dansk Folkeparti (O) Venstre (V) Enhedslisten (Ø) Alternativet (Å) Øvrige opstillingsberettigede Nye Borgerlige (D) Klaus Riskær Pedersen (E) Kristendemokraterne (K) Tidligere repræsenteret i Folketinget Centrum-Demokraterne (D) Retsforbundet (E) Bondepartiet (F) Danmarks Kommunistiske Parti (K) Kristendemokraterne (K) Liberalt Centrum (L) Fredspolitisk Folkeparti (M) Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (N) Fælles Kurs (P) Dansk Samling (R) Slesvigsk Parti (S) De Uafhængige (U) Ny Alliance (Y) Venstresocialisterne (Y) Fremskridtspartiet (Z) Borgerligt Centrum Erhvervspartiet (1918-24) Erhvervspartiet (1978-79) Miljøpartiet Fokus Andre partier og lister (udvalgte) De Grønne (G) Det Humanistiske Parti (H) Socialistisk Arbejderparti (I) JuniBevægelsen (J) Fredspolitisk Folkeparti (M) Minoritetspartiet (M) Folkebevægelsen mod EU (N) Pensionistpartiet (P) Kommunistisk Arbejderparti (R) Demokratisk Fornyelse (U) Danskernes Parti Kommunistisk Parti Nationalpartiet Stram Kurs Visions-Partiet