Etydhv

Full resolution (TIFF)<< prev. page << föreg. sida <<>> nästa sida >> next page >>(diff)(history)(skillnad)(historik)<< prev. page << föreg. sida <<>> nästa sida >> next page >>

		Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 19 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Hvitserk (Bersærk)
- Hvitsten Ladested
- Hvoslef, Frederik Valdemar
- Hvoslef, Hans Henrik
- Hvælvebojle
- Hvælving

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!

Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)

Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)

Brødre (H., Svipdag og Beigad). Sagaerne

nævner enten H. ell. Svipdag som den

betydeligste af dem, der udstaar en Række Eventyr

i den svigefulde Kong Adil’s Hal, giver sig i

Rolf’s Tjeneste og endelig faar Rolf’s Datter,

Driva, til Hustru. Opr. har vist alle disse

Eventyr været tillagt Svipdag. Naar disse sv.

Brødre af de isl. Sagamænd er blevet knyttede til

Rolfs-Kredsen, er det nok af geogr. Grunde;

Sagaen har i Bjarke sin norske Kæmpe og i

Hjalte sin danske, og Rolf’s Berømmelse

krævede, at hele Norden var repræsenteret i hans

Kæmpeflok. (Litt.: A. Olrik, »Danmarks

Heltedigtning«, I [1903], S. 218).

(A. O.). G. K-n.



Hvitsten Ladested i Vestby Herred,

Akershus Fylke, (1910) 79 Indb., ligger 7 km S. f.

Drøbak ved en liden Bugt af Kristianiafjorden.

Forholdene er meget primitive, der findes ikke

Brolægning, Vandværk, offentlig Belysning ell

særskilt Politi. Stedet har Kommunalstyrelse

fælles med Vestby, men Magistrat fælles med

Drøbak og sorterer under Drøbak Toldsted.

Stedet har i den senere Tid faaet en vis Bet.

som Sommeropholdssted for Kristianiafolk.

Bygningernes Antal var 1. Januar 1916 24

med en samlet Assurancesum af 181040 Kroner.

(Litt.: »Norges Land og Folk«: »Akershus

Amt« af J. Vibe [Kria 1897]).

(J. F. W. H.). M. H.



Hvoslef, Frederik Valdemar, norsk

Biskop, f. i Kria 17. Marts 1825, d. 5. Maj 1906.

Han for fra sit 14.—19. Aar til Søs, i den sidste

Tid som Styrmand, men begyndte saa at

studere og blev 1845 Student, 1850 cand. theol.

Efter Opfordring af Præsten Stockfleth

studerede han Lappisk og Kvænsk med ham for at

blive Præst i Finmarken. Novbr 1851 blev han

Sognepræst for det nyoprettede Kautokeino Kald

nær den russ. Grænse, hvis Befolkning er

næsten helt lappisk. Her oplevede han Novbr

1852 det voldsomme Oprør af de under

Præsten Læstadius’ Indflydelse opfanatiserede

Lapper i Karesuando, ved hvilket fl. af de norske

Indb. blev myrdede, Husene brændte og H.

selv udsat for personlig Molest (se Hætta, A.

og L.). 1857 blev han forflyttet til Tromsø som

Bestyrer af Seminariet der, blev 1861

Stiftsprovst og 1868 Biskop i Tromsø. 1876 blev han

Sognepræst til Lier, 1881 Biskop i Bergen. Som

saadan styrede han Stiftet med stor Anseelse

hos Gejstlighed og Overordnede til Maj 1898,

da han tog Afsked. Af hans i øvrigt faa

litterære Arbejder har hans Fremstilling af den

religiøse Bevægelse i Kautokeino (i »Teologisk

Tidsskrift«, 1. Rk., VII) varig hist. Interesse.

(J. B. H.). W. S.



Hvoslef, Hans Henrik, norsk Kemiker,

f. i Drammen 22. Oktbr 1831, d. 15. Oktbr 1911.

Han tog farmaceutisk Eksamen 1852 og

studerede 1855—56 Kemi og Farmaci i Göttingen,

hvor han 1856 blev Dr. phil. for sin »Beiträge

zur Kenntnis der Phosphormetalle«. Efter

Hjemkomsten knyttedes han som første

Amanuensis til Univ.’s kem. Laboratorium, var 1860

—61 konstitueret Prof. og holdt baade da og

senere Forelæsninger ved Univ., fra 1860

ogsaa ved den milit. Højskole, indtil han 1867

fik Bevilling som Apoteker i Kria. Han deltog

i Udarbejdelsen af de ny norske Farmakopeer

(af 1870 og senere), var siden 1872

Tolddepartementets sagkyndige Konsulent og meget

benyttet af Administrationen i Kommissioner vedk.

Toldtariffernes Revision, Medicinal- og

Apotekeranliggender. Ved alle nordiske

Udstillinger 1866—97 har han været Jurymand. Hans

kem. Specialafhandlinger er trykte i »Kria

Vid.-Selskabs Forhandl.«, i

»Naturforskermødernes Forhandl.« o. a. St.

(J. B. H.). K. F.



Hvælvebojle, et Gilde, som gøres af

Vestkystfiskerne, naa de efter Jul ophører med

Havfiskeriet, drager Baadene op og vender

(hvælver) dem med Bunden opad. Ved denne

Lejlighed deles Udbyttet af Fiskeriet i den

forløbne Sæson.

G. K-n.



Hvælving er ligesom en Bue (s. d.) et

svævende Stykke Murværk, der danner en Enhed,

som ved de enkelte Deles egen Vægt holdes

i en fast Spænding, saa at det bærer sig selv.

Men medens en Bue tjener til Afslutning

foroven af en Muraabning, tjener en H. til

Overdækning af et Rum, begrænset forneden af

Piller ell. Mure. H. anvendes, hvor man har

Fordel af at undgaa Træbjælker, og overhovedet,

hvor den store Spændvidde mellem Murene

vanskeliggør Anvendelsen af vandretliggende

Bjælkeværk. H. kendtes allerede i Oldtiden,

men kun i ringe Udstrækning, væsentlig

saaledes konstrueret, at vandrette Stenskifter ved

stadig at krages et Stykke ud over hverandre

til Slutn, mødtes i Midten, f. Eks. i Atreus’

Skatkammer ved Mykenæ. Den af Etruskerne

dannede og af Romerne optagne

Hvælvingskonstruktion, som beror paa den af kileformede

Sten sammensatte Bue, findes ganske sikkert

enkelte Steder i Ægypten, f. Eks. i

Kongegravene i Theben og i fl. Pyramider, men yderst

sparsomt, og det er egl. først Romerne, som

har optaget H. som et betydningsfuldt Led i

Bygningskunsten. Middelalderen fulgte det

givne Spor og udviklede, særlig i den gotiske

Periode, en enestaaende Fantasi og konstruktiv

Sikkerhed i Kompositionen af forskelligformede

H. og Udregninger af de slankeste og dog fuldt

betryggende Støttepunkter. Det er Formen af

H.’s krumme Underside, Hvælvfladen, som

giver den dens Karakter; Formen kan være

usammensat, naar Hvælvfladen er krum i hele

sin Udstrækning, og sammensat, naar den

dannes af fl. krumme Flader, som støder sammen

i Skæringslinier, de saakaldte Grater; de

krumme Partier mellem Graterne ell. Ribberne

kaldes Kapper. De mange forsk.

Hvælvingsformer bærer forsk. Navne. Den simpleste og

oprindeligste er Tøndehvælvingen, der

har Form af en hul Halvcylinder, som

forbinder to parallelle Murflader og paa

Endevæggene frembringer halvcirkelformede Skjoldbuer;

det lodrette Snit gennem H. behøver ikke at

være en Halvcirkel, men kan antage enhver

Form, som en Murbue giver; har Aksen en

Hældning, kaldes H. stigende; er Sidemurene

ikke parallelle, kaldes den konisk; er

Tværsnittet fladbuet, fremkommer Kappehvælvingen,

som i vore Dage i Sammenhæng med

Jernbjælker kan blive overordentlig flad, f. Eks. i

Monierkonstruktioner. Da Tøndehvælvingen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>