Opel Omega B
Opel Omega (1994−1999)
Produktion
Producent	Opel
Koncern	General Motors
Model	Omega
Andre navne	Vauxhall Omega
Produktionsår	1994−2003
Produktionssted	Rüsselsheim,  Tyskland
Karrosseri og platform
Type	Øvre mellemklassebil
Karrosseriformer	4-dørs sedan 5-dørs stationcar
Teknik	Langsliggende frontmotor, baghjulstræk
Resultat i Euro NCAP- kollisionstest	(1998)[1]
Beslægtede	Cadillac Catera
Drivlinje
Motorer	Benzin: 2,0−3,2 liter (85−160 kW) Diesel: 2,0−2,5 liter (74−110 kW)
Gearkasse	Manuel og automatisk
Dimensioner og vægt
Akselafstand	2730 mm
Længde	4898 mm
Bredde	1776 mm
Højde	1456−1549 mm
Egenvægt	1475−1733 kg
Kronologi
Forgænger	Opel Omega A
v d r

Opel Omega B var en øvre mellemklassebil fra Opel, der som efterfølger for Omega A blev produceret mellem starten af 1994 og midten af 2003.

Modelhistorie |

Generelt |

Den 29. april 1994 kom Omega B på markedet, efter at produktionen var begyndt i januar måned samme år.^[2] Bilens afrundede form mindede om den af søstermærket Cadillac i år 1990 præsenterede konceptbil Aurora. Omega B var udstyret med airbagsystem. Også undervognen blev forstærket.

Basismotoren var den fra forgængeren genbrugte 2,0-litersmotor med 85 kW (115 hk), dertil kom en 16-ventilet version med 100 kW (136 hk). De hidtidige sekscylindrede rækkemotorer blev afløst af nyudviklede V6-motorer, en 2,5-liters med 125 kW (170 hk) samt i topmodellen MV6 en 3,0-liters med 155 kW (211 hk).

På dieselsiden fandtes de første år en 2,5-liters turbodiesel (sekscylindret rækkemotor) fra BMW af type M51-D25, dog med 96 kW (130 hk) i stedet for de 105 kW (143 hk) i BMW 325/525tds. Senere tilkom en 2,0-liters 16V-dieselmotor med direkte indsprøjtning og 74 kW (100 hk). Indsprøjtningspumpe og knastaksel blev på denne motor trukket af to adskilte styrekæder. På trods af 16 ventiler havde motoren kun én overliggende knastaksel.

De nye V6-motorer havde aluminiumstopstykker med fire ventiler pr. cylinder. Hertil kom "Multiram-systemet", som afhængigt af motorens omdrejningstal kunne variere indsugningsmanifoldens længde i flere trin, hvilket specielt ved lave omdrejningstal øgede drejningsmomentet. V6-motorernes kompakte og korte byggeform gjorde dem også egnet til tværliggende montering i forhjulstrukne biler. Dermed blev 2,5-litersmotoren også monteret i Vectra og Calibra samt Saab 900, og 3,0-litersmotoren i Saab 9000.

• 
  

  

  
  

  
  

  Bagfra
  

  
  

  
  


• 
  

  

  
  

  
  

  Opel Omega Caravan (1994–1999)
  

  
  

  
  

Facelift |

I august 1999 gennemgik Omega et stort facelift, internt også betegnet Omega B2. Såvel fronten som bagenden blev modificeret ligesom kabinen. De fleste kromlister bortfaldt, og kofangere og sidelister blev lakeret i bilens farve. Der kom nye udstyrsvarianter, og MV6 udgik. Topmodellen hed nu "Executive" og havde næsten alt, hvad ekstraudstyrslisten omfattede: Læderindtræk, el-justerbare sæder, xenonlys, fartpilot, radio med cd-skifter og telefon. Ekstraudstyrslisten til Executive omfattede stort set kun soltag og metallak.

Med faceliftet fulgte også en ny basismotor på 2,2 liter med 106 kW (144 hk), og samtidig udgik begge 2,0-litersmotorerne.

I efteråret 2000 skulle en såkaldt "over-Omega" med 5,7-liters V8-motor med 230 kW (312 hk) have været introduceret. Modellen blev dog trukket tilbage få uger før den planlagte introduktion, da gearkasseproblemer ikke kunne løses. Motoren (kode Y57XE) havde et maksimalt drejningsmoment på 450 Nm. Efter inofficielle angivelser blev der produceret 32 Omega V8 i serieproduktion, som blev indsat som testbiler og stadigvæk eksisterer i dag, men er ejet af Opel selv.

Samtidig blev V6-motoren på 2,5 liter afløst af en 2,6-litersmotor med 132 kW (180 hk), og en 2,2-liters dieselmotor med 88 kW (120 hk) blev tilføjet modelprogrammet.

Den nye topmotor var fra foråret 2001 en 3,2-liters V6-motor med 160 kW (218 hk), som afløste 3,0'eren og kun fandtes med automatgear (med undtagelse af myndighedsbiler). Den første commonrail-dieselmotor kom i sommeren 2001 med en ligeledes fra BMW indkøbt 2,5-liters sekscylindret motor af type M57-D25. Den grundet monteringen af en anden knastaksel neddroslede motor ydede 110 kW (150 hk) i stedet for de 120 kW (163 hk) i BMW 525d.

• 
  

  

  
  

  
  

  Opel Omega (1999–2003)
  

  
  

  
  


• 
  

  

  
  

  
  

  Bagfra
  

  
  

  
  


• 
  

  

  
  

  
  

  Opel Omega Caravan (1999–2003)
  

  
  

  
  


• 
  

  

  
  

  
  

  Kabine
  

  
  

  
  

Indstilling af produktionen |

Den 24. juni 2003 forlod en sølvfarvet Omega B 3,2 V6 samlebåndet som den definitivt sidste Omega. På ni år var der blevet fremstillet 797.011 eksemplarer af Omega B.^[3] Dermed sluttede en æra hos Opel, hvor Omega var den sidste Opel-model i klassisk byggeform med frontmotor og baghjulstræk. Også den traditionelle byggeform som firedørs sedan blev på grund af manglende succes opgivet i denne klasse.^[4]

Den nye Signum skulle have afløst Omega, men selv om den havde større nytteværdi og komfort til lavere priser,^[4] blev den blandt andet på grund af platformstørrelsen^[5] og den stationcarlignende silhuet betragtet som en ny biltype.

Stationcarversionen blev afløst af Vectra C Caravan, som ligesom Signum havde en i forhold til sedanversionen af Vectra 13 cm større akselafstand, hvilket positionerede disse to modeller over denne.^[6] Det tyske Kraftfahrt-Bundesamt placerede såvel Signum som Vectra Caravan i den store mellemklasse.^[7]

Med prototypen Insignia viste Opel i efteråret 2003 en mulig løsning på en efterfølger for Omega, som dog igen blev forkastet.

Navnet Insignia er siden november 2008 blevet benyttet til efterfølgeren for den store mellemklassebil Vectra, som også i sedanversionen størrelsesmæssigt er rykket i retning mod Omega.

Varianter i udlandet |

I Storbritannien blev bilen solgt som Vauxhall Omega. Også Vauxhallerne blev bygget i Rüsselsheim.

På det amerikanske marked blev Omega mellem sommeren 1996 og efteråret 2001 solgt under navnet Cadillac Catera. Da Catera også blev bygget i Rüsselsheim, skulle den profitere af et godt ry ("Made in Germany"). Udefra adskilte Catera sig hovedsageligt fra Omega gennem en anden kølergrill, modificerede kofangere såvel som ændrede baglygter og en anden midterkonsolindsats med fast integreret kassetteradio og klimastyring. Teknisk set var modellerne identiske, men Catera fandtes kun med 3,0- (senere 3,2-) liters V6-motoren.

I Australien (under mærkenavnet Holden) blev Omega i tydeligt modificeret form bygget frem til sommeren 2006 med V6- og V8-motorer. Der hed den dog ikke Omega, men derimod Commodore, Berlina eller Calais afhængigt af udstyr.

Ud over sedan og stationcar fandtes der flere karrosserivarianter: Limousine med forlænget akselafstand (Statesman/Caprice), SUV-stationcar (Adventra), to- og firedørs pickup (Ute/Crewman) og todørs coupé (Monaro). Monaro blev i let modificeret form solgt i USA som Pontiac GTO og i Storbritannien som Vauxhall Monaro. Coupéen fandtes kun med V8-motor. I 2006 blev Holden-modellerne afløst af nyudviklinger bygget på GM Zeta-platformen.

Tekniske data |

Benzinmotorer |

Samtlige benzinmotorer er E10-kompatible.^[9]

Dieselmotorer |

Sikkerhed |

Det svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var Omega B klassificeret som følger:

• 
  2001: Mindst 20% bedre end middelbilen^[10]


• 
  2003: Mindst 15% bedre end middelbilen^[11]


• 
  2005: Mindst 15% bedre end middelbilen^[12]


• 
  2007: Som middelbilen^[13]


• 
  2009: Mindst 20% bedre end middelbilen^[14]


• 
  2011: Som middelbilen^[15]


• 
  2013: Mindst 20% bedre end middelbilen^[16]


• 
  2015: Som middelbilen^[17]


• 
  2017: Som middelbilen^[18]

Referencer |

Litteratur |

• 
  Automobil Revue. Katalog 1997, 1999 og 2003 (på tysk og fransk).

Eksterne henvisninger |

• 
  Wikimedia Commons har flere filer relateret til Opel Omega B

v d r Opel-modeller Aktuelle modeller Personbiler Adam Agila Ampera Antara Astra Astra Classic Cascada Combo Corsa Insignia Meriva Mokka Zafira Classic (B) Zafira Tourer (C) Varebiler Movano Vivaro Historiske modeller Minibiler Chevette Tigra Tigra TwinTop Corsa A B C Vita A B Små mellemklassebiler Olympia A K 180 Kadett Astra F G H Store mellemklassebiler Olympia Rekord Rekord P1 P2 Ascona A B C Vectra A B C Manta Calibra Øvre mellemklassebiler Rekord A B C D E Commodore Monza Omega A B Signum Luksusbiler Kapitän Admiral Diplomat Senator Sportsvogne GT (1968) Speedster GT (2006) MPV'er Meriva A Zafira A Sintra Offroadere Monterey Frontera Varebiler Blitz V 3000 Bedford Blitz Isuzu Midi Campo Arena Racerbiler RAK1 RAK2 Calibra V6 Astra V8 Coupé Vectra GTS V8 Modeller før 1940 (udvalg) Patentmotorwagen „Lutzmann" (1899) 4/8 PS „Doktorwagen" (1909) 4/12 PS „Laubfrosch" (1924) Regent (1928) Opel 1 Liter til Opel „6" (1931/1934) P4 og Olympia (1935) Kadett I Super 6 Admiral Kapitän '39 Officielt dansk websted Officielt internationalt websted